sms'er fra et ægteskab #9

Med et blev det forår – i min by og i mit sind

image

“Det føles som forår” tænkte jeg i går, da jeg gik på Østerbrogade med Hugo i barnevognen og en buket hvide roser balancerende på ladet. I solen. Til det gik op for mig, at det er forår.

Jeg har gemt mig i min lejlighed det meste af ugen. Med bihulebetændelse og deraf tandpine. Så det var fantastisk at komme ud af min hule og opdage, at min yndlingsårstid har fundet vej. Til min by og til mit sind. Og jeg gik i går. Jeg gik og gik. Sugede til mig. Og gik lykkelig i seng på trods af mit teenagecrushs afsked med mit yndlingsprogram.

I dag har ikke budt på noget særligt. Og så alligevel. Øjebliksbilleder, som jeg ikke vil glemme. Stine fra Østfronten skrev det så fint forleden: “jeg vil skynde mig at skrive et øjebliksbillede ned, der lige nu kun befinder sig på min nethinde. Så jeg altid kan finde det frem igen, og før det bliver glemt i vrimlen af mange andre, fine øjebliksbilleder, som man tror man altid kan huske”. Lige dér satte hun ord på en vigtig årsag til min virtuelle dagbog.

Fra i dag vil jeg gerne huske den time, som jeg tilbragte i solen med Sia og Elliot. Thor var på arbejde og Hugo sov i min svigermors gård.

Jeg vil gerne huske den søde kaffemand på legepladsen, der solgte mig en latte og to kopper varm kakao. Som gav børnene mariekiks og som sagde, at jeg selvfølgelig ikke behøvede sukker i min kaffe, når jeg var så sød i forvejen. Billigt trick og nok i høj grad for at jeg i næste weekend igen vælger hans vogn frem for de to-tre konkurrende. Billigt, men ikke desto mindre effektivt.

Og jeg vil huske det minut, hvor jeg fik lov til at kramme min datter. Min store pige, som stod på et træplateau, så vi var lige høje. Og som lod mig kramme hende – tavst og med lukkede øjne. I solen. I København.

Det er øjeblikke som dem, jeg skal huske på når jeg finder mig selv på home punktum dk. Hvor jeg lader mig betage og forføre af hvor meget havudsigt man kan få for to millioner. På Bornholm og Ærø.

Nu vil jeg smide mig på min sofa og se den nye 007 med min mand. Den nåede vi nemlig – heller ikke – at se i biografen. Hverdagen kom vist i vejen og det gør ingenting. Den er her jo stadig – bare på en mindre skærm. Og jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg forsøger at kreere en metafor. Så det gør jeg nok ikke.

Hav en fantastisk lørdag aften!

 

3 kommentarer

  • Lisa

    Min nye favorit-blog. Jeg er helt forelsket i jeres lille familie, og jeg kan ikke vente til min kæreste og jeg skal skabe vores egen familie. Jeg har slugt stortset alle indlæg, imens jeg lå på stranden her i Thailand og kiggede forelsket op på min kæreste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lisa

      Ps. Forelskelsen blussede ekstra op af at læse om din og Thors stærke og umiddelbare kærlighed til hinanden.
      Pps tak til Elisabeth for at nævne dig i sit müsli-indlæg ;-).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Lisa. TUSIND tak for at gøre min søndag morgen 100% mere fantastisk. Sikke dog en dejlig kommentar! Velkommen til – bliv hængende – nyd Thailand – og få nogle unger! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sms'er fra et ægteskab #9