Ugen der gik #121 (eksamen, nyopdagelser og et farvel)

Jeg springer over

img_0255

img_3280

Jeg er typen, der springer over hvor gærdet er lavest. Mange vil måske vove den påstand, at det ikke hænger særligt godt sammen med det faktum, at jeg har fået tre børn, en mand og (næsten) en uddannelse i løbet af mine 20’ere – men det er altså ikke desto mindre sandt. Bevares, jeg kan til tider være urimeligt overambitiøs. Det var jeg eksempelvis da jeg til Elliots fødselsdag insisterede på at producere tre forskellige slags humus, to forskellige slags pesto og tre forskellige lagkager. Eller da jeg i torsdags insisterede på at producere en hjemmelavet æbletærte til min sidste dag i min praktik – imens mine børn kastede op på skift. Eller, igen – da jeg besluttede mig for at få tre børn.

De rammer mig i glimt. De store ambitioner. Men generelt og 90% af tiden er jeg altså typen, der springer over. Vasker så sjældent gulv, som jeg kan slippe afsted med. Forbereder mig så lidt til undervisning, som jeg kan slippe afsted med. Dyrker så lidt motion, som jeg kan slippe afsted med og spiser så få grøntsager, som jeg kan slippe afsted med.

Og jeg har det i det store hele fuldstændig cool med det. For jeg ved, at jeg et meget langt stykke hen ad vejen gør tingene så godt, som jeg overhovedet formår – og jeg synes ærligt talt ikke, at man behøver at gøre livet sværere for sig selv end højst nødvendigt. Jeg har det fint med at springe over. Jeg har det bare ikke helt ligeså fint med overspringshandlinger. For der er forskel.

Overspringshandlingerne er de ting, jeg kommer til at gøre, når jeg har besluttet mig for at gøre noget andet. For at være produktiv. Eller udviklende. Eller fornuftig. Eller effektiv. Eller nærværende. Eksamenslæsende, rengørende, tøjvaskende, højtlæsende. De bremser alt det gode, jeg gerne vil gøre og være. Og de befinder sig i umådeligt høj grad på min smartphone. De er Instagram, Facebook, Youtube, BT, Ekstrabladet, Candycrush og Wordfeud (ja, stadig dér…). Og jeg er træt af dem, for jeg bilder mig ind, at de bremser min udvikling. Jeg bilder mig ind, at jeg i et liv uden overspringshandlinger ville have renere gulve og højere karakterer. Og – endnu vigtigere – at jeg måske endda ville være mere i kontakt med mig selv og mine ønsker og mål og behov. Fordi jeg ikke kom til at lade mig distrahere af et eller andet ligegyldigt hver eneste gang jeg havde en ledig stund til at tænke en semidyb tanke.

HK har netop skudt en kampagne i gang, der handler om præcis det her. De kalder den Veludvikling og den forsøger at sætte fokus på den problemstilling, det er, at de fra undersøgelser ved, at deres medlemmer gerne vil udvikle sig i deres arbejdsliv – men ikke får det gjort. Til at demonstrere den fjende, som overspringshandlinger kan være i denne sammenhæng, har de brugt en af de mest kendte af slagsen – nemlig kattevideoerne. Det er der kommet en, i min optik, hamrende sjov og satirisk video ud af, som I kan se her.

Læs mere om kampagnen HER.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

1 kommentar

  • Mette

    Sejt at du støtter de rigtige fagforeninger og ikke de gule fup-foreninger Krifa osv

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #121 (eksamen, nyopdagelser og et farvel)