Årets reklamefilm - og et budskab, der er til at forstå

Lillejuleaften

img_3290

Det føles lidt som om, at det lige pludselig blev den treogtyvende December. Dagene op til er forsvundet uden at jeg helt nåede at lægge mærke til det. Jo, jeg har da købt et kalenderlys – og faktisk også formået at brænde det ned nogenlunde synkront med dagenes gang. Og jeg har skamhørt Michael Bublés julealbum og pakket utallige andre menneskers julegaver ind, når jeg har været på arbejde i butikken. Men jeg har ikke været ramt af julestemningen for alvor. Jeg har ikke produceret et eneste stykke konfekt, jeg påbegyndte julegaveindkøbet rekordsent – og DR’s julekalender viste sig at være alt for uhyggelig for hjemmets næstmindste beboere.

Og så. Lige pludselig blev det i dag. Lillejuleaften. En dag, som næsten har samme status som den ægte juleaften, når man er vokset op som skilsmissebarn. Og som stadig er noget særligt, når man er skilsmissevoksen. Fordi vi står i den priviligerede situation, at vi har hele fire sæt bedsteforældre, der enormt gerne vil have del i vores ungers jul.

I dag var vi altså ude hos min mor. Vi spiste ost, pølse og risengrød – og vi udvekslede og åbnede gaver. Jeg blev blandt andet den lykkelige ejer af de her fantastiske støvler, det smukkeste sølvarmbånd fra De Dansk Vestindiske Øer – og billetter til den kommende Seebach-musical med tilhørende hotelophold og i selskab med min mor, mine søstre og min lillebror. Ungerne scorede de fineste ting – og de store fik hurtigt ejerfornemmelser over den tipi, som Hugo fik. Da vi kom hjem slog de altså lejr i den – og indtog deres fredagsslik lige dér – med Disney Sjov på en iPad.

Og nu er det aften. Den mindste faldt sindssygt hurtigt i søvn – og de største har seriøse problemer med at overgive sig til selvsamme drømmeland. Men de ved jo også, hvad der venter i morgen. I morgen, hvor det er den ægte juleaften. Den ægte juleaften, som vi skal holde hos min far. Med min søster – og med min fars kone og mine små søskende. Og bonusbedste. Og jeg glæder mig. Som i helt vildt meget. Til magien og maden. Hyggen og ris’a’la’manden.

Nu vil jeg gå ud til køjesengen og forsøge at tale med mellemstore bogstaver, når jeg beder ungerne om at klappe kaje og lukke øjnene. Og så vil jeg spise slik og se julekoncert på TV2. Jeg kender nemlig én, der gir et par numre. Og så vil jeg forberede det allersidste kærlighedsjulekalenderindlæg – og se om jeg selv formår at falde i søvn.

Det gør jeg nok.

Glædelig jul!

img_3283

2 kommentarer

  • Liv

    Du tager så fine billeder – hvilket kamera bruger du? Rigtig god jul! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hej Liv. Jeg har et Olympus pen EPL-7 med en god linse, som jeg knuselsker. Men jeg må indrømme, at jeg har brugt det meget lidt siden jeg fik min iPhone 7 plus, som har et sindssygt kamera. I dette indlæg er det øverste taget med min telefon og det nederste med kameraet, som trods alt er bedre, men ikke så meget bedre at man altid tager det med :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets reklamefilm - og et budskab, der er til at forstå