Hiv mig ned

Ligestillet?

fullsizerender-47

Jeg har aldrig set mig selv som feminist. Jeg er fuld af respekt for den kamp, som min mormor kæmpede – og for alle dem, der gjorde det med hende. Men jeg har altid fortalt mig selv, at hun havde gjort arbejdet for mig. At jeg var ligestillet. Og måske endda fundet nutidens feminisme en lille smule højtråbende og unødvendig.

Det handler nok om, at jeg er vokset op med en enormt selvstændig mor – og en ret blød far. Min far vaskede tøj og hentede os i institutionen. Han legede med os og lavede mad. Det gjorde min mor også – men hun gjorde også karriere. Hun var uddannet folkeskolelærer som 22-årig og endte som HR-chef i en kæmpestor international virksomhed, inden en hjernerystelse satte en stopper for hendes arbejdsliv.

Og jeg har gjort nogenlunde det samme. Giftet mig med en mand, der vasker størstedelen af vores tøj og tømmer 9 ud af 10 opvaskemaskiner. En mand, der er præcis ligeså vigtig for vores børn, som jeg er, som altid ved hvor mine nøgler er og som aldrig lærer at forstå, hvorfor jeg ikke har samme behov for klædeskabsorden, som han har.

Jeg er sgu da helt vildt ligestillet. Eller hvad?

Måske ikke helt. Måske i min lejlighed. Helt sikkert i min lejlighed. Men måske er jeg ikke ligestillet, ligeså snart jeg bevæger mig ud herfra. Jeg har nemlig lagt mærke til noget. Jeg er begyndt at lægge mærke til noget.

Retorikken.

Den ros, som Thor får ude i vores samfund – for at være ham, der vasker tøj. “Hvor er det flot”. “Hvor er du heldig, Cecilie”. Og det er ikke engang bare dét. Det er ikke engang bare vasketøjet. Det er også det faktum, at han overhovedet stadig er her. Det er flot, at Thor blev hos hende, der blev gravid som 21-årig. Det er sejt, at han gerne ville være far. Og det værste er næsten, at jeg hopper med. Jeg blærer mig med, at jeg har en mand, der smører madpakker – og at jeg har holdt på ham i otte år.

Det er ikke flot, at jeg laver aftensmad, tjekker forældreintra og gør rent. Det er bare forventeligt. Og det er ikke sejt, at jeg gerne ville være mor eller at jeg stadig er her. Selvfølgelig er jeg her stadig. Jeg er jo deres mor. Jeg er kvinden.

Ligestillet? Ha!

God kampdag!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

27 kommentarer

  • Mette

    Herhjemme er vi også ligestillet og folk kalder mig heldig – gu er jeg ej heldig, jeg har bare VALGT en mand der har VALGT at tage sit ansvar som familiemedlem alvorligt. Hvis flere kvinder satte større krav til deres mænd/sønner så ville der være mere ligestilling. Jeg dør lidt over kvinder der rummer (eller værre endnu: forsvarer) deres mænds platte undskyldninger om karriere/fodbold/drengetid aka et VALG om at tage mindre ansvar – som vel så også bliver et VALG om at acceptere sin partneres slaphed?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Amen to that Cecilie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Godt brølt – jeg ku ikke være mere enig!

    Vi er også helt ligestillede hjemme hos mig og jeg er glad for at vi ser ens på hvor vigtige både job og børn er. Vi skal begge ind i mellem noget arbejds-noget om aftenen, og hvis det er mig der er væk bliver jeg altid spurgt ‘nå. Passer din mand så drengene?’ Passer?? Passer? Nej. Han ‘passer’ ikke sine egne børn. Han er sammen med dem, hygger, putter. Men han passer dem altså ikke – det gør personer der ikke er deres forældre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Det er så vigtigt og så rigtigt, det der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du beskriver det spot on!😘👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du rammer den spot-on. Så enig – og min mand krummer tæer hver gang folk roser ham for alt det han har lavet. Der er sgu ingen der roser mig. De forventer det. Der vakte du lige min kampgejst?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Det er så rigtigt! Min mand vasker og lægger største delen af vores tøj sammen, mest fordi jeg er ligeglad med om jeg skal tage mit tøj fra vasketøjssnoren eller i skabet – det er han ikke! Den anden aften var min mor og far og hjælpe mig med affodring og putning af børnene (fordi tre børn mellem 5 år og 3 mdr. kan være en hård mundfuld, når den mindste godt kan vær en skrigeballon om eftermiddagen). Min mor gik i gang med at lægge noget af vores tøj sammen, da jeg kom og hjalp hende, fik jeg sagt i sammen foldningen af håndklæde ‘jeg kan aldrig huske hvordan han (min mand) lægger dem sammen’ hvor efter min mor kigger på mig og siger, at jeg da godtnok er godt gift. Øh ja? Men havde du sagt det samme til ham, hvis det var ham der sagde det?? Og det skal lige siges, at jeg kommer fra et hjem hvor min far, til manges overraskelse, er den der primært laver mad og også tager sin tørn med husligepligter…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Åh ja. Det sker jo nærmest dagligt, det dér – jeg er bare først begyndt at lægge mærke til hvor forkert det er for nyligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celina

    DET der – det er præcist som jeg har det.
    Både privat i form af hvor heldig jeg er at min kæreste har et betydningsfuldt job mens jeg har daset den på 3 barsler og haft en evig ferie på mit åh så nemme studie. Hvor heldig jeg er at han involverer sig i enhver bestyrelse han kommer i nærheden af mens jeg “bare” skal putte børn og hygge mig.
    Det er den private del af det.
    Den anden del af det oplever jeg i forhold til mit studie hvor jeg læser pædagogik. Jeg har tidligere læst et andet studie indenfor sundhedssektoren hvor samme holdning var gældende. At så snart en mand bevæger sig ind i et “omsorgsfag” bliver han straks
    1. Ansat nærmest uanset faglige forudsætninger. Hellere en mandlig pædagogmedhjælper uden erfaring end en ung pige med 3 års erfaring som au pair.
    2. Straks gjort til pædagogisk leder
    Groft sagt selvfølgelig og uden så mange nuancer! Det er flot af en mand at han “gider” være i et omsorgsfag hvor løn og arbejdsforhold på ingen måde kompenserer for ansvaret i arbejdet. Men hvis pædagogen er kvindelig er hun blot en af mange, uanset kompetencer. Det er nærmest forventet at hun sgu ikke kan blive andet end pædagog. Som om jeg ikke har valgt min uddannelse efter mine menneskelige værdier og troen på at kunne gøre en forskel, men i stedet er gået efter laveste faglige nævner for “bare” at få et så nemt job som muligt.

    Længere smøre, men du har ret Cecilie. Vi bilder os ind at vi er ligestillet – men der er stadig en lang vej at gå 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hold nu op, hvor har du ret. Og jeg bliver sgu helt flov – for jeg har tit siddet i ansættelsesudvalg i mine børns institution og bevidst gået efter mandlige pædagogmedhjælpere. Tak for dit perspektiv – det satte nogle tanker i gang!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Virkelig velskrevet. God kampdag #equalwoman

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne Emilie

    Meget fint indlæg. Jeg tror der er mange (mig selv inklusiv) der meget af tiden kan tænke at jo, vi kvinder er jo ret ligestillede, især sammenlignet med kvinder der lever i langt mere udsatte og hårdt prøvede lande end Danmark.

    Men, der er bare stadig noget der ikke stemmer helt overens, generelt i den vestlige verden og helt sikkert også herhjemme i vores ellers ret awesome Danmark :) Og det som du bringer op i det her indlæg, er et helt konkret rigtig godt eksempel. Så ja, jeg tror at feminisme stadig er vigtigt, og ikke spor unødvendigt, for kvinder har bare stadig nogle kampe at kæmpe, i mere end een forstand :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tusind tak for dit indlæg. Jeg kommer til at referere til det hver eneste gang jeg skal høre på mænd, der mener, at der er ligestilling, mens de gladeligt lader sig varte op i hjemmet.
    Ligestilling? HA!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Yes. Jeg hørte en kvinde udtale igår at det ikke burde handle om ligestilling, men mere om ligeværd. Det er spot on. Her i hjemmet er det klart min mand der har et ønske om ‘at gøre karriere’. Han vil være chef, og selvom jeg også har en længere videregående uddannelse som ingeniør, så har jeg ikke den drøm. Men det er et valg jeg har truffet. Jeg tager gerne vasketøjet henter børn. Jeg vil gerne arbejde, og gør det gerne. Og hvis det har omvendt var det også okay. Hvis jeg var chef og han vaskede tøj. Men det er ikke en kamp nogen bør eller skal taye for mig. Jeg har selv valgt. Vi er nemlig ligeværdige, og det er vel alpha-omega.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ligeværd. Præcis. Og det giver så meget mening, det du skriver. At man sagtens kan være ligestillet i et “klassisk” familiemønster, fordi det netop er et valg, man har truffet. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea vaskavulla

    Har du en tissekone? Vil du selv bestemme over den? Så er du feminist:) jeg har aldrig forstået at man kan tro man ikke er feminist – er det ordet der skræmmer folk? Så vidt jeg ved så er alle feminister til det modsatte er bevist, feminisme er jo ikke kun om kvinder. Det er troen på at alle, uanset køn, skal have lige rettigheder. Så selvfølgelig er du feminist. Det er alle fornuftige mennesker:) Ordet er misvisende – det burde jo bare hedde humanist, men det dækker over jo over noget andet. God kampdag:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Godt tænkt og skrevet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg kan fuldstændig genkende alt hvad du skriver i dette indlæg! Men jeg er stoppet med at hoppe med når andre roser min mand for at sætte en vask over (men ikke skænke det en tanke når jeg lægger tøjet sammen!)…og udfordrer det i stedet og synes det sætter nogle gode snakke i gang -ofte med de ældre generationer..;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hvor er det bare rigtigt formuleret! Jeg har tænkt præcis det samme som dig, og at den kamp “vi” kæmper heroppe nok mest er for kvinder i mindre ligestillede lande – men hvor har du ret i det du skriver !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      TAK! Hvor er jeg glad for, at det giver mening – og ikke fremstår forkælet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hiv mig ned