Et lynhurtigt tip om hamrende billige børnesko

Kan man godt barbere sådan en kat, egentlig?

img_5875

Foto: Sarah Coghill

Det har været en travl uge. Blogmæssigt, skolemæssigt og familiemæssigt. Jeg har bagt macarons, optaget web-tv, været til gallapræmiere og svaret på utallige mails. Skrevet og ment og interageret. Og jeg elsker det – men kombineret med et projekt på studiet og 3 syge børn, har det været lidt voldsomt og set i bagklogskabens fine og klare lys, skulle jeg måske have meldt en ting eller to ned. Det er bare skidesvært, når det hele er så sjovt og godt for mig.

Noget af det, jeg for guds skyld ikke ville have undværet, har været den tid, jeg har tilbragt med Miriam. Miriam har længe været en af mine absolutte favoritbloggere og jeg har gennem den sidste tid fået lov til at lære hende at kende. I virkeligheden. Og i ædru tilstand. “Har du egentlig nogensinde mødt hende dér Miriam, uden I har været fulde?” spurgte Thor mig, da jeg mandag aften vendte hjem fra de podcastoptagelser, som Cana og jeg havde fået lokket hende med på. Og jeg var lidt i tvivl og har stadig ikke svaret ham. Men i løbet af denne uge har jeg nydt hendes selskab i hele tre ædruelige anledninger. Til ovennævnte podcastoptagelser, hvor jeg letsindigt fik spurgt, om man ikke bare kan barbere den kat, som man er allergisk overfor. Til et macaronevent, hvor jeg næsten tilfældigt kom på hendes hold – og vi sammen fik kreeret nogle grå og tørre macarons, der skulle have været sorte og bløde, men som i det mindste blev pæne. Og til gallapræmiere på “Aminas breve”, som fuldstændig tog røven på mig. Aldrig har jeg været så lodret uenig i lunkne anmeldelser. Den film var fan-ta-stisk!

Hvis I ikke har hørt ugens podcastafsnit feat. Miriam, så kan I finde det lige HER. Og så håber jeg, at I får en skøn torsdag aften. Min skal bruges på noget med hoftenære frakturer og fænomenologi. Men så er det heldigvis weekend i morgen!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

1 kommentar

  • Jeg synes fandme også, du er sød, Cecilie. Også selvom det nok er meget godt, du ikke har en kat. :D

    PS: Alt under seks stjerner til Aminas breve er for lidt. Også selvom skalaen kun går til fem.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lynhurtigt tip om hamrende billige børnesko