Svar på tiltale #4 (blandet landhandel)

Havde jeg fået barnet imod Thors vilje?

23837_10150165488210473_5311547_n

Efter at have læst dette indlæg om juridisk abort hos Elisabeth (aka. Fyrsten & Fruen), måtte jeg straks streame den dokumentar, som havde sat gang i hendes overvejelser. Nemlig “Ufrivillig far”, som blev sendt på DR2 i går aftes.

Dokumentaren portrætterer tre mænd, som er blevet fædre imod deres vilje. Og den rejser spørgsmålet om, hvorvidt mænd skal have ret til juridisk abort. Uden direkte at sige det, kalder den de “skyldige” kvinder for egoistiske mennesker – og værten undrer sig tilsyneladende over, at manden ikke har ret til at få indflydelse på, om de her børn overhovedet skal fødes. Han har jo ikke bedt om at blive far.

Juridisk abort er jeg grundlæggende imod. På trods af (eller måske netop fordi), at det er et emne med enormt mange nuancer. Men det er ikke det, som dette indlæg skal handle om. Det skal handle om de mange tanker, som dokumentaren satte i gang hos mig.

Jeg kom blandt andet til at tænke over, hvad jeg selv ville have gjort, hvis Thor havde sagt til mig, at han ikke ville være far – dengang jeg stod med den positive test efter 30 dages kæresterier. Scenariet er jo ikke utænkeligt – drengen var 20 år gammel! Og han havde heller ikke bedt om at blive far.

Jeg har altid sagt til mig selv og til alle andre, at jeg selvfølgelig ikke havde fået barnet, hvis Thor havde været imod. Men jeg er sgu i tvivl om jeg ubevidst har løjet. Også overfor mig selv. Det er svært at sige nu. Nu kender jeg jo resultatet og kan slet ikke forestille mig et liv uden.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk at jeg havde fået det barn ligemeget hvad. For jeg var så sikker. Jeg var ikke i nærheden af at gå i chok, da jeg så de to streger. Jovist, mit hjerte hamrede usædvanligt hårdt og hurtigt – og måske rystede jeg også en lille smule. Men jeg var ikke bange. Jeg gik ikke i panik. Og jeg havde ikke fortalt det til Thor endnu. Og jo, jeg lå og græd hele den første nat. Men jeg græd ikke af frygt for at skulle være mor. Jeg græd fordi jeg ikke turde tro på, at Thor virkelig mente, at han ville være far. Jeg græd fordi jeg forberedte mig på at miste ham. Jeg overvejede ikke et sekund at miste mit barn. Ikke et sekund.

Så ja. Jeg tror, at jeg ville have fået barnet imod Thors vilje. Jeg ville have gjort ham til ufrivillig far. Havde det været synd for ham? Det ved jeg ikke. Havde det været hårdt for ham? Højst sandsynligt. Havde det gjort mig til et egoistisk menneske? Gu havde det da ej!

Eller hvad?

Følg tre gode grunde: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

20 kommentarer

  • Hvis mænd ikke vil være far…. så må de bruge kondom… mænd har ligeså meget et ansvar som kvinder har.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også berørt emnet på min (temmelig nye) blog. http://www.morher.dk

    Jeg håber du vil læse med? Det er et spændende og sprængfarligt emne – men for mig blev det lidt personligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] de sidste par dage, omhandlende selvsamme debat. Blandt andet var jeg forbi Theresa Lange, Tre Gode Grunde og Fyrsten og Fruen, som udover at dele samme synspunkt også har det tilfælles at de er mødre […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Kære Cecilie. For det første tak forcen dejlig og velformuleret blog!
    Jeg synes, der er forskel på din situation og one-Night stand, hvor kvinden har til hensigt at blive gravid. I det tilfælde er jeg enig med Katrine og Emilie.
    Der er ikke en enden eller løsning på problemet. Det er jo lige så synd, for manden hvis han gerne vil, men ikke får lov. Er det så fair, at han skal betale? Hvis far og mor som udgangspunkt har fælles forældremyndighed med 7/7, kan det være at de kvinder, der snyder manden, tænker sig mere om?! Bare en tanke.
    Det er en spændende debat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nellie

    Altså hvis kvinden lyver om P-piller eller prikker hul i kondomet og indrømmer det så er det efter min mening ikke okay at bede om et børnebidrag, men hvis en mand ikke tager kondom på så må han jo tage ansvar. Jeg synes ikke at manden som tvang skal være involveret i barnets liv men jeg synes at manden er økonomisk forpligtet hvis der snak om uplanlagt graviditet fra begge sider. Min søn var en “upser” efter syv måneder gymnasie kæresteri og der blev vi “enige” om en abort men fik bare dårlig smag i munden da jeg havde bestilt tiden, så jeg sagde at jeg ville beholde barnet til min kæreste men at han selv måtte bestemme om han ville ha del i barnets liv, og der gik han så heldigvis med på at være far, og vi er alle tre stadig samlet den dag i dag :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak for din kommentar, som jeg er meget enig i. Og hvor er det dejligt at høre, at det lykkedes for jer! Tak fordi du læser med :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det er et meget følsomt emne synes jeg. Men med mindre kvinden har løjet om at være på p-piller eller prikket hul i kondomet, så synes jeg man tager et ansvar allerede når man dyrker sex, ubeskyttet selvfølgelig. Det kan jo også ske selvom man beskytter sig, men den “risiko” er man jo også bevidst om. Der er jo altså bare forskellige risicis ved at leve og det er nu altså bare indrettet sådan at man som kvinde er den der kan træffe beslutningen. Ellers hvis man vil helgardere sig må man jo have en samtale med ens sexpartner hver gang om hvad nu hvis:)
    Tak for skøn blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak for din kommentar. Jeg er meget enig. Og tak fordi du læser med! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Du har helt ret! Så let er det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Gu havde det da så!

    Hvis man vælger at sætte et barn i verden, mod den ene forælders ønske, er det vel ikke for barnets skyld, ej heller for den forælder som ikke ønsker det’s skyld. Så er det vel udelukkende for ens egen skyld? Eller hvad?
    Og er det ikke definitionen af egoisme, at gøre noget udelukkende for ens egen skyld?

    Jeg er personligt stærkt modstander af at valget udelukkende ligger på kvindens banehalvdel. Jovist, jeg ved godt, at graviditeten, fødslen, og dermed risikoen for komplikationer alene ligger på kvindens banehalvdel.

    Men eftersom en mand under ingen omstændigheder kan tvinge en kvinde til at blive mor, så forstår jeg ikke hvorfor det er rimeligt at en kvinde uden at blinke kan tvinge en mand til at blive far.

    Om “juridisk abort” er løsningen ved jeg ikke – men jeg synes klart at samfundet skylder kommende ufrivillige fædre at gøre ét eller andet.

    Og sådan som samfundet har udviklet sig, synes jeg simpelthen at argumentet om at “hvis han vælger at dyppe snablen, må han også tage konsekvensen”, eller at “hvis han ikke er parat til at tage konsekvensen, må han lade være med at dyrke sex” er for lamt!
    Det holder jo ikke i dagens Danmark, hvor jeg tror at kvinder er lige så slemme (eller gode om man vil) til ikke at beskytte sig, og til at fralægge sig ansvar.

    Der skal to til tango – der skal to til sex – der skal to til at gøre en kvinde gravid – derfor bør man i min optik også være to om at træffe beslutningen om at blive (eller ikke at blive) forældre!

    P.S. Tak for en god blod – og tak for at fremme debatten! Ovenstående er jo min individuelle holdning, og med det sagt er det derfor helt OK at andre mennesker har andre holdninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      med blod mener jeg selvfølgelig blog :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Jeg er helt enig med dig, Katrine! Det er enormt egoistisk. Argumentet “at man bare kunne ha’ holdt den i bukserne”, “lad vær med at knalde uden kondom” osv, er i mine øjne for langt ude, da jeg, i nok de fleste tilfælde, tvivler på at kvinden direkte har ytret ønske om graviditet under et one night stand – nok nærmere det stik modsatte. Herved skaber man et barn på en løgn – og hvor fedt er det? Jeg forstår også godt voldtægtssammenligningen, set i traumets lys, da der bliver begået et decideret overgreb mod den part, som ikke ønsker barnet, og det skal man kunne skelne, istedet for at hænge sig i “at en voldtægt er en voldtægt, og ikke kan sammenlignes med noget andet, og slet ikke at få børn”.. Jeg synes det er utrolig vigtigt, at der kommer fokus på ufrivillige fædre, for det er et skridt i den rigtige retning, ift enlige mænd/fædres rettigheder generelt, når det handler om børn, frivillige eller ej.
      Man skal heller ikke være blind over for, hvor ofte det rent faktisk sker (personligt kender jeg flere, af både det ene og det andet køn), og det er dybt tankevækkende, at så mange kvinder, går rundt med så lidt respekt for deres one-night-stands videre liv og tilværelse. I sidste ende er det barnet der lider, men er det ikke også en mors ansvar, at tage dette med i overvejelserne, når far ikke vil være med? Og hvordan får man senere hen i livet forklaret den beslutning til sit barn, uden bare at gøre faren til the bad guy? Der rejser sig helt utrolig mange spørgsmål i denne forbindelse.

      Også tak for blogging og debat herfra :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Katrine og Emilie. Tusind tak for nogle interessante synspunkter, som jeg har gået (eller i hvert fald siddet…) og grublet over hele aftenen. Jeg synes egentlig, at det er ret sejt, at jeg har så skarpe læsere – også selvom jeg ikke er helt enig med jer. Det, som jeg har grublet over er, hvorvidt I har ret i, at det havde været en egoistisk beslutning af mig at gennemføre graviditeten imod Thors ønske. Og jeg er måske i virkeligheden tilbøjelig til at give jer ret. Det havde måske været en egoistisk beslutning. Samtidig synes jeg dog, at det havde været OK at være egoistisk i den situation. For på den anden side, er det vel alt andet end egoistisk at beslutte sig for at bringe et barn til verden, være mor og stå til ansvar for sine handlinger. Og at bede en kvinde om at få foretaget en abort, finder jeg langt mere egoistisk.
      Jeg er med på, at det er tarveligt bevidst at snyde sig til et barn. Men jeg tror samtidig (måske naivt), at det sker så sjældent, at det ikke ville give mening at indføre ret til juridisk abort. Og jeg synes ikke, at det giver mening at tale om ligestilling i den her sammenhæng. For når det kommer til graviditet og abort, bliver vi aldrig ligestillede. Det er kvinden, der er gravid – det er hendes krop – og det kan en mand ikke “bestemme over” – retfærdigt eller ej.
      Tak igen for jeres kommentarer, for at få mig til at tænke – og fordi I læser med! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Tak for svar Cecilie, jeg bliver nødt til lige at sende endnu et retur!
      Jeg er fuldstændig enig med dig, når det kommer til at det er en “ok egoistisk beslutning”, og hele debatten handler ikke om at kvinden skal udsættes for abort, men mandens ret heromkring. Hvis sex er endt i graviditet, og kvinden vil beholde barnet, så skal hun altid det, MEN! det er udelukkende hendes ansvar, hvis manden (jeg tillader mig altså, ikke at kalde ham faren, for man er aldrig far, før man er med) ikke vil være deltagende, og den mulighed skal kunne foreligge, altså juridisk abort. Personligt har jeg et par mænd i mit liv, som godt kunne have haft brug for dette, især når man tager moderens rettigheder i betragtning ift samvær med barnet efterfølgende, og det har jo noget med statsforvaltningen og vores system at gøre. Det hele er virkelig en stor mundfuld, men det er så godt, at der er prikket hul på bylden, for emnet er virkelig betændt. Jeg er ikke i tvivl om, at mødre også kan blive behandlet dårligt, men der er for det meste hjælp at hente- den mulighed har mændene/fædrene ikke. Hvis du har tid og lyst, så synes jeg fx du skal melde dig ind i gruppen Foreningen Far, og en ting er de grumme historie og dilemmaer, men den værste del er, at udfaldet stort set aldrig, falder til deres fordel. Selv tak igen, for en fin blog :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg er utroligt imponeret over måden, du så modent og velovervejet reflekterer over emnet og kommunikerer dine fine tanker om det til dine læsere. Stor respekt fra mig til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tusind tak for en dejlig kommentar – og fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gu’ havde det ej!!! Det havde sat dig i en rigtig situation – og at vælge at beholde barnet er ikke nødvendigvis den nemme og fede løsning, som jeg lidt synes, at nogen giver udtryk for at mene.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svar på tiltale #4 (blandet landhandel)