21 spørgsmål om kærlighed (Copenhagen Wilderness)

Hidsig hypokonder og noget med Christopher

Jeg har lagt mig. På vores lyserøde sofa i Andedammen. Den er for kort til mine 174 centimeter, men den er pæn. Og så skal den helst lige tage sig af den svimmelhed, som jeg har forsøgt at undertrykke hele morgenen.

Kaffen hjalp ikke. Verdens største glas vand ej heller. Og jeg har læst til sygeplejerske så længe – og været i praktik på neurokirurgisk så meget – at jeg har udviklet det mest hidsige hypokonder-gen. Bør jeg insistere på en scanning af min hjerne? Er det noget hormonelt eller en straf for mit sukkerstop?

Hvad end det er – så passer det helt vildt dårligt i dag. Jeg skal skrive et sponsoreret indlæg, redigere nogle billeder, svare på for mange mails, sætte mig ind i noget med moms og købe en afskedsgave til Hugos pædagogmedhjælper. Og så skal jeg for guds skyld ind og se Vild med dans i aften. Mest på grund af Thomas. Næstmest på grund af Christopher, som gi’r et nummer. Skal!

Så nu ligger jeg her. På den korte og pæne sofa. Måske lukker jeg lige øjnene. Bare lidt. Og ser om det ikke redder mig. Jeg spiser i hvert fald ikke den sidste fabrikskage, der kalder på mig fra køkkenet. Ikke engang for Christophers skyld!

img_1263

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

21 spørgsmål om kærlighed (Copenhagen Wilderness)