sms'er fra et ægteskab #23

Jeg skal ikke være fuldtidsblogger

Jeg er træt. Helt ind i det allerinderste. November har været sindssyg.

Slutningen af Oktober var også sindssyg, for det var dér, det startede. Vemodet. Den underlige tristhed, som jeg ikke kunne forklare. Og som stille og roligt blev til en tvivl, som jeg ikke ville sætte ord på. Knapt nok sætte tanker på.

Jeg havde jo besluttet mig. For helvede. Bare et par måneder inden, havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke skulle være sygeplejerske. I hvert fald ikke lige nu. At jeg skulle noget andet. Noget mere. Noget bedre. Noget mere inspirerende og noget, hvor jeg brugte mit potentiale. Jeg skulle være fuldtidsblogger. Måske ikke for evigt. Helt sikkert ikke for evigt. Men jeg skulle skrive. Jeg ville skrive.

I klappede af mig. Bakkede mig op og heppede. Gudskelov. For ellers havde jeg aldrig turdet. Og det var godt, at jeg turde. For jeg var nødt til at prøve det for at nå hertil. For at nå til slutningen af Oktober, hvor tvivlen begyndte at banke på. Mit projekt var lykkedes. Jeg kunne leve af at blogge. Og alligevel bankede tvivlen på.

Og jeg gik med den selv. Ikke engang Thor lukkede jeg ind. Ikke engang min mor. Jeg forsøgte ihærdigt at lukke ned for den. Og da jeg endelig havde erkendt, at den var der, besluttede jeg mig for at det skulle være min egen beslutning. Jeg ville ikke dele min tvivl med nogen andre – for jeg ville mærke efter selv.

Og nu har jeg mærket efter. Og jeg har også hylet en lille smule.

Jeg skal ikke være fuldtidsblogger. Og det er der to hovedårsager til. Der er nemlig både noget, der skubber mig væk – og noget, der trækker i mig.

Jeg savner mit studie. Det trækker i mig. Jeg vil være sygeplejerske. Jeg får et sug i maven, når jeg snakker med de veninder jeg har, som er sygeplejersker. Jeg får en klump i halsen, når jeg kører forbi Riget. Og jeg kan mærke, at jeg får liv i øjnene, når jeg fortæller folk om sygeplejestudiet. Om alt det, man kan gøre for patienterne og for deres pårørende. Alt det, jeg gerne vil gøre.

Og så er der dét, der skubber mig væk. Nemlig erkendelsen af, at jeg ikke kan finde ud af at have bloggen som mit arbejde. Det er ikke ligeså sjovt at blogge, når det er noget, man skal. Ikke for mig i al fald. Bloggen har fyldt alt for meget i bøtten på mig. Også på en negativ måde – og desværre i høj grad i samværet med mine børn. Forleden dag spillede jeg fodbold med Elliot i vores lange gang – og det var fantastisk. Jeg tror aldrig rigtig, at jeg har spillet fodbold med ham før. Og jeg jublede og havde en fest og jeg scorede alt for mange mål. Og inde i mit hoved begyndte jeg på det ene indlæg efter det andet. Og jeg var ved at kaste op over mig selv. Hold nu din kæft – og hav det sjovt med din søn. Hav det sjovt med din søn og vær der. Det behøver ikke at blive dokumenteret. Det bliver ikke federe fordi 20.000 mennesker får det at vide.

I dag har jeg snakket med en studievejleder og forkortet min orlov. Den 7. Februar sidder jeg på skolebænken på Tagensvej igen. Og jeg har snakket med mine elskede kollegaer og veninder fra Andedammen – og gjort det, der mest af alt føltes som at slå op. Stortudende. Det er ikke dig – det er mig. Og kan vi ikke nok stadig være venner?

Jeg elsker at blogge og jeg er så taknemmlig for alt det, der følger med. Venskaber, refleksion, oplevelser og jer. Men jeg vil gerne tilbage til dér, hvor det var af lyst. Hvor jeg bloggede fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg vil gerne helt tilbage til min familie – mentalt. Og jeg vil gerne tilbage på hospitalsgangene – fysisk. Jeg vil være noget mere for nogle andre. I virkeligheden. For jeg er træt af at være så fokuseret på mig selv – og på hvad jeg føler og tænker og spiser og oplever.

Og jeg er ligeså sikker, som jeg var sidst.

Og lidt til.

img_1292

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

70 kommentarer

  • Louise

    Nogle gange skal man ud for at kunne finde hjem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Godt du mærkede efter og godt du har fundet ud af hvad du brænder for ;) du er sej! Tak for dig❤️ Du blir en god sygeplejeske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Stort tillykke med beslutningen! Jeg elsker bloggen og har syntes det var dejligt med så mange indlæg. Men helt ærligt, ikke? Jeg blev faktisk så ked af det, da du blev fuldtidsblogger, for jeg er sikker på du bliver en fantastisk sygeplejerske – og det er altså også så fedt med nogle bloggere med en anden faglighed. Jeg glæder mig til at følge med i sygepleje-eventyret!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har stor respekt for din beslutning :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Det er en sej beslutning, du har meget mere i dig en at fukdtidsblogge.
    Hvordan har dine kollegaer i andedammen taget det? Og hvordan er dit venindeskab med Cana nu? I har været så stille ift hvad i plejer…. Håber ikke det er for personligt et spørgsmål
    God vind på studiet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak! De har taget det rigtig pænt. De forstår mig godt, men synes selvfølgelig at det er ærgerligt, at vi ikke kommer til at se hinanden ligeså meget i hverdagen – og det synes jeg jo også. Mit forhold til Cana er præcis det samme, som det altid har været – jeg var faktisk på vej hjem fra hendes lejlighed, da jeg læste din kommentar i går! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, hvor er du sej og autentisk og modig. Jeg har aldrig været og bliver aldrig fuldtidsblogger, men jeg kan alligevel sætte mig ind i den ovenstående situation med at vinkle en oplevelse til et indlæg, mens man står midt i den, fremfor at opleve den, som den er. Lige der. Med fokus og nærvær. Jeg synes, det er beundringsværdigt, at du lytter til din mavefornemmelse på den måde. Det kan kun munde ud i noget godt for dig og jer allesammen. Og jeg glæder mig til fortsat at følge med herinde. Når du har tid og lyst.
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Sej beslutning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catrine

    Sådan!!! Jeg har tidligere rost dig for også at have et ben ude i den virkelig verden, så jeg er vild med din beslutning😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow hvor kan jeg godt følge dig og stor respekt for din beslutning. Jeg lever ikke af at blogge, men jeg har hele tiden mine tanker på det næste gode indlæg og det kan ødelægge så meget. Nyd nuet! Stort Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Juliane! Det fylder nemlig virkelig meget i forvejen – og når det så er en skal-ting, så bliver det for meget. I hvert fald for mig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Du er så sej!!! 1000 roser til dig og din blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Fantastisk! Jeg synes allerbedst om de bloggere der har andet at byde på end at være blogger. Jeg får altid et billede af frisøren der sidder og klipper sig selv.
    Du har kapacitet og evner og personlighed til så meget andet end at være reklamesøjle mod at sælge dit privatliv. Jeg synes du gør det rigtige og jeg er vild med dig! Dejlig, dejlig beslutning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak for de søde ord! Der kommer stadig til at være nogle reklamer herinde, da jeg håber at bloggen kan være mit studiejob og dermed give mig mere tid med mine unger – men jeg kommer til at sortere mere i hvad og hvor meget, jeg skriver om netop dem – og jeg kommer kun til at skrive, når jeg ikke kan lade være :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tillykke, Cecilie. Jeg er uddannet sygeplejerske til januar, og jeg glæder mig til det. Jeg har nemlig fået arbejde på den dejligste børneafdeling! Gennem studiet har jeg været i tvivl, for jeg kender til dårlige arbejdstider og en ærgerlig løn, men jeg kommer altid frem til det samme: jeg skal være sygeplejerske, og det er jeg skide stolt af. Pøj pøj med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Anne. Og tillykke til dig også – og hvor er jeg misundelig! Jeg gad virkelig også godt på en børneafdeling – så måske vi ses en dag :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kære Cecilie
    Tillykke med din beslutning. Du er modig. Jeg kan sagtens forstå din beslutning, ligesom jeg kunne forstå at du havde lydt til at fuldtidsblogge. Jeg syntes ikke der har manglet noget som helst i dine indlæg. Der har bare været flere af dem.
    Jeg tror at der altid vil være nogen der falder fra, når man er nød til at have reklamer mm. Men sådan er verden. Jeg vil savne at du har udgivet så mange indlæg men jeg er virkeligt glad på dine vegne over din evne til at træffe rigtige beslutninger for dig.
    Kh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Line. Tusind tak for en dejlig og ærlig kommentar – det betyder meget! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Kære Cecilie. Hvor er du sej, at indrømme det overfor dig selv – være helt ærlig og så handle. Kæft, det kræver altså noget, ved du godt det? Jeg håber, at du snart er rigtig glad igen og at du får tid til at hygge-blogge :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Lika. Og ja, det krævede sgu noget… Tak for dig – og fordi du er så trofast og så flittig til at kommentere – det er så dejligt! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lika

      Tak for de søde ord :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære C
    Jeg er sygeplejerske og blogger, og det er en dejlig kombi. Jeg tjener kun penge på førstnævnte, drømmer om indtjening på sidstnævnte, og nyder begge dele! Jeg glæder mig mega til at vedblive at følge dig og din livsudvikling, så luk nu ikke helt ned, – der er meget mere end tre gode grunde til, at du skal blive ved med at blogge, – skønne skønne pige.
    God vind fra Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Sejt! Held og lykke, for det skal nok gå godt, altsammen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Hurra! På samfundets vegne er jeg virkelig glad for, at det er det, du har lyst til! Der er virkelig brug for gode sygeplejersker – særligt i psykiatrien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Yes!! Så lad os komme tilbage til de dybe, sjove, indsigtsfulde og oprigtige indlæg der var engang… istedet for de kvantitative skriblerier der har præget bloggen den seneste tid. Jeg tror det er den HELT rigtige beslutning. Good luck.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak! Jeg har faktisk skrevet nogle af de indlæg, som jeg er allermest stolt af, i min periode som fuldtidsblogger – men jeg er godt klar over, at der også har været noget “fyld” og det har været dybt utilfredsstillende for mig selv (og jer…) og i høj grad medvirkende til min beslutning :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe K

    Der findes da ikke noget bedre end at hjælpe andre, jeg har hele tiden heppet på sygeplejersken❤️ Men helt ærligt, det var sgu da pisse modigt at afprøve, at tage springet og så hoppe tilbage igen, jeg synes du er sej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det vigtigste er at følge sin mavefornemmelse ,,, godt du gør det👍
    At jeg så ikke forstår dit valg om at vende tilbagr til sygeplejestudiet..,, men hvis det er det som føles godt og rigtigt 👍 Er selv sygeplejerske og gad så godt noget andet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak! Og jeg kan ikke forestille mig noget bedre at vende tilbage til, selvom jeg godt ved at der også er mange hårde ting i faget :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    God beslutning! Nu hepper jeg! Jeg elskede din blog da du var studerende samtidig – jeg kunne meget bedre relatere til alle dine oplevelser og refleksioner fordi de udsprang af et ‘rigtigt’ liv (sorry fuldtidsbloggere!), der ligner mit eget. Som ikke er fuldt af presseevents og lovprisninger af diverse produkter som rammer blogland løbende. Jeg glæder mig meget til at følge dig på studiet og som deltodsblogger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Rikke. Jeg kan love dig for, at det er mere stressende at være fuldtidsblogger end at være sygeplejerske – men jeg kan godt forstå, at det kan være svært at spejle sig i og relatere til! Jeg er glad for, at du stadig er her – og håber at du bliver hængende <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zenia

    Kære Cecilie.
    Sikke et indlæg! Jeg er ked af, at du går med følelsen af, at du ikke har ‘lykkedes’ med bloggeriet på fuld tid. Derfor også denne kommentar: jeg hoppede ærligt lidt af, da du begyndte at skrive hele tiden. For din blog var SÅ god til mig før- fordi du er skide vedkommende, og jeg kan så godt forholde mig til dig som sygeplejerske og mor og menneske og dine stærke og fine (og tydeligt lyst-prægede!) indlæg, der så til gengæld ikke altid kom hver dag. Men jeg kunne pludselig ikke relatere til dit (eller nogen andres) ‘blogger-liv’. Nu har du fanget mig igen, og glæder mig til at følge med- for håber inderligt, du stadig kan finde lyst og overskud til din blog- du lykkes i dén grad med det, og du fanger måske nogle andre læsere end dine Andedams-kollegaer. At du ikke gør det fuld tid, er for læsere som jeg din store force – jeg kan simpelthen ikke relatere til fuldtidsbloggerne :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Zenia. Det giver mening, der du skriver – og jeg er glad for, at du stadig er her! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karine

      Jeg er meget enig med Zenia. Blev også lidt ked af det, da du blev fuldtidsblogger. Jeg syntes styrken ved din blog var, at du var så “normal”, altså en helt almindelig kvinde med børn, mand og arbejde/uddannelse, alt det vi andre også står med til daglig, jeg kan bedre relatere til dig og dine skriverier end mange af de andre fuldtidsbloggere (håber du, forstår mig ret). Rigtig meget held og lykke med din tilbagevenden til dit studie igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg kan sagtens se hvad du mener – og jeg er glad for, at du stadig er her! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kan sagtens forstå hvorfor du ikke kan undvære dét at skulle være sygeplejeske. Jeg er selv sygeplejeske, og jeg vil ikke bytte det for noget! jeg elsker din blog og dine skriverier, fuldtid eller ej :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla F

    Tillykke med din beslutning!
    Jeg kender alt for godt følelsen af at ville alt muligt og særligt alt muligt som lyder mega fedt for andre. Jeg tænker tit at bloggerlivet må være vildt fedt, frit og fabelagtigt. Men samtidig at det også somme tider må føles lidt tomt at være til event efter event. Særligt når du jo tidligere har haft så meget mening i din hverdag. Jeg har selv taget skiftet fra at skulle være fancy pancy højt uddannet vigtig og højtlønnet cand. alt muligt til at tage en professionsbachelor, hvor jeg gjorde og gør en kæmpe forskel hver eneste dag.
    I mellemtiden har jeg fundet en middelvej og pt står jeg faktisk overfor en ny beslutning om min fremtidige karriere… For mig læste alle de store beslutninger i livet sig, da jeg besluttede at intet i mit liv er for evigt. Jeg behøver ikke “være” en bestemt uddannelse eller et bestemt job resten af mit liv.
    Så mit råd til dig er, tag det roligt. Læs og gør det der gør dig glad lige nu og det kommende stykke tid og lad være med at bruge tid på at tænke på om andre synes du skifter for meget rundt eller om du ikke gør ting helhjertet. Gør tingene på din måde. Hold fast i din familie og dem du elsker og gå ikke efter at blive en anden en den du er. For mig virker du sindsygt empatisk, hjertelig, opmærksom og virkelig dygtig til at sætte ord på dine og andres følelser. Det er for mig at se store styrker ligegyldigt hvad du foretager dig.
    Sikke en masse pladder, sorry- måske handler mine ord mere om mig end om dig. Men kæmpe respekt for dit mod til at vælge om igen! Og alt godt herfra❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Camilla. Det giver så meget mening – og det handler ligeså meget om mig, som om dig – kan jeg fortælle dig :) Tusind tak! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnete Haahr

    Jeg har kunne mærke det et stykke tid. Jeg har nydt dine indlæg fra starten og efter du blev fuldtids blogger manglen gnisten, dit levende dig. Jeg håber du selv bliver tilfreds med din beslutning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Nogen gange finder man først rigtig ud af, hvad der er rigtigt for én, når man får det hele lidt på afstand. Det er en virkelig god egenskab at kunne mærke efter og agerer efter, hvordan man har det.Du er sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jaaaaaaa Cecilie!!!!!!! (Klap og festfyrværkeri emojis)
    NU hepper jeg på dig!!! Det gjorde jeg altså ikke, dengang du sprang ud som fuldtidsblogger, selvom jeg selvfølgelig har forståelse for, at man skal følge sin mavefornemmelse!
    Men f*** hvor jeg glæder mig til at følge din færd i sygeplejefaget her på bloggen :-)

    Hilsen Caroline, sygeplejestuderende på modul 12 på Metropol

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – I remember you! Ej, tusind tak – også fordi du stadig er her. Og jeg glæder mig helt vildt til at skrive om sygepleje igen! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Muhahahaha, jeg er en snu rad du ;-)
      Jamen jeg kunne jo slet ikke lade være!
      Eneste blog jeg følger fast.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      TAK!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Fedt Cecilie! Tillykke med din beslutning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecillie

    Wauw. Jeg kan så godt forstå dig! Jeg kan lige forestille mig, dig som en rigtig sygeplejerske. Det passer helt perfekt til dig. Det kan jeg sige med hel ro i stemmen. Men øv. Det er også sørgeligt. Jeg håber ikke du stopper helt med at blogge, for det er du også bare så dygtig til. Og jeg er helt vild med at følge dit liv. Hvornår stopper du så i andedammen? Ej det er helt ærgerligt at skrive. Men jeg tror også, at det er den helt rigtige beslutning for dig. Tillykke med, at du nu er fuldt afklaret og kan mærke den rigtige beslutning helt inde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Cecilie! Og ja, det er pissesørgeligt, men heldigvis også rigtigt. Jeg stopper i andedammen når det nye år starter. Jeg stopper slet ikke med at blogge, for det kan jeg ikke undvære. Det bliver bare kun når jeg faktisk har noget på hjerte :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Ved du hvad – den lige vej er måske den hurtigste, men det er alle sidespringene vi lærer af. Nu har du prøvet det og jeg tror mest vi fortryder det vi ikke prøvede og ikke det vi prøvede.
    Desuden er det også langt sjovere at læse blogs for folk det arbejdet eller læser ved siden af og din har længe været Danmarks bedste

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Carina, din kommentar fik mig til at tude i går aftes. Jeg ved ikke helt præcis hvorfor – men den ramte noget. Tak! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    For at give et skide godt Disney life-advice, så vil jeg citere bedstemor Piletræ og sige at ‘du skal tage dig hen hvor vinden blæser dig’.
    Du er sej at du lytter til dig selv, dine egne behov og søger tilbage til det der gør dig inderligt glad.
    Al muligt held og lykke herfra! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – jeg havde helt glemt bedstemor Piletræ, men hun havde sgu fat i noget! Tusind, tusind tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Nu skriver jeg lige noget- jeg synes du er pisse sej!! Og modig! Jeg har selv været igennem så mange ting før jeg fandt det rigtige og nogengange lyder ting rigtig fedt uden det behøver føles rigtigt! Jeg elsker at følge din blog, vi er jævnaldrende, har familie og jeg er også studerende så kan genkende så meget fra mit liv og det er altid dejligt at læse med på sidelinjen. Ønsker dig al held og lykke med dit studie, blog og job- er sikker på du nok skal finde den helt rigtige balancegang ligepludselig 😊❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind, tusind tak, Lise! Jeg føler mig som en blanding af en kæmpe klovn og pissemodig – men I hjælper mig godt nok til at jeg hælder mere til det sidste <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Du er mega sej! Tillykke med det, du virker også som en person der har alle de værdier der er brug for på hospitalerne. Det synd at lade det gå til spilde. Din blog er den bedste jeg ved til – men det var endnu bedre førhen. Da det “bare” var dig og ikke dit arbejde. Held og lykke med alt fremover. Håber stadig vi må få lov at følge med fra sidelinjen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Caroline! Og I må hjertens gerne følge med fra sidelinjen, for jeg tror slet ikke at jeg kan undvære at blogge. Det skal bare være på nogle andre præmisser :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sms'er fra et ægteskab #23