Den dag vi breakede graviditet nr. 3 (med video!)

Jeres kærlighedsjulekalender #3

imageVi er nået til tredje låge i lovestorykalenderen – og i dag får I historien om hvordan Nanna kom sig over et knust hjerte og fandt kærligheden på ny og for alvor:

I august 2009, kort tid inden jeg skulle starte på min elevplads i Middelfart Kommune, blev jeg forladt af min tidligere kæreste Thomas. Vi havde boet i Odense sammen i 10 måneder, efter vi i november 2008 var flyttet fra Bornholm og til Odense, for at jeg kunne tage min uddannelse færdig. Det kom som et chok for mig, at han skrev en sms mens jeg var på ferie hos min mor, at nu havde han besluttet at rejse hjem til øen i søen, og dermed afbryde vores forhold gennem 3 år (jep, en lousy nok måde at ende et seriøst forhold på, og jeg troede jeg skulle dø af ulykkelig kærlighed).

Det var en tirsdag han rejste. Hans far kom fra Bornholm, og hentede hans ting. Og ham. Og så rejste han hjem, og efterlod mig med husleje, kat og helt alene, et sted hvor jeg havde begrænset med bekendtskaber. Jeg kan huske, at jeg bare drømte om, at han ville ringe på min dør senere samme dag, når han opdagede, at han havde lavet en kæmpefejl. Men det skete ikke. Og jeg kvalte min ulykkelighed i pink-lady-æbler fra sparkøbmanden, og tilbragte de næste par dage i nattøj på sofaen.

Om fredagen skulle jeg til stor fødselsdag, med nogle piger jeg havde mødt gennem mit studie, som jeg havde færdiggjort om sommeren, og jeg havde besluttet mig for at give den fuld smadder og nyde singlelivet og al dets frihed…  Nu skulle jeg ud og erobre verden.

Som man har, når man bliver forladt (eller er det kun mig???), så havde jeg allerede gang i et par bekendtskaber på sms’en. For som sagt, så skulle jeg da nyde min nyfundne frihed, hvor singlelivet bød på en masse sjov og ballade – også til den fødselsdag. Men jeg endte med at gå alene hjem, for det viste sig, at jeg nok alligevel stadig var lidt i chok over bruddet et par dage før (big surprise).

Dagen efter fødselsdagen kunne jeg se, at der på facebook var blevet lagt et billede af mig op, hvor jeg står med ryggen til kameraet, og foroverbøjet, hvor jeg trækker min kjole op over numsen, og flasher “what the good people of Jylland gave me”. Altså, min røv. Gennem de gamacher/leggins jeg havde på, kunne man lige ane omridset af mine sorte blonde-hotpants, som jeg i dagens anledning havde valgt ud. (Tak til Katrine, for at have smidt det billede op til offentlig skue) Billedet gav en del reaktioner, hvor den ene af sms’erne på min telefon viste sig at være én af dem.

I beskeden stod der bare 2 ord: “Kunne godt!”

Nysgerrig som jeg var, svarede jeg selvfølgelig tilbage, og det gav anledning til en lang sms-samtale. Men en fyr, jeg 6 år tidligere havde gået på efterskole med. Han var 15 dengang. Jeg var 13. Og vi havde ikke mælet ét ord til hinanden dengang. Men pludselig var 2 års aldersforskel ikke længere det store problem, og vi snakkede om løst og fast. Han boede nu i Aalborg, og jeg i Odense, men det ændrede ikke på, da jeg fredagen efter (altså 10 dage efter Thomas var rejst) i kådhed inviterede ham til Odense til en tur i byen med mine veninder. Han havde forinden siddet på bar sammen med nogle kammerater til ølsmagning, og måtte hjem og sove, inden han begav sig den lange vej fra det mørke Jylland til Odenses natteliv. Det var den mest røvsyge tur i byen, jeg nogensinde har været med til. Men jeg tog ham med hjem, for jeg kunne ikke køre selv. Han blev natten over, og jeg var en… Narrefisse. Dagen efter sendte jeg ham hjem, fordi jeg skulle i byen igen. Uden han fik, hvad han kom for. Da jeg fik kolde fødder mht. byturen lørdag aften, vendte han om, og tog til Odense igen. Og så blev han i 10 dage.

Måneden efter blev jeg præsenteret for hans forældre. Og yderligere nogle uger senere, blev han præsenteret for min familie til min 21-års fødselsdag. Min farmor sagde til mig, da vi skulle sige farvel efter min fødselsdag, at det var et godt byt jeg havde gjort (altså, en god udbytning af kærestemateriale, jeg havde lavet) Efter min elevtid i 2011 flyttede vi sammen, efter vi havde været pendlerkærester i 2 år. I 2012 blev i vi gift og købte lejlighed sammen.

Vi har det så sjovt. Og selvom jeg var i tvivl om til, at starte med, om det var det rigtige at kaste sig ud i, så kort tid efter Thomas rejste, så er jeg den dag i dag ikke et sekund i tvivl om, at jeg har fundet ham, som jeg vil tilbringe resten af mine dage sammen med. Han er min bedste ven, og vi har været så meget igennem sammen, at der ikke er noget der kan drive os fra hinanden.  (det skulle da lige være, hvis jeg kommer hjem med flere katte, eller han køber en traktor mere. Han har 2 i forvejen. Jeg har kun én kat. Synes han skylder…)

For 3 måneder siden købte vi vores drømmehus, og vi joker stadig med, at det var så hårdt for mig at komme mig over bruddet med Thomas, at jeg var nødt til at gifte mig med min mand. Det forhold vi har, er virkelig jordens længste rebound.

Jeg mangler stadig historier – så send meget gerne på tregodegrunde@gmail.com!

Følg gerne bloggen: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dag vi breakede graviditet nr. 3 (med video!)