Kærlighedsjul #19

Kærlighedsjul #20

fullsizerender-41

Av, hvor blev jeg rørt over dagens historie!

Jeg har brugt hele december på at overveje om jeg turde skrive, men jeg opdagede at jeg intet havde at miste.

Denne historie handler om ubetinget kærlighed. Først til en pige, bagefter til hendes far.

Vores historie er nok ret almindelig, på den anden side atypisk. Jeg var 18 år gammel, ung pige i huset langt hjemmefra og et langdistanceforhold som jeg var på vej til at hive alt op for og satse alt på. Naivt? Ja, måske, men kærligheden og eventyret trak tilstrækkeligt til at jeg sagde mit job og lejlighed op og gjorde klar til at rejse tværs gennem landet for det, jeg tænkte var mit livs kærlighed. Inden jeg nåede så langt, stod jeg dog en tidlig morgen med en positiv test. Først afviste jeg alt, det kunne jo ligesom ikke lade sig gøre med de foranstaltninger vi havde gjort. Lidt ulykkelige og alligevel spændte blev vi dog enige om, at vi nok skulle komme igennem det. Indtil han samme dag tog hjem og aldrig kom tilbage.

Så stod jeg der. I sorg over den brudte kærlighed og svigtet. Jeg flyttede tilbage i nærheden af min familie, fik stablet alt det praktiske på benene og ventede… Ventede på noget jeg ikke helt vidste hvad var, men som jeg vidste skulle forandre mit liv for evigt. Undervejs i graviditeten mødte jeg en sød fyr, N. Ung og lidt vild, men med klare blå øjne, en stærk krop og et kvikt hoved. Vi sås indimellem og jeg var måske nok temmelig betaget af ham. Udsigten til at blive far var dog ikke lige hans næste punkt på livsplanen. Vi sagde farvel lige inden jul, og jeg gjorde mig mentalt klar til den nye opgave i mit liv.

Og så, en kold januarnat kom hun. Det lille menneske der skulle forandre resten af mit liv. Som for evigt skulle give mit liv mening, rive min ensomhed fra mig, og lade mig opleve en kærlighed, der slettede alt det svære, det sidste år havde udsat mig for. Og på trods af den lange, hårde fødsel, så mærkede jeg hvordan livet strømmede ind i mig. Hvordan hendes små klynk satte sig dybt i mit hjerte. Hvordan alting føltes meget mere rigtigt, nu hun var hos mig. Jeg elskede hende fra det øjeblik jeg hørte hendes første skrig, jeg elsker hende om end endnu højere i dag, 9 år efter.

Hun gav mig troen på det gode i livet, på kærlighed. Og hun gav den til andre end mig. Hun gav den til min familie, men hun gav den også til N, fyren jeg havde set gennem det sidste halve år. Da han bankede på min dør, 2 dage efter hendes fødsel, var han fortabt. Fortabt i kærligheden til hende, og sidenhen til mig som hendes mor. Han elskede hende, passede på hende som kun en far kunne gøre.

Og han gør det stadigvæk. Ligesom med hendes to yngre søskende. Og han elsker stadig mig på trods af alle de bjerge vi har skullet bestige og stadig skal. Og jeg elsker ham. Fordi vores lille pige gav os tro og håb på kærligheden igen, og lod os drukne i hendes bløde kinder og søde babyduft – og i kærligheden.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

4 kommentarer

  • Ane

    Virkelig fin historie – virkelig dejlig julekalender! Men jeg misforstod fuuuuuldstændig, hvad den her skulle handle om, da jeg læste ” Først til en pige, bagefter til hendes far.” 😂 Havde forventet mere drama!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Det er en af de smukkeste historier her :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Du beskriver kærligheden så smuk og rigtig. For evigt tak for dig, og tak fordi du valgte hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Åååårh…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighedsjul #19