Ugen der gik #122 (hovedrengøring, børneburgere og Berlin)

Hjemkomst, skoldkopper og udsigt til forår

Det er blevet onsdag aften. Det føles som tirsdag, men min hjerne kan aldrig følge med når mandagen ikke har været mandagsagtig. Og det var jo i mandags, vi kom hjem fra Berlin. Ungerne holdt en fridag med deres farmor og stod og tog imod os i lufthavnen, da vi trådte ud. Helt glade og forventningsfulde. Eddermame dejligt. Thor hoppede ind i sin mors bil sammen med drengene – og jeg fandt en metro med Sia, som detaljeret fortalte om deres weekend og afkrævede rapport fra vores.

Hugo har fået skoldkopper. Og selvom den slags aldrig er specielt belejligt, så kunne han i virkeligheden ikke have timet det meget bedre. Jeg har nemlig fri i den her uge – inden mit livs sidste semester skydes i gang på mandag. Så jeg har ham hjemme og vi ser utroligt meget Ramasjang og spiser en anelse for meget lufthavnsslik – og det er pissehyggeligt. Det er simpelthen så fedt, at han er blevet så stor og pludselig forstår alting – og i dag gennemførte han en fuld telefonsamtale med min mor, som var ved at hyle i den anden ende. Heeej mormor. Og nå jo – så havde min mor og jeg i øvrigt en journalist fra Kristeligt Dagblad på besøg i dag – men mere om det, når der er mere at fortælle!

Og om lidt mere end fire timer er januar forbi. Og det har jeg det virkelig rart med. I går var der en, der spurgte mig om jeg også følte, at måneden bare var fløjet forbi og forsvundet. Og det synes jeg virkelig ikke. Tværtimod. Jeg synes simpelthen, at det har været den længste måned nogensinde. grå og kold og mørk og hård. Og lang. Men nu kommer februar. Og den føles altid ligeså kort, som den er – og så kommer foråret. Lysere tider. Og visheden om det – sammen med al det overskud, jeg kan mærke, at Berlin og min mand har givet mig – gør mig forfærdeligt glad og optimistisk.

Jeg håber, at I får en dejlig onsdag aften – og at I glæder jer ligeså meget til februar, som jeg gør!

img_3453

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #122 (hovedrengøring, børneburgere og Berlin)