I morgen!

Hilsen fra luften

image

Ja man har åbenbart fået wifi i himmelen. Og det passer mig umanerligt godt, da jeg ikke har nået at skaffe sådan et abonnement, hvor man bare kan surfe løs i udlandet. Så nu får jeg lige mit sidste fix af instagram og snapchat (cecilieund) – og sender en hilsen!

Jeg sidder imellem Thor og en svensk gymnasielærer – med en sovende Hugo på tværs henover Thor og jeg. Det er hans første flyvetur og han skreg sig igennem de første 15 minutter. Af den grund ignorerer jeg totalt min presserende tissetrang og min sovende arms behov for at blive sluppet løs.

Vi tog afsted klokken 9 i morges og på trods af at dagen i dag skulle være en af de travleste rejsedage, så gik det faktisk overraskende fint i lufthavnen. Jeg fik købt en latterligt dyr vandfast mascara af en sortklædt kvinde, der bildte mig ind at de billigere mærker slet ikke havde den slags. Det havde Lancome til gengæld – og da jeg spurgte hende om den så var god og sagde, at jeg ofte synes at de vandfaste er ringe, så sagde hun noget på norsk ala “det beror seg på hvilken en du køber”, smilede og forlod mig, så jeg kunne se at der sjovt nok stod det samme på hendes ryg som på min nye, fine mascara. Så er jeg fandeme også klar til vandaerobic!

Hav en skøn lørdag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I morgen!