Ugen der gik #85 (med SFO-start, konfirmation og et barselsvikariat)

Hvorfor #10

1a294ddf-e3c4-421d-b6be-eefbc75fd879

 

  • Hvorfor nedværdiger jeg mig selv til at anmode alle Paradisedeltagerne om at få lov til at følge dem på Instagram?
  • Hvorfor har de mennesker, der burde være allermest liderlige efter følgere og likes, lukkede profiler?!
  • Hvorfor havde jeg held til at overbevise mig selv om, at lægemiddelregning var en af de dér ting, jeg sagtens ville kunne læse og forstå hjemmefra?
  • Hvorfor tør jeg ikke at åbne bogen?
  • Hvorfor har jeg et yndlingsafsnit af Sofus (sæson 3 afsnit 2)?
  • Hvorfor har Hugo endnu ikke brokket sig over, at det er det eneste afsnit, jeg lader ham se?
  • Hvorfor har Thor til gengæld et problem med, at Hugo ikke får udvidet sin Sofushorisont?
  • Hvorfor spiser de kødsovs med cocktailpølser i ovenstående yndlingsafsnit?
  • Hvorfor købte Thor cocktailpølser til vores kødsovs i sidste uge – og hvorfor går det først nu op for mig, at jeg virkelig skal lade Hugo udvide sin Sofushorisont?
  • Hvorfor kalder Jan Lagermand Lundme vores grandprixdeltagers skift fra buksedragt til kjole for “den største, vildeste og mest drastiske ændring“, han har foretaget i sine 10 år i Eurovision?
  • Hvorfor er de her absurd billige solbriller 95% magen til dem, som jeg sidste sommer betalte en mindre formue for?
  • Hvorfor tog jeg glad imod jordens største og vådeste kys fra Hugo, sekundet efter at hans pædagogmedhjælper havde forklaret mig hvordan han i dag havde drukket af toilettet?
  • Hvorfor overlevede jeg, da jeg fem gange i træk og med en form for fuldt overlæg stak en nøgle ind i cykelbatteriets opladerindgang, så der stod gnister ud over hele gaden?
  • Hvorfor skulle jeg råbe det med gnisterne ind i telefonen et utal af  gange, før det gik op for Thor, at jeg sgu nok ikke var lykkedes med at finde nøglehullet?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

6 kommentarer

  • Mette

    Hej du. I gang med den bog :-) :-). Ellers skriver du bare :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Du kan tro, at jeg ikke har glemt dit tilbud. Du kommer til at fortryde, når jeg spammer din mailbox op til eksamen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte N.

    Det er så irriterende at deres profiler er lukkede! Haha. Jeg gætter på at det handler om sponsorkroner og -øre; jo flere følgere man kan dokumenterer at man har, jo federe deals kan man lande. Men altså, det tvinger jo en til at bekende kulør, hvilket jeg er knap så vild med i ‘offentlig’ regi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Præcis! Selvom jeg er meget åben omkring min paradisekærlighed, er det alligevel noget andet at skulle bede dem om at godkende en – haha!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De lukkede profiler er en helt bevidst handling. For så SKAL folk anmode for at se deres billeder – de kan ikke bare gå ind og stalke i smug ;) På den måde får Paradisoerne flere følgere. Alle er skide nysgerrige og vil se hvad de har på deres profiler :D Haha! Der er faktisk en del instagrammere der er begyndt at bruge det trick har jeg lagt mærke til.

    Hilsen en anden Paradise-fan. Du ved hvem ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #85 (med SFO-start, konfirmation og et barselsvikariat)