Udsigt til afsavn

Har vi råd?

img_6377fullsizerender-48

Økonomi og budgetter. Selvom jeg snart er 30, så giver de ord mig stadig helt ondt i maven. Jeg kommer til at føle mig som en uansvarlig teenager uden styr på hverken det ene eller det anden – også selvom jeg rent faktisk har styr på det meste.

Vi skulle lige lære det, Thor og jeg. Da vi som meget unge pludselig stod med en baby på armen og nogle poster i budgettet, der skulle overholdes. Da vi mødte hinanden sejlede økonomien for vores begges vedkommende. Pengene forsvandt på ingen tid og blev i høj grad brugt på druk og shopping – og Thor har fortalt mig, at han var hamrende nervøs for om hans dankort ville blive afvist, da han skulle møde min mor første gang – og gerne ville betale for kaffen.

Det første års tid efter Sias ankomst, var vi heller ikke specielt tjekkede. Vi havde ikke rigtig luret finten med at lægge penge til side til renter, eksempelvis. Så når de blev trukket hver tredje måned, havde vi stort set ingen penge at leve for. Til gengæld havde vi det ret sjovt i de andre måneder. Stille og roligt fandt vi dog ud af, hvordan man gør – men dermed ikke sagt, at vi ikke stadig har noget at lære. For det har vi.

Vi betaler altid vores regninger og vi går aldrig i minus. Men der alligevel ingen tvivl om, at vi sagtens kunne prioritere vores penge mere fornuftigt. Og her kommer Alm. Brand ind i billedet.

Alm. Brand har udviklet et nyt værktøj, som de kalder “Pengeliv“. Her finder man ni moduler, som man kan få rådgivning indenfor – nemlig Boligliv, Familieliv, Bankliv, Billiv, Forbrugerliv, Pensionsliv, Arbejdsliv, Forsikringsliv og Grøntliv. De forskellige moduler indeholder forskellige tests og små videoer, som hjælper med at skabe overblik.

Jeg har testet de forskellige moduler og fandt flere af dem ganske relevante for vores situation. Under forbrugerliv fandt jeg ud af, hvad vores største pengeslugere er og fik at vide, at vi ville få råd til en ferie, hvis vi brugte færre penge på børnetøj. Under grøntliv fik jeg inspiration til hvordan vi kan spare penge på en miljøvenlig måde – og under boligliv fik jeg sat procent på hvor godt vores nuværende bolig passer til vores behov.

Udover den online løsning, tilbyder Alm. Brand også personlig rådgivning, hvilket jeg snart får fornøjelsen af at prøve. Udgangspunktet bliver Boligliv – for selvom testen fortalte mig, at vores nuværende bolig passer 67% til vores behov, så har vi planer om at flytte indenfor de næste par år. Ikke langt væk – faktisk bare et par etager længere op. Til en større – og dermed dyrere lejlighed. Og jeg kunne godt tænke mig at få vished for, om vores økonomi rent faktisk kan bære den ekstra udgift. Derfor glæder jeg mig til mødet, som jeg vil berette om om et par uger!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udsigt til afsavn