Sygeplejerske!!

Hvad kan Vestsjælland?

Annonce for Visit Vestsjælland

Der er gået en uge siden vores weekend i det vestsjællandske og som lovet kommer hermed en fortælling om alt det, vi oplevede. Og det var altså langt fra så lidt!

Jeg har brudt mit hoved og spurgt min mor – og er kommet frem til, at jeg altså aldrig før har besøgt min egen ø’s vestkyst. Jeg har aldrig haft et familiemedlem eller et ærinde derovre – og jeg har aldrig overvejet at det skulle kunne andet end at forbinde Sjælland med Fyn.

Jeg tog fejl. Ægte fejl! Visit Vestsjælland spurgte, om de ikke måtte vise os hvad de kunne – og nu skal I bare høre.

Vi proppede en fridag i kalenderen og kørte hjemmefra torsdag eftermiddag – og da vi først havde fået frigjort os fra den københavnske myldretidstrafik, tog det os ikke engang en time at nå til Stillinge Strand, hvor vi fandt det sommerhus, som var blevet booket til os. Et sortmalet træhus beklædt med bonderoser – og med en velkomstgave til os fra ejerne bestående af nogle vestsjællandske specialiteter og et håndskrevet kort. Godt begyndt!

Da vi havde lagt sengetøj på dynerne og udforsket haven, gik vi ned til en helt særlig isbod, få hundrede meter væk. Cirkus is, hed stedet – og klap kaje, hvor var det charmerende. En mere end 100 år gammel cirkusvogn, som sælger de lækreste is, som tilmed er enormt overkommelige prismæssigt, når man er vant til københavnerpriser.

Med maverne fulde af citronsorbet, chokoladeis, softicetopping, guf og drys, stak vi ned til stranden. Og hold.nu.bøtte hvor var det en fuldstændig overdrevet lækker strand! En kæmpestor sandstrand – med det klareste vand, aftensol og udsigt til Storebæltsbroen. Elliot smed tøjet og sprang i vandet, Sia skrev vores navne i sandet med hvide sten og Hugo soppede og havde optur over fænomenet vandmand – og det var så tæt på kvalmende idyllisk, jeg mærkede et af de dér særlige stik af lykke.

 

Fredag brugte vi det meste af dagen på Kragerup Gods. Det flotteste gamle gods, der udover at være et flot gammelt gods, byder på en kæmpestor klatrepark – Go High. Her hoppede Thor og Sia op i trætoppene, hvor de prøvede kræfter med klatre- og svævebanerne. Den længste var 408 meter lang! Da de kom ned på jorden grillede vi burgere – og så var det tid til højdepunktet på Elliots dag – fodboldgolf! Jeg havde aldrig hørt om den kombination før, men det er altså en ting, der findes – og ikke kun på Kragerup. Og det var sjovt, men det var også 30 grader varmt og blottet for skygge, så efter et par baner begyndte ungerne at sukke efter at komme hjem på stranden – så det gjorde vi. Og så badede de i timevis.

Lørdag startede i Gerlev Legepark, hvor vi skulle lære at lege sammen. Ungerne havde vist forventet noget med store farvestrålende rutsjebaner – og der var skuffelse at spore, da de mødte det her ganske primitive og træfarvede sted. Men så kom søde Mette, der gav dem is og med smittende entusiasme fortalte om vigtigheden af leg og om hvordan formålet med den her park var, at voksne og børn skulle lære at lege sammen. Og så blev vi sluppet løs i et mindre mekka af gammeldags bowlingbaner, kongespil, petangue, balancebaner og så uendeligt meget videre. To timer forsvandt på magisk vis og som dug for solen, og da klokken slog tolv blev der kaldt til fællesleg på en stor græsplæne, hvor alle parkens voksne og børn blev instrueret i en særlig form for fangeleg – og hvor det pludselig var svært at se hvem der havde det sjovest. Opturssted, altså!

Vi kørte fra legeparken til Trelleborg, som er danmarks bedst bevarede vikingeborg. Her blev vi modtaget af Jacob. En viking med jordens rareste øjne og væsen, som lærte ungerne at snitte deres navne i runer og at skyde med bue og pil – og som tændte et bål i en træhytte og lod os tilberede vores egen frokost på vikingemanér – bestående af pølser og fladbrød – med æblemos, kanel og hakkede hasselnødder. Det smagte af dessert og var så autentisk, at det koksede helt i min hjerne, da jeg fik at vide, at vikingen Jacob boede på Nørrebro.

Søndag pakkede vi vores ting, afleverede sommerhusnøglen og kørte ud til vores sidste stop inden København – nemlig den tæt på diametrale modsætning; Lykkebjerg Bondegårdsferie. Vi har ofte overvejet at tage på sådan en slags ferie, for vores børn kan seriøst ikke se forskel på en hest og en ko, og efter den her forsmag er der ingen tvivl om, at det er vi nødt til at gøre en dag. Niels, som bondemanden hed, var sådan et menneske, som allerbedst kan beskrives som lun. Sød, sjov, sarkastisk og rolig. Og han viste os rundt på hele gården – og vi klappede geder og samlede æg og hoppede i trampoliner, inden han smed os op i en hestevogn spændt fast til en traktor, og kørte os en tur rundt i skoven og op og ned ad bakker, så ungerne hvinede af lykke og jeg holdt ekstra godt fast i alting.

Og hvis man efter ovenstående strøm af lovord skulle være i tvivl om hvad jeg synes om Vestsjælland, så lad mig skære det ud i pap: det er et ganske særligt sted, som byder på den lækreste strand, jeg nogensinde har været på herhjemme – og hvor der findes et hav af aktiviteter, man kan være fælles om som familie. Weekenden var et helt fantastisk og tiltrængt afbræk i en semipresset periode – og de tre dage føltes som en decideret ferie, fordi vi oplevede så meget.

Vi vender uden tvivl tilbage.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

1 kommentar

  • Sofie

    Som tilflytter bliver jeg ofte drillet med min hjemstavn, Slagelse. Dejligt indlæg om min (gamle) landsdel, som jeg ofte føler bliver overset. Det er desuden virkelig et fint og godt skrevet indlæg – ville ønske alle var lige så gode til at skrive sponsorerede indlæg som du!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sygeplejerske!!