Det hele bliver halvt

Kærlighed og overskud i en pille?

img_6017

ikke-navngivet-2

For nogle uger siden blev jeg spurgt, om jeg ville skrive et indlæg om et nyt kosttilskud – “Love & Energy“, der ikke alene skulle give mere energi – men også øge lysten til sex.

Nej tak, var min umiddelbare reaktion. Nej tak – jeg skal ikke skrive om noget så privat som sexlyst eller mangel på samme. Dér går grænsen.

Problemet var bare, at jeg faktisk syntes, at det lød åndssvagt spændende – og at jeg selv fik lyst til at gå ud og opstøve de magiske piller. For helt ærligt – vis mig den småbørnsmor, der ikke kunne bruge lidt mere af begge dele. Energi og overskud til mere intimt samvær. To ting, der unægtelig hænger sammen – og som unægtelig udfordres, når ulvetimen æder størstedelen af det overskud, man havde tilbage. Jeg har i hvert fald aldrig mødt hende. Og jeg er hende heller ikke selv.

Så jeg åd min stolthed og skyllede den ned med min blufærdighed – vendte tilbage og takkede ja. Og før jeg vidste af det, lå pilleglassene i en kuvert på mit spisebord. Et til mig og et til min mand. Kosttilskuddet, som kan erhverves i Bilka og Kvickly, indeholder en masse vitaminer, mineraler og antioxidanter, der tilsammen skulle resultere i et øget energiniveau og mindre træthed. Derudover indeholder pillerne til kvinder vitaminer, der bidrager til normale slimhinder og et balanceret hormonniveau – hvor pillerne til mænd indeholder vitaminer, der sikrer et normalt testosteronniveau og hjælper med normal dannelse af sædceller.

Produktet har dokumenteret effekt – og ifølge undersøgelser oplever over halvdelen den allerede i løbet af den første uge. Jeg har selv kun testet pillerne i fem dage, men hvis man ser bort fra i går, hvor jeg var ulideligt træt efter alt for lidt søvn, så vil jeg faktisk påstå, at mit generelle energiniveau er steget. Allerede efter to dage, kom jeg om aftenen i tanke om, at jeg da ikke havde følt behov for min ellers livsnødvendige kop eftermiddagskaffe, hvilket altså er en ret stor ting.

RFSU, som står bag kosttilskuddet, tilbyder en money back guarantee, hvis man ikke oplever at det virker tilfredsstillende – så man har faktisk ikke noget at tabe. Til gengæld har man en hel masse rart at vinde.

God torsdag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

7 kommentarer

  • Ej det glæder jeg mig da til en opdatering på ;-)
    Jeg ville sgu heller ikke kunne sige nej – er så skide nysgerrig!

    Hop gerne forbi og sig hej.
    http://www.livetsomungmor.dk
    Jeg har en mission om at skabe et mere attraktivt billede af at få børn i 20’erne. Kvinder får børn alt for sent i dag ;-)

    Måske jeg også må lave et interview med dig en dag? Du er jo den sejeste mor på SU og så endda med tre børn!

    Jeg sender dig en mail og spørger igen lige pludselig…. :-)

    / Sissel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Ej, for real?!
    Du og din blog er sgu for gode til sådan en omgang fis i en hornlygte… håber det var et Quick move for en god betaling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Cecilie,
    Først ros for en fin og hyggelig blog. MEN må indrømme jeg får det lidt stramt med ordet “veldokumenteret” blive slynget lemfældigt ud fra en kommende sundhedsproffesionel. Hvilken del er testet ift til hvad, hvilke studier osv. Mest ment som et venligt råd, selvom det lyder lidt mavesurt🙈..mvh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hej Line. RFSU, som står bag produktet, kalder det veldokumenteret, hvilket jeg vælger at stole på :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine

      Må tilslutte mig Lines kommentar, som jeg ikke synes er mavesur, men meget relevant. Jeg hygger mig også med at læse din blog – og er med på, at du skal tjene nogle penge på reklamer og lignende. Men med dette indlæg bevæger du dig i en uheldig gråzone. Og som kommende sygeplejerske har du et ansvar for at forholde dig kritisk til postulater fra fabrikanter af kosttilskud. Som blogger med sundhedsfaglig baggrund bør du have seriøs forskning i ryggen og være sikker på, at der er evidens for virkning, hvis du anbefaler andre et produkt. Så please: en anden gang synes jeg, at du skal lytte til din første indskydelse, som var ikke at lægge navn, blog og kommende faglighed til en anmeldelse af et tvivlsomt produkt. Bedste hilsner Kristine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hej Kristine. Tak for dit indspark, som jeg tager til efterretning. God weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Øv, hvor er de dyre :/

    Vil du ikke give en update, når du har taget dem i en længere periode? Hvis de stadig virker til at have en god effekt, så kunne jeg godt finde på at prøve dem :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det hele bliver halvt