Systematiseret samvær og en fantastisk filmoplevelse

Hvor blev du af?

Billede af Maria Franck

Billede af Maria Franck

Sia gav mig en tegning i morges. Et rødt hjerte hvori hun havde skrevet, at hun elsker mig. “Jeg elsker dig”. Jeg blev overrumplet af følelser. Lykke og kærlighed over de tre ord. Og en form for sorg – eller i hvert fald vemodighed – da det samtidig gik op for mig, at min lille pige ikke længere er en lille pige.

De sirlige bogstaver og det faktum, at hun uden hjælp kan stave sig frem til kærlighedserklæringen, vidner om at tiden er fløjet forbi – uden jeg sådan helt nåede at opdage det.

Måske fordi jeg havde for travlt med at kigge på hendes lillebror og gøre hans liv op i måneder. I overmorgen er han otte af slagsen og hvor er det gået stærkt. Og pludselig går det op for mig, at hans storesøster også er blevet otte måneder ældre. At hendes s’er vender den rigtige vej. At hun i aften skal sove hjemme hos en veninde – for første gang.

Min store pige. Som pludselig har sit eget liv. Og som måske ikke længere indvier sin mor i det hele. Jeg kan næsten ikke bære, at hun gradvist får mindre og mindre brug for mig. For jeg tror aldrig nogensinde, at jeg får mindre brug for hende.

Sia, min Sia. Jeg elsker også dig.

image

Følg tre gode grunde: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin 

2 kommentarer

  • ❤️❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan et hjemmegjort hjerte har vi også påkøleskabet. Fra min ældste var 6 år. Nu er hun 9. Og både hun og lillesøster har overnatningsaftaler i aften. Tiden flyver…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Systematiseret samvær og en fantastisk filmoplevelse