Ville du sige hej?

I Canas kolo

img_0511

Har slået mig ned i en meget lille fold-ud-stol. Eller, slået mig ned er måske så meget sagt. I virkeligheden listede jeg min krop, så langsomt som det var mig fysisk muligt, ned i den – af frygt for at den ville gennemskue det faktum, at min vægt med høj sandsynlighed langt overskrider dens grænse. Den er vist til børn.

Vi købte den i går – Cana og jeg. Det var en udstillingsmodel til en 20’er – i Harald Nyborg, som vi frekventerede for at skaffe havemøbler til Canas kolonihave. Det blev også til nogle pensler, nogle myggelys og en udendørs lyskæde med kulørte pærer.

Og nu er vi tilbage. I den lille have i Hedehusene, som meget snart bliver invaderet af en flok gode damer. Vi skal male, fixe, skrue og save. Og drikke rosé, spise chips, slik, vandmelon og pizzaer. Og høre musik og synge med og snakke og grine. Og sove. På luftmadrasser og sovesofaer.

Og jeg glæder mig. Cana er et af de allervigtigste mennesker i min verden – og som mange af jer sikkert ved, så har hun ikke fået nogen særligt nem start på 2017, som pludselig snart er en slags forbi. Jeg har været tæt på og jeg har set hendes kamp og følt så meget af det, hun har følt – og nu glæder jeg mig bare til at være med til at give hende den hjælp og den fantastiske aften, hun om nogen fortjener.

Så nu lister jeg op herfra igen. Og ned i en af de enormt flatterende malerdragter, der også røg i vognen i Harald Nyborg i går.

God lørdag til jer allesammen!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ville du sige hej?