Ugen der gik #88 (med fest, bio og gadekridt)

“Jeg er bange for i morgen, mor”

Hun har ellers virket ganske kølig. Mest fokuseret på de medfølgende fridage og mængder af is. Men lige før stod hun i stuen – pludselig lillebitte. Og var bange. Og sagde at hun ikke glædede sig og spurgte om jeg gjorde. Og det gør jeg ikke.

Sia skal have fjernet mandler i morgen. Hun har haft adskillige halsbetændelser hvert eneste år siden hun var helt lille – og i år er det kammet helt over. Fem streptokokinfektioner på halvanden måned. Det er ikke sjovt at proppe sit barn med så meget antibiotika og det er ikke sjovt at have så mange sygedage og at gå glip af så mange skoledage.

Men jeg glæder mig ikke. Jeg fik selv fjernet mandler som 10-årig og jeg har på ingen måde glemt hvor pisseondt det gjorde efterfølgende. Hvordan jeg blev genindlagt med dehydrering, fordi det var så smertefuldt at drikke. Selvfølgelig glæder jeg mig ikke til at se mit barn have det sådan. Ligesom jeg på ingen måde glæder mig til at se hende forsvinde væk i narkosen.

Og så er der blødningsrisikoen. Det er meget tydeligt at mærke, at der skal mere til, før man udfører de her operationer i dag, end der skulle for tyve år siden. Fordi der har været nogle grimme tilfælde, hvor sårene er sprunget op og hvor man er kommet for sent til hospitalet. Den læge, der skal udføre operationen, pakkede det mildest talt heller ikke særligt pænt ind. “Det kan jo gå helt helt helt helt galt”, sagde han. Og “vi to skal jo kunne se hinanden i øjnene og sige, at vi gjorde det rigtige, hvis vi står klædt i sort”. Fuck, man. Ord, der bare kører rundt i knolden på mig, som jeg sidder her.

Men det skal nok gå. Vi har en læge på tredje og vi bor lige ved siden af et pænt stort hospital. Og vi har fyldt fryseren op med is og køleskabet med jordbæryoghurt og koldskål.

Det skal nok gå. Men jeg glæder mig ikke. Overhovedet ikke.

img_7399

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

14 kommentarer

  • Nanna

    Hvor … alternativt … formuleret af lægen. Her havde en sygeplejerske nok gjort et væsentligt bedre stykke arbejde. Jeg vil bare fortælle, at min mand fik fjernet mandler som 20årig. Vi boede omtrent, hvor I bor og sårene sprang op igen. Det gik dog helt stille og roligt. Vi havde fin tid til at komme derover og det gik ganske uden komplikationer at få sårene lukket igen. Det er ikke spor sjovt, men du skulle lige have en positiv historie at tage med. Held og lykke med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Sikke dog en vanvittig kommentar fra den læge!! Det tror jeg faktisk, jeg ville kommentere når forløbet er vel overstået. Det er vel ikke lægers opgave at skræmme, men at nøgternt informere. Sær sær formulering.
    Jeg fik fjernet mandler, da jeg var 8-10 år gammel, og kan intet huske om smerter. Jeg har givetvis haft ondt, men det der står tydeligst for mig, er faktisk blot, at jeg kedede mig helt vildt! Det var jo lang tid før Netflix, internet og sociale medier, så det var sååå kedeligt ikke at måtte noget. Jeg håber I får en lige så lidt smertefuld, men mindre kedelig oplevelse! Har desuden ikke haft halsbetændelse siden – altså de sidste 28-30 år…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zeyyil

    Hvad er det for noget og sige til en mor?!?!? Jeg et helt med på, og enig i at han skal ikke pakke tingene ind og give dig istedet, alle factsene – men det sagt, den sidste kommentar er da bare unødvendig og bare RØV

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Ja den slags sprog er jo ikke hvad man som forælder har behov for. Ærlighed og fuld disclosure selvfølgelig, men det dér er for voldsomt… Det går selvfølgelig rigtig fint og så er det om at forsøge at lave det lidt hyggeligt trods smerterne – med lækre is, masser af sofa-hygge og mor kys. Måske købe en fin lille halskæde eller armbånd i sejheds-gave.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for idéen med gaven – det havde jeg nær glemt i al min nervøsitet, men det skal hun selvfølelig have ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan Ibus

    Held og lykke til jer🍀. Det skal nok gå fint, med dig ved hendes side❤️.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Vist på tide den læge skifter erhverv!!!! Sikke dog en total latterlig bemærkning 😡 Det skal nok gå rigtig fint og ud fra hvad du har fortalt på bloggen om Sia så virker hun som en pæn sej tøs 😉 God luck 🌞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hvor er du sød. Og ja, hun er pissesej – så det skal nok gå ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorrit

    Sikke dog en klaphat af en læge. Ja, det er da ikke nogen “rar” operation, men ligefrem at male det så dystert er lige i overkanten. Forhåbentlig hørte Sia ikke på det. Mine mandler blev fjernet da jeg var omkring 16 år, (det er så 55 år siden!!!) og vist gør det ondt, men Hej, jeg har været rask lige siden😊.
    Jeg vil tænke på jer (Sia). Held og lykke og rigtig god bedring👍😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla F

    Sikke en tarvelig læge!!! Det kan ingen mor da tage stilling til…
    Min mand fik fjernet mandler for halvandet år siden og han havde smerter, men gik hver dag og ventede på det som ALLE havde fortalt- at det skulle blive rigtig rigtig slemt mht smerter. Han var klart smerteplaget, men ikke uudholdeligt. Det er ikkr gor at bagatelisere det Sia skal igennem. Men blot for at fortælle, at der vitterligt også er mennesker der kommer igennem det med ret rolige dage efterfølgende. Han er normalt en rigtig mand mht sygdom og vil fx ikke sove ved vinduet om natten, fordi host host så bliver han så sløj… men han nød 10 dage væk fra arbejde med opvartning, playstation, is og serier.
    Ønsker jer alt det bedste i morgen og vil sende jer mange gode tanker❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ja det var sgu ikke særlig følsomt formuleret og umuligt at tage stilling til. Og tusind tak for din historie – det er dejligt at vide, at det kan forløbe nogenlunde mildt og det skulle heldigvis også være mindre smertefuldt jo yngre man er :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Ugen der gik #88 (med fest, bio og gadekridt)