Jeres kærlighedsjulekalender #16

Hvis man ikke selv kunne være der…

imageDa jeg helt automatisk og som en anden robot tjekkede Facebook her til morgen, faldt jeg over et opslag. Et opslag fra en tidligere kollega, som har en stedsøn, der har fødselsdag i dag. Hun skrev tillykke til ham og hun skrev, at hun følte sig så heldig. Fordi hun havde fået lov til at være en del af hans liv i elleve år – siden han var tre år gammel. Jeg har lagt mærke til hendes opslag mange gange tidligere – især når de omhandler hendes stedsøn. For man kan mærke at hun mener det. At det ikke er show off eller påtaget. At hun virkelig elsker den dreng som om han var hendes egen. Og det rører mig helt vildt meget.

Det rører mig både som voksent skilsmissebarn og som mor. Og det har fyldt mine tanker hele morgenen. Tanker om hvad der ville ske, hvis man ikke selv kunne være der for sine børn hele tiden. Hvis man blev skilt. Eller det, der er værre. Selvom jeg vil kategorisere mig selv som sådan en ganske rolig type, der hviler i mig selv – så har jeg altså også et forholdsvist veludviklet drama-gen. Jeg kan nemt komme til at fantasere om hvad der ville ske, hvis jeg gik ud foran en bus. Eller kom herfra på en anden måde. Noget, som jeg forestiller mig, at de fleste mødre engang imellem kan komme til at tænke over – eller i hvert fald frygte. Hele tiden.

Og Gud nåde og trøste den kvinde, der skulle overtage min plads! På delt basis eller hele tiden. Er du sindssyg, hvor skulle hun bare knuselske mine unger for at være god nok. Tanken om, at ens børn ikke ville føle sig elsket nok eller hele tiden, gør så ondt i diverse organer, at jeg slet ikke kan holde det ud. Og samtidig er jeg jo smerteligt bevidst om, at man ikke kan elske andres børn på samme måde som man elsker sine egne. Det er i hvert fald svært i forestille sig, når man kender til den form for ubetinget og uendelig kærlighed.

Lykkeligvis (og 7-9-13 imens jeg banker under bordet) er de her tanker bare tanker. For mig. Men jeg ville elske at høre om jeres tanker – eller erfaringer. Så skriv endelig en kommentar herunder, hvis I har noget på hjerte!

Følg gerne bloggen: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

   

11 kommentarer

  • Have you given any thought at all with converting your web site into German? I know a several of translaters right here that will might help you do it for free if you wanna contact me.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg er hende som ingen håber på at blive. Jeg bor sammen med min kæreste og hans to børn. Min kæreste mistede sin kone og børnenes deres mor for 4 år siden. Jeg holder utroligt meget af min kærestes børn, de er et par fantastiske små livstykker som har været igennem noget som jeg prøver at lade være med at tænke på for meget da det simpelthen gør for ondt. Deres mor fylder meget i vires hverdag, hvilket skal forstås på den mest positive måde. Der går ikke en dag hvor vi ikke snakker om hende og det er altid med glæde i deres stemmer.
    Der er en del ting jeg har givet afkald på i mit liv efter vi har valgt at være sammen. Men ved jo at det er ingenting i forhold til det min kæreste og børnene har mistet.
    Jeg føler mig priviligeret af at være en del af to så seje og stærke små børns liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Wow. Jeg læste din kommentar som det sidste inden jeg gik i seng i går – og tænkte meget på dig inden jeg faldt i søvn. Hvor er de heldige, at have fået dig ind i deres liv. Og hvor er du heldig, at få lov til at være en del af deres – og mulighed for at gøre så stor en forskel :147:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg drømte engang at min mand var mig utro. Og i drømme slog og slog og slog jeg på ham mens jeg skreg: ‘Jeg vil ikke dele mine børn. Jeg vil ikke dele mine børn!’ Drømmen sad i mig i flere dage, og din beskrivelse rammer fuldstændig plet ift., hvordan jeg har det. Tanken om, at man kan dø fra sine børn gør så ubeskriveligt ondt, at jeg slet ikke tør tænke den til ende. Av!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Argh, jeg får helt ondt i maven af at høre om dit mareridt! Det er en uudholdelig tanke – men vi er heldigvis lige her – hos vores unger – og på torsdag er det juleaften! :heart_eyes:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Nu er jeg også skilsmissebarn, og jeg har været så heldig at det skete da jeg var 1 1/2 år ca. Min mor finder sammen med min stedfar da jeg er 2 år. I dag er han min far, og han behandler mig med den sammen mængde kærlighed osv som han gør ved mine to brødre, jeg tro dette skyldes at jeg kun har været ved min biologiske far hver anden weekend, men ellers haft en hverdag ved min mor, far (stedfar) og to brødre, og at det også skyldes jeg var så lille på det tidspunkt min mor fandt sammen med ham på. :-) Vil ikke undvære ham for noget i verden. :-) God weekend:-) og Go jul:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hvor er det fantastisk – han lyder som en god mand! Tusind tak for din kommentar :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Tak for at sætte ord på nogle af mine tanker!:)
    Jeg er mor til en etårig dreng og tanken om, at der sker mig noget er helt ulidelig! Både fordi jeg så går glip af ham men også omvendt. Puha :) heldigvis glemmer jeg alle de her tanker når jeg er hjemme med ham. Tænker det egentlig også gør, at når man så er sammen, at nyde ham lidt ekstra :) tak for endnu et godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      God pointe, Emilie! At det får en til at nyde og sætte ekstra pris på det dyrebareste man har :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Har 2 dejlige bonus piger og er ligeledes blevet beriget med 3 dejlige børnebørn ! Elsker dem alle ubetinget – også selvom jeg og pigernes far ikke er der så meget for dem som vi kunne ønske!
    At komme ind i pigernes liv, hvor de var 15 og 17 år troede jeg var et mareridt – men blev alt andet ind det! Det blev hurtig et fælles mål, at nyde og yde for at blive betydningsfulde for hinanden! Tak for at blive budt velkommen og blive en del af deres liv ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeres kærlighedsjulekalender #16