Indlæg nr. 100 - og de 10 mest læste!

Jeres kærlighedsjulekalender #12

imageDet er blevet den 12. December og dagens kærlighedshistorie handler om hvordan Caroline overgav sig til sin mand:

Det er det tidlige forår 2011, og jeg har endelig fundet mig til rette som single efter mange år med håbløse og usunde relationer af kortere og længere varighed. Jeg gider simpelthen ikke fokusere på det der kærlighed mere. Jeg gider ikke engang gå ud i weekenden mere, men der er ikke rigtig nogen vej uden om, da min veninde får nogle fribilletter til en koncert gennem sit arbejde og inviterer mig med. Hun er midt i et hårdt break up og trænger til at blive luftet, så jeg tager mig sammen og tager med. Hun har også lokket nogle af sine kolleger med, heriblandt chefen, som hun tidligere har omtalt over for mig som “lækker på den der Jack Sparrow-agtige måde”. Da han dukker op, synes jeg nu mest, at han ser temmelig sjusket og lettere usoigneret ud med sit gedeskæg og det tykke, lange hår, men der gemmer sig godt nok nogle ret flotte brune øjne inde bag alt håret, det kan jeg ikke komme udenom.

Han snakker nu mest med min veninde under koncerten, og jeg er overbevist om, at der er en gensidig interesse. Fint fint, selv om jeg dog også finder mig selv mere og mere fanget af de der brune øjne, som aftenen skrider frem. Efter koncerten hopper vi fra bar til bar, og da jeg kommer tilbage fra toilettet på et tidspunkt og ham hippiefyren går derud i stedet, hiver min veninde mig så til side og siger, at han lige har udsat hende for det store forhør i forhold til, hvem jeg er, om jeg har en kæreste osv. Øhh, what? Men jeg troede jo, han var interesseret i hende! Vi begynder at snakke lidt mere sammen, og da aftenen slutter, og min veninde og jeg hopper ind i en taxi sammen, råber han efter mig, at han vil få mit nummer af min veninde. Jeg svarer, at det skal han endelig gøre.

Da jeg kommer hjem, ligger der en venneanmodning og venter på Facebook, men mit nummer spørger han aldrig efter, og vi skriver heller ikke sammen…
En måneds tid senere har jeg fødselsdag og har inviteret en gruppe veninder til middag, inden vi skal til releasefest for nogle af mine venners band. Min veninde har igen fået overtalt sin chef til at tage med til festen. Allerede hjemme hos mig sidder hun dog og sms’er lidt med ham, og pludselig dukker han op med en sixpack i hånden og er en smule overrasket over, at der kun er piger til stede – den detalje har hun lige glemt at fortælle ham… Jeg er i højt fødselsdagshumør og spørger straks, om han har en gave til mig, hvorefter han lettere panisk hiver det nye PJ Harvey-album, som han ellers havde købt til sig selv samme dag, op af tasken. Totalt skruppelløst tager jeg bare imod det.

Vi snakker ikke rigtig sammen, men han får da snakket med en del af mine veninder, inden vi hopper i en taxi ind til releasefesten. Særligt én veninde får snakket lidt mere dybt med ham, og hun spørger mig senere, om ikke han reelt kunne være noget, for han virker virkelig sød? Jeg afviser totalt – han er aaaalt for hippieagtig til mig, og i øvrigt vil jeg jo bare være single nu. Men han er da meget sød, så man kan måske altid bruge lidt tid sammen… Den aften ender vi med at stå i et hjørne sammen opslugt af hinanden, mens mine veninder må passe sig selv, hvilket de ikke er helt tilfredse med. Jeg er dog senere blevet tilgivet…

Aftenen slutter, og vi aftaler at gå ud og tage en øl sammen den efterfølgende dag. Men da jeg vågner er jeg temmelig tømmermændsramt, så jeg ringer for at brænde ham af. Han lyder dog tilpas skuffet til på en eller anden måde at få mig overtalt til, at jeg vil tage en ekstra lur og så kan vi se på det senere. I sidste ende beslutter jeg mig for, at jeg måske nok skylder ham en enkelt øl, selv om jeg egentlig ikke rigtig gider. Den aften starter vi med at drikke øl på en røgfyldt bar for derefter at tage videre til releasefest for endnu et metalband og slutte til jazzkoncert på Studenterhuset, inden vi ender med at sidde hjemme i min sofa med en flaske rødvin og snakke til kl. fire om morgenen…

De efterfølgende måneder går med et utal af dates, hvor jeg hele tiden understreger, at jeg altså ikke er interesseret i noget seriøst, og han hele tiden bare siger “Jaja, det er cool” på sin stilfærdige måde – og nu sidder vi her i Paris, er gift og har den herligste søn på 2½ år. Hippiens hår er blevet en smule kortere, gedeskægget er væk, men øjnene er stadig lige flotte, og jeg har forlængst overgivet mig.

Hvis I vil læse mere om Caroline, så hop over på hendes blog www.tordenmor.dk – jeg mangler også stadig et par historier hvis kalenderen skal fortsætte helt frem til jul, så send endelig jeres beretninger til tregodegrunde@gmail.com

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indlæg nr. 100 - og de 10 mest læste!