Voksenting og værdi

Jetlag i New York

Jeg er i New York med mine søstre. Klokken er 6:15 og min krop ved godt, at det er løgn. Jeg håndterer jetlag ad helvedes til. Faldt efter en semibrav kamp i søvn klokken 22 i går – og da jeg klokken 5:20 havde været oppe og tisse for anden gang, begik jeg den fejl at besvare en mail. Og en til mail. Og en SMS. Og tjekke afstanden til et museum. Og afstanden mellem museet og den svævebane til Roosevelt Island, vi er blevet tippet om at prøve. Og frokostmuligheder på Roosevelt Island. Og anmeldelser af frokostmuligheder på Roosevelt Island. Og vupti, så var klokken 6 og jeg gav en times søvn mere et halvhjertet forsøg og konstaterede lynhurtigt, at det ikke ville komme til at ske. For nogen snorkede, en politibil på gaden larmede, som de kun gør det her – og klokken var pludselig 6:10 og min krop vidste godt, at det var løgn. Så jeg talte timer fra 22 til 5:20 og sagde til mig selv, at jeg godt kan hive dagen hjem på kaffe.

Så nu sidder jeg her. I mørket i sengen og forsøger at lyse så lidt og så hensigtsmæssigt med min telefon som muligt – og trække vejret så lydløst som muligt. Og læste I hvad jeg skrev? Jeg er i New York med mine søstre!!

Vi bookede fly og hotel for et halvt år siden og i søndags ankom vi! Min søster, som er så åndssvagt hardcore, blev sidste år kåret som årets medarbejder i den (gigantiske) virksomhed, som hun arbejder i – som den yngste nogensinde, ikke i parantes bemærket. Og præmien bestod i en pose penge, som hun måtte bruge på en tur til New York. Og så valgte hun fandeme at invitere os! Og jeg har glædet mig som et lille barn og virkeligheden lever allerede – på trods af jetlag – mere end op til forventningerne. Det er så fantastisk, at få lov til at være sammen med mine søstre på den her måde. Mine søstre, som får mig til at dø af grin en gang i timen, og som jeg kan være mig selv på i en helt særlig grad med. Vi shopper, snakker, spiser, diskuterer og græder af grin i en stor, perfekt pærevælling. Og jeg vil gemme de her dage et helt særligt sted i mit hjerte – og varme mig ved dem når hende, der gjorde dem mulige, om en måned flytter herover permanent. For det gør hun. Fordi hun er så dygtig, at Danmark er for lille. Og jeg forsøger at lade være med at tænke på det, for det gør ondt og jeg vil ikke have det. Og samtidig kan jeg så tydeligt se, at det er det helt rigtige for hende. Så det bliver det også for mig.

Og nu står jeg op og forsøger at tage et lydløst bad. Og så vækker jeg de andre og hiver dem ned til morgenmadsbuffeten, der blandt andet indeholder vafler med flødeskum. Og så fortæller jeg dem, at man kan gå fra museet til svævebanen – og at der er god sushi på Roosevelt Island.

God tirsdag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Voksenting og værdi