Jeres kærlighedsjulekalender #23

Jeres kærlighedsjulekalender #24

imageVi er nået til vejs ende i kærlighedsjulekalenderen. Jeg synes at det har været så skønt at dele jeres dejlige historier og at mærke hvor glade I har været for at læse dem! Som afslutning på julekalenderen får I et digt. En afsindigt smukt og hjerteskærende digt, som bloggeren Sara Samucha har skrevet: 

Det er pudsigt som jeg elsker dig højest og mest,
hver gang vi skilles.
Det er sært, som jeg  er fraværende i dit nærvær
men længes i dit fravær.
Det lader til, at jeg dyrker dine kys lidenskabeligt,
– så længe du ikke er  tilstede.
Det lader til, at jeg ser dig klarest,
– så snart du er ude af syne

Ser du;
Det  er fint med  mig,
det er mere end rigeligt.
Du nærer mine illusioner og du er grundstenen i mine drømme.
Det bedste værktøj jeg har,
er dig.
Og du må love mig  at bevare magien,
så jeg ikke sygner hen.
Når  jeg væver  fantasi ind i virkelighed,
er du min eneste røde tråd

Du må ikke begå  samme fejltrin,
som alle de andre gør
Vær’ varsom med dét,
Vær’ bedre end dét
Mine tanker om dig er høje og vidunderlige
og sommerfuglene  flakser vildt med vingerne,
når jeg vender mig om
og går min vej

Ser du;
Jeg har ikke behov for at se
dine svageste træk og dine mørkeste sider.
Du må ikke spolere min utopi,
spundet af silke og af sødme
Og jeg behøver dig ikke,
med dit ansigt mod mit
Jeg mærker dig mest på afstand.
Jeg føler dig bedst ,
når du ikke er omkring

Du undrer dig måske
Jeg undskylder min direkte facon,
Men sagen er den,
at jeg er farligt forelsket
så håbløst forelsket,
i ideén om dig.

Jeg har stadig et par historier i ærmet og har tænkt mig at fortsætte med at dele jeres beretninger i det nye år – hver fredag. Så send dem endelig til mig på tregodegrunde@gmail.com

Nu går bloggen på juleferie. Jeg kan mærke at jeg har brug for at være offline i et par dage og koncentrere mig om at nyde julen med min familie. 

Jeg håber at I får en fantastisk juleaften!

   

1 kommentar

  • Sarah

    Kære Cecilie. Tusinde tak, for en helt fantastisk julekalender! Jeg håber, at du og din familie har en rigtig god jul, og at i får et godt nytår.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeres kærlighedsjulekalender #23