sms'er fra et ægteskab #30

Hjemve

img_9503

Det her kan hurtigt komme til at fremstå både forkælet og utaknemmeligt – og det er hverken eller. Det er bare sådan, det er.

Jeg er mæt. Jeg har hjemve. Jeg savner Danmark.

Det er i dag tre uger siden vi lukkede døren bag os og vinkede farvel til Østerbro. Så længe har jeg aldrig været ude og rejse før – og det kan jeg mærke, at der er en rigtig god grund til. Jeg er ganske enkelt for stor en tryghedsnarkoman til at kunne nyde at være væk fra min lille andedam i mere end fjorten dage ad gangen. Jeg får hjemve på den helt barnlige måde med ondt i maven – og da jeg forleden facetimede med min mor, begyndte jeg gudhjælpemig at hyle! Min mand drømmer om at rive et halvt år ud af kalenderen og rejse rundt – og jeg kan desværre overhovedet ikke forestille mig noget mere angstprovokerende.

Det her er min første tur til Asien. I mine snart 30 år, har jeg udelukkende opholdt mig i Europa – og i de allerpæneste dele af USA. Og det har jeg godt kunnet mærke. Det er så fremmed for mig, det her. Lugtene, lydene, kulturen, maden. Og jeg skammer mig en lillesmule, for jeg ville sgu gerne være typen, der elsker og favner alt det nye og fremmede. Jeg går rundt og bilder mig ind, at jeg er et ret tolerant menneske – og så er jeg ved at kollapse, når jeg ser en gadehund, finder hønsefødder i køledisken og bliver kørt hjem af en taxachauffør, der hakker og spytter og råber.

Det har været en fantastisk tur. Ungerne har haft en fest. Vi har pjasket i fire forskellige pools, spist mindst 30 is hver, lært og tælle til ti på kinesisk og haft en hel masse lykkeglimt og stjernestunder. Men nu er jeg mæt. Jeg savner min lejlighed, mine veninder, mit TV, mit supermarked og et køligere klima. Og ja, jeg ved godt, at jeg med garanti trækker den med klimaet tilbage om en uge.

I morgen tager vi til Hong Kong. Vi har halvandet døgn i byen før vi tager et midnatsfly mod Madrid – og derfra til København. Og jeg vil forsøge at skubbe hjemveen til side og nyde de sidste dage. For jeg ved jo godt, at det meget hurtigt kan blive hverdag igen – og at jeg ligeså hurtigt kan komme til at længes efter 32 grader, vaffelis og de mangotræer, vi bor under.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

4 kommentarer

  • Min første tur til Asien, var bestemt på samme måde som dig. Der savnede jeg sgu Danmark og blev hylet fuldstændig ud af insekter/dyr, gade køkkener osv., men Asien har så meget fedt og byde på og det er pisse billigt, så jeg vil klart anbefale at prøve det igen. Det bliver bare bedre og bedre, i hvert fald for mit vedkommende :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Hej. Blev simpelthen nødt til at kommentere på dit indlæg. Ingen grund til panik og ingen grund til ikke at kunne tage et halvt år afsted engang. Jeg hæfter mig ved at du skriver det er første gang du er udenfor Europa i et u land. Jeg havde selv samme oplevelse efter jeg havde været i Afrika i tre uger for mange år siden og der kunne jeg ikke komme hurtigt nok hjem til et træk slip toilet og diverse andre ting. Siden der har jeg været afsted i flere måneder. Jeg tror bare at første gang er den videste og mest udfordrende gang så hjem og fordøje og mærke efter om lysten ikke skulle komme igen.
    VH Sidse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MM

    Citat Jan (da han sad og læste dette indlæg)
    “jo Cecilie, det må man godt”.
    Jeg blev helt blød over intensiteten og forståelsen. Men Sorry to say, jeg forstår Thor.
    Kom nu godt hjem 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god tur hjem – min kæreste snakker også om ferier der varer over to uger, og tanken giver mig hjertebanken. Jeg élsker at rejse, gerne 2-3 gange om året, men jeg kán altså ikke med tanken om, at være væk længe af gangen. Det er superkikset, men bare ideen gør mig helt kulret (:
    Og jeg ér altså ellers vild med at være af sted.
    Håber flyveriet går nemt og hurtigt.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sms'er fra et ægteskab #30