Sommerhuslykke

Kan vi ikke nok tage hjem?

img_0083

Vi er på vej hjem. Sidder i bilen et sted omkring Solrød, efter at have frekventeret en gigantisk Mc’Donalds. Planen var egentlig at blive i sommerhuset til på søndag, men efter meget kort tid begyndte ungerne at udtrykke ønske om at komme hjem. Altså, dem af dem, der formår at udtrykke sådan noget. Ønsket intensiveredes dag for dag – og selvom jeg egentlig selv elskede sommerhuslivet, så har jeg ret stor respekt for hjemve-syndromet, som jeg om nogen kender til. Og så forstår jeg dem også godt. De har kun været på deres Østerbro en enkelt dag ud af de sidste 28. Og det regner.

Så Thor kørte ned efter os. Han var taget til København i går – for at arbejde. Bad ham om at sætte deling af lokalitet til på sin telefon, så jeg kunne følge med og opfylde børnenes behov for konstant at få at vide, hvornår han kom. Tjekkede status halvanden time efter – og kunne tilfreds konstatere, at han var lige ved broen. Tilfreds, indtil jeg opdagede, at det gudhjælpemig ikke var Farøbroen, men Storebæltsbroen. Ringede ham op og skældte lidt ud og fik vendt ham rundt – og således ankom han tre timer efter afgang fra København. Bravo.

Nå, alt er godt. Vi er hjemme om en halv time – og i aften skal jeg drikke vin med hende her. Savnet af hende var nok også med til at gøre mig ganske medgørlig, da ungerne ville retur. Normalt går der helst ikke en dag, uden vi ser hinanden – og nu er der pludselig gået virkelig mange.

Jeg håber, at I får en dejlig torsdag aften – hvor end I befinder jer.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

4 kommentarer

  • Sommer

    Tak for en skøn blog og en masse hyggelige indlæg!

    Jeg så lige, at du skal i klinik på Herlev. Jeg er medicinstuderende og har også vagter på Herlev en gang imellem.
    Hvor ville jeg blive glad og rolig, hvis jeg skulle have vagt på en afdeling, hvor du var sygeplejerske(studerende). Du virker simpelthen så sød og omsorgsfuld (og ikke som typen, jeg af og til kan blive lidt skræmt af på sådan en vagt haha).

    Måske vi ses :-)

    Rigtig god sommer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Sikke dog en dejlig kommentar – tusind tak! Jeg håber, vi ses på gangene – sig lige til, hvis jeg møder dig, ikk? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Må indrømme, at jeg tænkte det var ret friskt sådan at springe afsted i sommerhus dagen efter sådan en ferie – den var aldrig gået herhjemme! Selv efter en uges ferie er alle tre unger noget så lykkelige for at gense hus/legetøj/katte osv osv, at de ikke er til at drive til noget de første dage. God lang weekend, og nyd det hjemlige 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ja det var sgu nok lige optimistisk nok – og så er det jo rart, at man har nogle unger, der kan give udtryk for deres behov :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerhuslykke