Ugen der gik #49 (Barcelona edition)

Hjemme, glad og dybt forvirret

image

Jeg blev sat af foran min hoveddør omkring 22:30 i går aftes. Lige da himlen åbnede sig.

Jeg kyssede min mand og fortalte ham en masse – og så drønede han til personalefest. Jeg listede ud til de stores køjeseng og kyssede deres kinder. Sia vågnede med et kæmpestort smil og tog imod mit tilbud om at komme med ind i min seng. Jeg bar hendes lange varme krop tilbage til soveværelset og lagde mig sammen med hende. Og faldt i søvn. Lykkelig for at være hjemme og for at have så meget godt at komme hjem til.

Da Hugo endelig vågnede i morges, klynkede han først lidt bebrejdende da han så mig. Hvorfor forlod du mig? Jeg var dog hurtigt tilgivet – og så forlod jeg ham igen. For at aflevere Sia og selv tage i skole – med ondt i maven over hans fuldt berettigede gråd…

I et velment forsøg på at pumpe min cykel, havde Thor sprunget mit dæk – så Sia og jeg tog bussen til hendes skole – og jeg tog en anden bus videre til min egen.

Tilbage på skolebænken. For første gang i tusind år. En lang dag. 9 til 15. Og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det var fedt. Jeg er ærligt talt dybt forvirret i forhold til hvor jeg skal hen og hvad jeg skal bruge min uddannelse til. Om jeg overhovedet skal bruge den til noget. Hvad jeg virkelig brænder for og hvad jeg er allerbedst til.

Jeg ved det ikke. Men jeg ved det vigtigste: at det er fantastisk at være hjemme hos min familie og at det giver mig en helt uvurderlig ro at vide, at de er her og at de er min base – uanset hvad jeg finder på eller ud af.

   

5 kommentarer

  • Line

    Tag orlov! Brug 1 år på at nyde livet, bloggen, friheden. Og lad være med at melde dig ud af studiet. Men tag orlov ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Bliv på dit studie…. Du skal selvfølgelig ikke være direkte ked af det, men alt står i stampe engang imellem, parforhold, studie, arbejde og alt muligt andet som eller (det meste af tiden) er godt og spændende!
    Og selvom man skal forfølge sine drømme (det synes jeg også, er ikke bare nederen), så tror jeg altså ikke at alle kan leve af at blogge i længden…
    Held og lykke med forvirringen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila

    Hej Cecilie
    Hvor meget mangler du af dit studie? Du skriver super godt og håber selvfølgelig du bliver ved.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma K. Bruun

    Du skal da satse på dit skriveri og journalistik, skal du! ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hvor er du sød! Og åh altså – det er sgu nok også det, jeg har mest lyst til. Det er bare også det mest skræmmende…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #49 (Barcelona edition)