No-bake cheesecake med jordbær

Jeg bliver alenemor til 2 (i et par dage)

image

Ja ja, først havde jeg udeladt parentesen, men jeg bander og svovler simpelthen selv for meget over clickbait til at kunne forsvare det. Og I skulle jo nødig få formiddagskaffen galt i halsen.

Men – for et par uger siden spurgte Thor mig, om han ikke skulle tage Hugo med i sommerhus i et par dage, så han kunne hygge sig med ham – og skrive opgave når han sov. Min umiddelbare reaktion var et stort rungende nej. Gu kunne jeg da ej undvære min lille baby i mere end to døgn. Men da jeg havde tygget lidt på den, kunne jeg godt se idéen. Gu kunne jeg da egentlig så.

Altså smutter de lige om lidt. Nordpå til min svigerfars sommerhus. Og de kommer hjem tirsdag eftermiddag.

Og selvom jeg har ret ondt i maven ved tanken om at skulle kysse Hugo farvel, så må jeg indrømme at jeg også glæder mig. Tænk, at man skulle komme dertil, hvor man så et par dage som alenemor til to som en frihed! Men det gør jeg altså.

Jeg glæder mig til at være garanteret to hele nætters uafbrudt søvn, til at kunne gøre nogle af de ting med de store, som Hugos tilstedeværelse normalt er en (virkelig sød og sjov) begrænsning for. Og til at savne – for det skulle jo egentlig også være ret sundt…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

No-bake cheesecake med jordbær