Hugos ønskeliste

Kære Clara

image

Pigen med de gladeste øjne, de største smilehuller og det tykkeste hår. Det er min lillesøster. Og i dag fylder hun 21. Ja, det gør hun. Jeg har lige tjekket. For jeg har svært ved at forstå det.

Mine forældre blev skilt da jeg lige var fyldt fem. Omkring halvandet år senere – da min mor, min søster og jeg var flyttet ind i et rækkehus med hendes nye mand og hans søn, kaldte min mor på os. Jeg husker det tydeligt. Vi kom op til hende i soveværelset på første sal og hun viste os noget. En graviditetstest. Det var første gang, jeg så sådan en. Men jeg forstod hurtigt hvad det betød og jeg var så lykkelig.

Og den 31. Maj 1995, da jeg var syv år gammel, kom Clara til verden. Min søster og jeg var hjemme hos vores far. Jeg kan huske, at fastnettelefonen ringede og at min far tog den af lejlighedens to telefoner, der befandt sig i soveværelset. Så vi kunne ikke rigtig høre, hvad der blev sagt. Men så kaldte han på os. Og vi løb ind og fik at vide, at vi var blevet storesøstre. Vi spurgte ham, om det var en dreng eller en pige og han smilede hemmelighedsfuldt. Vi væltede ham ned i sengen og hoppede ovenpå ham, indtil han overgav sig og sagde “en pige”. Jeg kan se hans ansigt for mig og høre præcis hvordan han sagde det. I et stort smil og med sammenklemte læber, der kun åbnede sig præcis så meget, at han kunne få ordet frem. Pige. Og så blev det sommer.

Clara havde epilepsi, så hun og min mor blev overflyttet til Glostrup. Og da jeg, min søster og vores stedbror skulle se hende for første gang, måtte vi ikke komme ind til hende og røre ved hende. Så vi stod bag en glasdør, hvor min mor kom frem med Clara i armene. Og så vinkede vi til hende. Og fik hver især et lille polaroidfoto med hjem. Et polaroidfoto af en lille, tyk og meget mørkhåret pige. Og på mit stod der “Hej storesøster!”.

Jeg var vild med Clara. Hun var så sjov og sød og glad. Altid. Og når Caroline og jeg var på ferier med vores far og måtte undvære Clara i flere uger, så savnede jeg hende så meget, at det gjorde ondt i maven. Og når jeg så hende igen, så bar jeg rundt på hende og sagde til mig selv, at jeg aldrig ville synes, at hun var kedelig igen. Og da jeg engang glemte at hente hende i SFO’en, da hun gik i børnehaveklasse, var jeg så ulykkelig og havde så dårlig samvittighed, at jeg stadig kan genkalde følelsen. Jeg gik i syvende klasse på samme skole som Clara – og havde aftalt med min mor, at jeg skulle tage hende med hjem, når hun fik fri klokken 13. For der havde jeg også fri, troede jeg. Jeg havde åbenbart set forkert på mit skema og min mor var lykkeligt uvidende, for der fandtes ikke Intra dengang. Og da jeg klokken 14 sad i min klasse og så en film om noget med delfiner, kom jeg pludselig i tanke om, at jeg skulle have hentet Clara. Jeg styrtede tværs gennem skolegården og over i SFO’en, hvor hun stædigt og trofast havde stået og ventet på mig for enden af trappen i en time. Jeg tilgav aldrig mig selv.

I dag er jeg stadig vild med Clara. Hun er blevet til en smuk og klog ung kvinde. Med de gladeste øjne, de største smilehuller og det tykkeste hår. Hun er et af de mennesker, jeg kender, der hviler allermest i sig selv. Og et af de mennesker, jeg kender, der kan få mig til at grine allermest – og som jeg kan få til at grine allermest. Helt nede fra maven. Og i dag fylder hun 21. Ja, det gør hun. Jeg har lige tjekket. For jeg har svært ved at forstå det.

Kære Clara. Elskede Clara. Tillykke Clara.

image

   

3 kommentarer

  • Søskende ér bare den største gave, man kan give sine børn. Og nøj, hvor jeg er glad for både min medblogger og storesøster, og vores fælles lillesøster på 19. Det er bare et privilligium, af den største slags, at have dem :D
    Tillykke med hende!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Årh, gid jeg havde en søster der ville skrive sådan om mig :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, en vidunderlig fortælling!!! Stort tillykke med din lillesøster:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hugos ønskeliste