Heldigt, at jeg ikke bloggede i morges

Det var heldigt, at jeg ikke bloggede i morges.

I morges, hvor jeg var pissesur. Hvor mit fokus var på mit evindeligt rodede soveværelse – og min barnets 14. sygedag på fire uger.

Hvor mit fokus var på de kaffekapsler, der ikke var flere af – og på den søvn, jeg ikke fik mere af. På Hugos klynken og på øre-næse-halslægens usandsynlige ventetid.

Det var heldigt, at jeg ikke bloggede i morges.

I morges, før jeg gav Hugo sko og jakke på – og gik en tur i vores gader.

Før han pludselig skreg af grin, tøffede rundt og kørte en rosinbolle ned. Med snot i hele hovedet.

Før min mand kom hjem med durumruller til frokost og før Hugo sov verdens længste middagslur.

Før jeg spiste ungerne af med fyldte pastaer og grøntsagsstænger og før vi allesammen dansede til Disney Sjovs kendingsmelodi.

Før Sia og Elliot døde af grin over deres lillebrors mislykkede forsøg på at hoppe.

Før jeg fik puttet dem allesammen og satte mig i min sofa. Med en kop kaffe og den chokorug, som jeg tidligere havde købt for at få Hugos rosinbolle gratis.

Før jeg tilfældigvis fik sat “Vi var Ukendt kunstner” på – og forstod hvad jeg er gået glip af, ved at gå glip af dem.

Før jeg lod rodet i mit soveværelse være rodet i mit soveværelse. Og købte de kaffekapsler, jeg manglede.

Det var heldigt, at jeg først bloggede nu.

Følg mig her: