Jeres kærlighedsjulekalender #21

Jeres kærlighedsjulekalender #22

imageJulekalenderen lakker mod enden, men der er stadig et par fantastiske historier til gode. Den I skal læse nu, har jeg virkelig glædet mig til at dele. Jeg modtog den for et par uger siden og havde lyst til at smække den på bloggen med det samme – for den er skidesjov og helt vildt dejligt. Men Astrid ville gerne have at jeg ventede med at dele den til netop i dag – den 22. December. Læs her hvorfor:

Siden mine spæde teenageår, hvor drenge pludseligt blev spændende, og ens status på Messenger havde alt afgørende vigtighed for ens sociale liv, har jeg altid følt mig herreakavet blandt drenge. Som blev til fyre. Som blev til mænd. Jeg fandt ligesom aldrig rigtigt melodien med det, og blandt venindeflokken var jeg mere den inkarnerede mandehader, der altid havde en verbal lussing klar til fesne mandspersoner, der knuste deres hjerter. Jo vidst kyssede og knaldede jeg derud af, men jeg følte mig aldrig rigtigt tryg i det til at kunne åbne op overfor de (søde!!!) mænd, jeg omgav mig med. Og en dag var der gået mange år uden en kæreste, for det kunne jeg umuligt byde mig selv, efter min ekskæreste hellere ville knalde min høje og flotte veninde.

Tiden gik stærkt – jeg havde ikke haft en kæreste eller bare haft mere end to dates i 5,5 år. Jeg har altid været ret sarkastisk og distanceret ift. min singlestatus, men som halvtyk kvinde i midttyverne undrede jeg mig åndssvagt meget over min personlighed, og om jeg i virkeligheden var så frygtelig et bekendtskab – måske var min bryster også for skæve? Totalt ulogisk kvindelogik.

Som så mange andre har jeg været på dating.dk. Jeg har faktisk været på farmerdating, men det vil jeg seriøst benægte for evigt! Endelig var der Tinder, og shit, jeg var god til Tinder! Så mange matches, så mange søde mænd, så mange komplimenter – det var et fantastisk selvtillidsboost! Jo vidst var der en del dates, der ikke levede op til forventningerne – som fx jagttossen, torpedokysseren, onanisten (en virkelig sjov og laaaaang historie!!!) og landmanden. Jeg brugte Tinder som et sted til at finde min eneste ene ud fra få selektive krav –  det kunne umuligt være så svært. Men jo flere idioter, jeg mødte, som ikke imødekom mine latterlige krav, jo mere ærgerlig blev jeg. Det endte med jeg slettede min profil, selvom jeg få dage forinden havde matchet med en sød og pæn mandsperson med skæg.

Få dage efter mit graciøse exit blev jeg dog for nysgerrig igen og startede forfra med mit vilde Tindergame – nu skulle der kun knaldes for sjov, der skulle mødes nye mennesker, og jeg skulle overhovedet ikke have en kæreste. Ideen var selvfølgelig god i teorien – den der berygtede jahat giver mange gode oplevelser, det sagde alle jo! Allerede samme dag matchede jeg med den pæne, skæggede mandsperson igen. Av, hvor var han pæn. Så lå han lige der i sin lækre sweatshirt med tømmermænd og et bredt smil, der sendte sommerfuglene ud i den vildeste karrusel i min mave. Manden var dog lidt svær at få en snak igang med, men det lykkes, og vi skrev til klokken 4 om natten. Vi fortsatte med at skrive om alt imellem himmel og jord; det var december, og vi var begge vildt travle. Men mødes, det skulle vi – for det var jo bare sex og intet andet.

Planen var simpel, for vi skulle bare mødes på bodega i det aalborgensiske for at spille Tænkeboks og drikke øl, og han tog den lange vej fra Randers for at sige hej til mig. Planen blev dog lavet om af hans tømmermænd, så i stedet skulle vi se film og spise popcorn hjemme hos mig. Da jeg tog imod ham i døren, blev jeg helt rolig, helt ud til fingerspidserne – det er altid lidt spændende at møde et andet menneske for første gang, og han kunne jo ligeså godt have lignet Quasimodos fortabte lillebror, uden jeg havde vidst det. Eller været øksemorder, han var jo trods alt fra Randers. Jeg mødte en virkelig pæn mand i meget pæn Tommy Hilfiger skjorte, med verdens pæneste skæg og uglevenligt hår. Jeg kan huske, jeg grinte lidt af hans randrusianske dialekt for mig selv, selvom den var meget sød og alligevel havde en hvis charme -ukendt terræn for en som mig, som ellers altid har gjort det til en dyd at gøre nar af Randers på alle tænkelige måder.

Vi endte med at snakke hele aftenen, hvor han så endelig kysser mig, efter jeg havde givet de første 10 hints om, jeg gerne ville kysses. Vi tilbragte natten sammen. Det var så ukompliceret, det var ligetil, og det var trygt – en førstegangsoplevelse for mig. Om morgenen lavede jeg bacon og æg til ham, og vi blev enige om, at det var ærgerligt, det var den 23.december, for ellers skulle vi have tilbragt dagen sammen. Da jeg sendte ham hjem til julehygge hos sin familie, og jeg gjorde klar til det samme, var jeg overbevist om, vi ikke skulle se hinanden igen, for med mit held i betragtning ville det ikke være en mulighed.

Heldigvis ville skæbnen det anderledes – den 22. december har vi kendt hinanden i et år. Verdens hurtigste år, I might ad. Med virkelig mange opture, kys og dovne dage i sengen. Med verdens bedste svigerfamilie til følge. Jeg har endda forladt mit elskede Aalborg for en omdiskuteret by i det østjyske med tropisk islæt, hvor jeg nu bor med min bedste ven, min fortrolige, mit absolut yndlingsmenneske. Vi snakker rejser, børn, hus og bryllup, og jeg kan slet ikke vente med at opleve det hele med ham. Min pæne, skæggede mand.

lg tre gode grunde: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeres kærlighedsjulekalender #21