Alt er godt

Hovmod, træthed og cirka tusinde spørgsmål

img_6581

Som jeg nævnte i går, er jeg for anden weekend i træk alenemor til to. Forrige weekend var Sia og Hugo genstand for min opmærksomhed, da Elliot var med Thor i Rom. Og i denne weekend er det mine drenge, jeg skal koncentrere mig om, da Sia og Thor befinder sig i henholdsvis Lumsås og Warszawa.

Det kørte faktisk ret godt for mig i sidste weekend. Jeg plejer at synes, at det er ret hårdt at være alenemor – selvom (eller måske netop fordi) det er noget, jeg yderst sjældent er. Men i sidste weekend var det overraskende let. Jeg var fuld af overskud og ret meget på toppen over mig selv. Og nej, der var lige præcis ingen grænser for hverken det ene eller det andet barns skærmtid – men alligevel. Hold nu kæft, hvor er det dog bare det nemmeste i verden kun at have to børn!

Med den erfaring i bagagen, var jeg også ganske fortrøstningsfuld op til denne weekend. Jo, jeg syntes da at det var al uretfærdigheds moder, at Thor skulle slentre børnefri rundt i Warszawa, spise på lækre restauranter og sove i bløde hotelsenge – imens jeg stod tilbage med husholdning og børn -toppet med en eksamen. Men det skulle nok gå. Sia skulle i sommerhus med sin farfar og jeg havde jo lige opdaget, at to børn var det nemmeste i verden. Og når jeg havde bestået den skide eksamen, så ville jeg kunne klare hele verden.

Ha! Det er ikke det nemmeste i verden, at være alene med to børn. Ikke uafhængigt af hvilke børn, der er tale om, i al fald. Det er nemt, når det ene barn er en 7-årig pige, der i høj grad underholder sig selv, gør nogenlunde det, som hun bliver bedt om – og i øvrigt er ret god til at hjælpe med at underholde sin lillebror. Det er ikke nemt, når det ene barn er en 5-årig dreng, der i utroligt ringe grad underholder sig selv, gør foruroligende lidt af det, som han bliver bedt om – og som i øvrigt er enormt dårlig til at underholde sin lillebror uden det ender i dril eller konflikt. Og som stiller spørgsmål! Konstant.

Elliot er fantastisk. Han er det mest kærlige, sjove og kloge lille væsen, jeg kender. Men han stiller også utroligt mange spørgsmål. Om fodbold. Og han kræver, at man gætter utroligt meget. Om fodbold.

“Kan du bedst lide Bayern München eller Dortmund?”

“Hvem tror du vinder, når de spiller mod hinanden?”

“Hvem tror du vandt, sidst de spillede mod hinanden?”

“Gæt!”

“Hvor mange mål tror du, de vandt med?”

“Gæt!”

“Hvad nummer tror du Dortmund ligger i Bundesligaen?”

“Hvad nummer tror du, de ligger på udebane?”

“Gæt!” “

Hvem tror du ligger nummer 1?”

“Hvem er din yndlingsspiller fra Roma?”

“Det er der altså ikke nogen, der hedder”

“Hvem håber du vinder? Real Madrid eller Atletico Madrid?”

“Hvorfor?”

“Ved du hvem FCK skal spille mod i morgen?”

“Gæt!”

“Ved du hvad nummer de ligger i Superligaen?”

“Gæt!”.

Og så videre.

Og så videre.

Og så videre.

Hele fucking dagen. Fra han vågner til han går i seng.

Elliot er et afsindigt passioneret og dedikeret barn, når der er noget, der fanger hans interesse. Da han var 3, var det Hr. Skæg og dermed bogstaver – og han lærte sig hele alfabetet og alle bogstavernes lyde og kunne pludselig stave til og læse alle lydrette ord. Som 3-årig. Og nu er det så fodbold, som fylder det hele. Når han ikke spiller fodbold (i børnehaven, i gården, i gangen, i stuen, på værelset eller i fodboldklubben), så spiller han FIFA. Og når han ikke spiller FIFA, så tjekker han fodboldresultater på sin iPad. Han kan hele Superligaen udenad. Ved præcis hvor hvilke hold ligger i forhold til hinanden og hvor mange point, de har. Han ved hvilke hold, der spillede mod hinanden i forrige runde og hvad kampene endte. Og han kender det meste af kampprogrammet for samtlige ligaer i Europa.

Det er fascinerende og sjovt – og jeg synes, at det er sejt, at han er så dedikeret. Men hold nu kæft, hvor er jeg træt.

Kom hjem skat. Ikk’?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt er godt