Tak, tanker og efterårsferie

Gik galt

img_0281

Det er fredag, jeg har holdt fri med Hugo, solen skinner og har gjort det hele dagen – og mit humør er grundlæggende og som udgangspunkt ret højt.

Alligevel er det som om, at ting går galt i dag. For eksempel…

  • Da jeg vælger at spendere morgenen på Tårnlegepladsen i Fælledparken, hvor Hugo vælger at gøre brug af sin ble i miniatureversionen af Rundetårn.
  • Da puslebordet på legepladsens toilet er faldet ned – og jeg kun har tre vådservietter til rådighed.
  • Da to drenge i 12-13-års alderen vælger at pjække fra skolernes motionsdag – og samtidig vælger at pisse i miniatureversionen af Rundetårn, som Hugo efter meget omstændigt bleskift har indfundet sig i igen.
  • Da jeg kravler op efter Hugo og finder ham trampende i en sø af ildelugtende tis.
  • Da de tydeligt skyldige 12-13-årige, som føler sig afsindigt forurettede af min anklage, forsøger at bilde mig ind, at det var vand – og nægter at fortælle mig, hvem deres lærer er.
  • Da jeg beslutter mig for at lade det gå – og ombestemmer mig, da de 12-13-årige begynder at svine mig og mit barn til.
  • Da jeg endelig står ansigt til ansigt med en lærer, der i ramme alvor tror, at jeg lyver.
  • Da jeg hidsig forlader Fælledparken, efter at have konstateret, at det er det eneste alternativ til en ikke ret køn scene – midt imellem løbende børn en masse.
  • Da jeg tre gange (!) på samme eftermiddag vinker begejstret til folk, der kigger undrende tilbage. Fordi de ikke ved, hvem jeg er. Fordi de åbenbart kun er kopier af folk, jeg kendte engang.
  • Da den vinterjakke, jeg endte med at købe til Elliot, var cirka 10 centimeter for kort.
  • Da den juice, jeg investerede i i Super Brugsen, og som havde til opgave at holde mig mæt indtil aftensmaden, smagte af opkast.
  • Da det går op for mig, at mit fravær de seneste fredage har overbevist mine børn om, at Alle mod én har en større underholdningsværdi end Vild med dans.
  • Da jeg vælger at købe Hanne Vibeke Holsts nyeste roman som en slags jeg-elsker-dig-og-god-tur-til-Paris-agtig gave til min mand. Og efterfølgende kommer i tanke om, at han har en seriøs aversion mod Hanne Vibeke Holst.
  • Da jeg pakker min cykel med en indkøbspose i kurven, en indkøbspose på styret og en pakke bleer i barnesædet – og må samle bleerne op fra fortovet ikke mindre end seks gange.

Fedt man. Alt i alt. Men heldigt, at det hele falder på en af de dage, hvor mit bæger er halvt fyldt. Og at Thor faktisk blev glad for bogen. Og at de dér arbejdssko, vinterjakkepakken også indeholdt, passede fuldstændig perfekt. Og at jeg har købt flødeboller og en præblandet alkoholisk lemonade, som jeg måtte betale seriøs overpris for, at der hverken stod Breezer eller Mokai på.

God weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

2 kommentarer

  • Jean

    Selvom alt gik galt for dig, er det alligevel et indlæg som får mig til at smile.. For man kender bare de dage og hvis man har overskuddet kan man lige nå at tænke.. jeg kan begynde at græde eller at grine nu..alligevel når jeg for det meste at blive lettere hidsig.. bagefter kan jeg godt se det sjove i det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Kærlighed og kram til dig ❤️ PS. På en dag som i dag er det legitimt med et ekstra glas vin og ekstra slik til vild med dans

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak, tanker og efterårsferie