Der er sket det mærkelige, at mit lillebitte barn er blevet en stor dreng - og at han om bare syv dage skal starte i skole. Eller altså, SFO - men i det, som på "vores" skole bliver kaldt for majklassen. Fordi de starter i maj - og fordi det indtil kl. 12 er en ret struktureret affære, så de små ligeså stille kan vænne sig til at gå i skole.
I den anledning skal han selvfølgelig bruge en skoletaske - og selvom han har prøvet at overbevise mig om, at hans FCK-rygsæk ville gøre jobbet udemærket, så tog vi i sidste uge turen til Lyngby Storcenter. For at købe en rigtig skoletaske. Sådan en med spænder og remme og rum - og med højde for ergonomi og praktik og vind og vejr.
For mig er der noget enormt nostalgisk og fint ved at foretage de her indkøb i netop Lyngby Storcenter. Det var nemlig her, jeg selv fik alle mine skoletasker som barn. Hvert andet år tog vi ud og fandt nye tasker, bogbind, blyantspidsere og så virkelig meget videre. Vi sluttede altid af med en soft ice og det var altid en helt særlig dag. Den tradition har min mor fastholdt med sine børnebørn - og Sia fik derfor også sin første skoletaske i Lyngby.
Og pludselig var det Elliots tur. Vi kørte med min mor ud til centret onsdag formiddag - og drengen styrtede direkte med taskebutikken. Her udså han sig straks en Star Warstaske, som egentlig var nogenlunde pæn. Men fordi jeg er en kedelig mor - og fordi mit barn skifter foretrukne superhelte hver anden uge - fik jeg overtalt ham til at vælge en mere neutral taske og så til gengæld få frit lejde i penalhusafdelingen. Han endte med en militærprintet Jevamodel - og strøg glad og tilfreds videre mod bogbutikken og penalhusene.
Hans blik og kærlighed faldt selvfølgelig på et Real Madrid-penalhus. Og jeg måtte holde mit løfte - og supplere op med nogle af de gode, tykke blyanter og et ordentligt viskelæder. Og så var det tid til den dér soft ice-pause.
Da isen var kørt ned, havde vi et enkelt punkt tilbage på dagsordenen - nemlig noget nyt tøj til første skoledag. Jeg havde egentlig tænkt mig, at han skulle have en skjorte på - men det havde Elliot bestemt ikke tænkt sig. Vi købte et par jeans i H&M - og i Molo fandt han en t-shirt med fodboldprint, der gjorde ham så lykkelig, at jeg ikke kunne andet end at overgive mig og droppe skjorteidéen. Selvfølgelig. "Det er en fantastisk t-shirt" konstaterede han. Og det var det.
Det var sådan en fin dag. Tasken forlod ikke drengens skuldre på et eneste tidspunkt - og han var glad og stolt.
Jeg elsker Lyngby Storcenter, hvilket der vist ikke kan herske særligt meget tvivl om længere. Det her indlæg er det sidste, jeg skal skrive for dem i denne omgang - og det har været helt vildt skønt at få lov til. Der ligger så meget historie og så mange minder i det center for mig - og jeg er igen blevet overbevist om, at det er det oplagte sted at tage hen, når man skal have lidt af det hele. Stedet har fået noget af en overhaling over de sidste år og der er kommet mange nye, fine børnetøjsforretninger til. Og så har Store Torv forvandlet sig til et lille madmekka med fine boder.
Jeg er fan. Det har jeg altid været. Og Elliot er klar til første skoledag. Alt klapper.
God tirsdag!
Se næste indlæg >
Mit navn er Cecilie Underbjerg. Jeg er 29 år gammel, sygeplejestuderende - og bor på Østerbro med min mand og vores tre børn. Bloggen er en blanding af de små hverdagsfortællinger - og de lidt større tanker.
Cecilie
Londonfortællinger
I London har jeg:
Haft mit eget hotelværelse på verdens fineste sted – Mimi’s Hotel i Soho. Med en decideret fantastisk seng, et par kvadratmeter gulv, tunge velourgardiner, loungemusik på gangene og ild i pejsen i lobbyen.
Fået en goodiebag fra Nilens Jord (som var dem, der havde inviteret), som jeg forestiller mig ville gøre selv den mest garvede beautyblogger en smule benovet. Og brugt oceaner af tid på at lege med produkter hver morgen.
Spist voldsomt lækre burgere med Christina på Gourmet Burger Kitchen. En anelse heldigt, eftersom vi var så åndssvagt sultne, at vi hoppede ind på det første sted, der så nogenlunde tilforladeligt ud.
Ladet mig fascinere af bath bombs på Oxford Street – og udforsket hyggelige sidegader.
Drukket Aperol på Coppa Club og spist den lækreste sushi, jeg nogensinde har smagt på Engawa.
Spist voldsomt lækker morgenmad og drukket store kopper kaffe – serveret i deciderede skåle – på Le Pain Quotidien.
Deltaget i Allergy Awards, som var omdrejningspunktet for turen. Og set Esben Lunde Larsen åbne showet og hørt en masse interessante talere.
Drukket Espresso Martini med Berit, der grundlagde Nilens Jord med sin mand. Det var voldsomt interessant og fascinerende at høre deres historie – og jeg har verdens største respekt for hende. Hun kørte rundt til hver eneste Matas i landet med sine små børn og fik solgt produkterne ind – og de har helt fra start haft fokus på naturlighed, allergivenlighed og høj kvalitet. Og så bliver jeg altså bare ved med at smøre mine nye cremer i ansigtet, hvis jeg kan få lov til at se ud som Berit når jeg bliver bedstemor.
Oplevet ægte Londonvejr. Men det kunne også noget.
Spist mit livs bøf bearnaise på Berners Tavern, som må være den smukkeste restaurant, jeg nogensinde har sat mine ben på.
Forelsket mig en lillesmule i Ida, som er Nilens Jords forholdsvist nye pr-dame. Jeg følte, at jeg kendte hende – og det viste sig, at vi har en masse fælles venner fra gymnasietiden og med garanti har drukket os fulde til en del af de samme fødselsdage og studenterfester, for pludselig ti år siden. Ida er hamrende sjov og sindssygt dygtig – og så elsker jeg, at man åbenbart både kan være hard core business woman og en lillesmule kikset og skødesløs på samme tid. Hun havde styr på hele verden og multitaskede, så jeg aldrig har set noget lignende – og så glemte hun sit pas på hotellet og havde bestilt bord på en lukket restaurant. Jeg er solgt.
Fløjet hjem til min mand og mine unger. Helt høj på god mad, lækre drinks og godt selskab. Og fyldt med energi til alt det, der venter.
God aften!
Følg mig her:
Det lyder som verdens bedste tur, jeg er i hvert fald (nærmest ondt i maven) misundelig over den goodiebag der ventede dig på hotelværelset – dén var lækker.. Vandt Nilens Jord nogle awards?