Ugen der gik #27 (ferie, ferie, ferie)

I de sidste 4 uger af min barsel, vil jeg…

image

Min barselsorlov synger på sidste vers. Pludselig er der kun fire sølle uger tilbage. Hugo er mit sidste barn (hører I, æggestokke??) – og de næste fire uger er dermed mine sidste fire uger på barsel nogensinde. Derfor skal de nydes til fulde – og jeg vil bruge dem på, at:

Gå lange ture. Jeg har timet det så godt, at det er min yndlingsårstid og derfor vil jeg vandre byen tynd med min barnevogn. Søerne, kastellet og fælledparken – jeg kommer nu!

Købe blomster. Der findes få ting, der gør mig i bedre humør end at købe og have friske blomster i mit hjem. I de næste fire uger vil jeg ikke undvære det en eneste dag.

Holde fridage. Med den lille – og måske en enkelt pjækkedag med den store. Fordi jeg kan og fordi jeg ikke kan lade være.

Lave ingenting. Og have det absolut fint med det. Drikke kaffe, se Paradise og Hammerslag og spille Candy Crush.

Læse op. Jeg føler ikke at jeg kan huske ret meget om hverken anatomi, farmakologi eller sygepleje – så jeg må hellere finde bøgerne frem meget snart.

Spise sundt. Jeg har hygget mig afsindigt og indtaget alt for mange kulhydrater og alt for meget smør og sukker i den her barsel. Så hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at komme tilbage i min bikini til sommer, så må jeg hellere blive gode venner med proteiner, frugt og grøntsager igen…

Spise is. Fordi solen skinner og fordi jeg elsker det og fordi livet er for kort til at lade være. Basta.

Kysse, kramme og indsnuse min baby. Fordi jeg kommer til at savne ham ad helvedes til når jeg pludselig skal undvære ham – lige om lidt.

Glæde mig. Fordi det gør jeg faktisk – og den følelse tænker jeg, at jeg ligeså godt kan dyrke lidt. Mon ikke det så bliver bare en lillesmule nemmere at forlade min delledreng om 28 dage? Jeg håber det…

Hvad ville I gøre ekstrameget, hvis I kun havde fire uger tilbage på barsel?

8 kommentarer

  • Randi

    Hvordan og hvorledes skal Hugo passes? Måske du kan skrive et indlæg om det? Skal selv tilbage til virkeligheden som Spl om en måned (!!!!) og det fylder ALT i mit hoved at en anden end mig skal passe på min lille trut rundt regnet 8,5 time hver dag… :-( nyd det sidste af din barsel 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hej Randi. Undskyld det sene svar. Jeg kommer helt sikkert til at skrive et indlæg om vores nye hverdag, når vi nærmer os (hvilket jeg desperat forsøger at bilde mig selv ind, at vi ikke gør endnu…). Men for at svare dig hurtigt, så skal Hugo først i vuggestue efter sommerferien. Indtil sommerferien kommer han til at blive passet af Thor – og af mig på mine fridage. Held og lykke med din tilbagevenden – det skal nok gå så fint!! Og tak fordi du læser med ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Til maj går jeg på barsel med nr. 2 der melder sin ankomst til sommer. Ved første barsel’s sidste måned nød jeg virkelig den sidste måneds frihed inden fuldtidsarbejdet. Den lille blev kørt godt ind i dagpleje den måned så vi ikke skulle tænke på det og opstartsvirusser når jeg skulle starte arbejde. Da han var tryg nok til at jeg kunne gå og han kunne være selv i dagpleje havde jeg et par timers MIG tid inden jeg suste ned og hentede ham. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Invitere Christina, Tina og Kamma på kaffe igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Værdsætte tiden om morgenen. Og middagslur – jeg ELSKER en god middagslur, men gjorde det (alt for) sjældent under min barsel.

    Og så ville jeg ønske jeg havde glædet mig til at starte på arbejde igen så jeg ikke talte ned med en knude i maven

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu kæft det lyder hyggeligt. Det vil jeg også :P Det der studie er sgu egentlig også overvurderet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis det var mig det havde fire ugers barsel (tilbage) ville jeg uden tvivl spørge min søde næsten-nabo om ikke hun skulle være med til nogle af de ting du remser op ovenfor, Måske på nær det der med at lave ingenting eller spille candy crush; det ved jeg at vi ikke kan blive enige om værdien af ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som selvstuderende i 3.g pga. depression og stress var denne liste faktisk ret brugbar for mig. Lange ture, lave ingenting og glæde mig er i hvert fald også et must for mig :-)

    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #27 (ferie, ferie, ferie)