Herfra hvor jeg sidder

Langsomme lørdagstanker fra en underkøje

img_1940

Jeg har gemt mig i underkøjen. I det lille kammer bagved køkkenet, som de store sover i om natten. Jeg så lige mit snit til at lægge mig ned – imens lasagnen er i ovnen.

Og jeg kan høre ovnen. Og radiatoren. Og Thors stemme i stuen. Han forklarer Elliot noget om fodbold. Og nu kan jeg også høre Hugos små skridt nærme sig. Jeg er opdaget.

Et kram (og en lussing efterfulgt af en demonstration af hans “ae-ae”-skills fra vuggestuen) senere, er jeg nu igen alene.

Det har været en virkelig langsom lørdag. Jeg har faktisk ikke været ude for en dør. Fraset mine ture i gården i forbindelse med Hugos middagslur.

Vi ville have været på legeplads. Men vejrguderne havde besluttet sig for heldagsregn – så den plan blev afløst af hjemmelavede æbleskiver, tumlen, børnetøjssortering, tv-kiggeri og måske en anelse mere iPad end Lola Jensen havde fundet passende.

Og skide være med det. For det har været helt perfekt. Jeg er generelt virkelig fan af vores weekender for tiden. Hugo er pludselig blevet stor og nem at underholde. Både med Ramajetterne, duploklodser og kildeture. Og jeg synes at vi er blevet gode til at slappe af sammen. Allesammen.

Og nu er lasagnen også ved at være der. Og jeg håber at jeres lørdag aften bliver præcis, som I håber. Om den så står på fest og farver eller – som for mit vedkommende – rødvin og netflix med ham, jeg bedst kan li’.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Herfra hvor jeg sidder