Ugen der gik #106 (med lange dage, tusind tanker og natur, der trækker)

Men til sommer bliver vi voksne

Til sommer bliver vi voksne. Jeg bilder mig ind, at det kommer til at føles sådan. Til sommer bliver vi færdiguddannede – og for mig er det definitionen på voksenliv. Sikkert fordi jeg ikke er det – og fordi jeg, min alder til trods, stadig kan have svært ved at føle mig sådan rigtigt voksen. Så må det jo være uddannelsen, der mangler, ikk?

Men til sommer bliver vi voksne. Efter næsten ti år med vekslende studier, jobs, graviditeter og fødsler. Og jeg glæder mig og jeg er skræmt fra vid og sans. Jeg er nemlig sikker på, at næste år bliver helt afgørende for vores videre skæbne. Det føles som at stå over for en skillevej – og skulle træffe et afsindigt definerende valg. Og det er jo kun blevet et valg, fordi vi har gjort det til det.

Valget om hvor vores liv skal fortsætte.

Vi kunne jo bare blive her. På vores 130 kvadratmeter i stueetagen på indre Østerbro. I vores trygge og efterhånden ganske slidte hule. Jeg elsker og jeg hader den her lejlighed. Og jeg ved med mig selv, at jeg skal forlade den. At vi skal. Videre. Måske tre etager op. Måske nogle hundrede kilometer væk. Og i de her dage kredser mine tanker mest om det sidste. Det er en tanke, vi har flirtet med i årevis – men fordi sommeren 2018 nærmer sig med lidt for hastige og alt for langsomme skridt, er vi begyndt at snakke om muligheden. Sådan rigtigt. Med sommerfugle i maven og ondt i hjertet. Jeg har en fornemmelse af, at vi har brug for at gøre noget drastisk sammen. Tage en beslutning. Rykke os. Drømme stort og skabe noget.

Og jeg ved ikke om jeg tør.

Men til sommer bliver vi voksne – og så tør man vel det meste?

img_0240

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

7 kommentarer

  • Mette

    I kan gøre det, bare I holder sammen på hinanden. Så længe I har hinanden, kan I hvad som helst

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Husk at når andre har svært ved, at I måske rykker jer, så handler det ofte om, at I dermed tvinger dem til også at forholde sig til deres egne liv. Og det er ikke altid hverken nemt eller rart.
    Held og lykke med at mærke efter og følge det spor, I mærker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne

      Det har du helt sikkert ret i, Maj My, og det er nok også det, der er med til at gøre beslutningen endnu sværere, fordi der er så mange holdninger og indtryk rundt omkring, som det kan være svært ikke at forholde sig til. Jeg håber også, at I finder den vej, der er den rigtige for jer, Cecilie :) .

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Spændende overvejelser, som jeg godt kan forstå, at I gør jer!
    Jeg kan ikke lade være med at tænke, at man ikke nødvendigvis skal rykke sig. Jeg oplever en tendens til, at folk hele tiden skal være i udvikling og bevægelse, men hvad nu hvis man er glad, der hvor man er?
    Vi skifter også oftere job i dag end tidligere, og det er jo selvfølgelig godt, at man rykker sig og siger fra, hvis man er utilfreds, der hvor man er, men hvad nu hvis man egentlig er tilfreds? Så skal man i hvert fald ikke rykke sig, blot fordi alle andre taler om at gøre det, og fordi man skal ‘bevise’, at man er i udvikling :)
    Bare en lille tanke fra mig.
    Tak for en skøn blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Køb et sommerhus 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Det slog mig en dag. At jeg havde en ide om at jeg var voksen når jeg blev som mine forældre. Måske mest som min mor. Hvem er mere voksen end ens egne forældre?! Det slog mig samtidig at jeg ALDRIG bliver som min mor. Nogensinde! Jeg vil evigt elske beyonce, danse med mine børn om tirsdagen, og altid, altid, altid tage beslutninger udfra hvad der er rigtig for mig og ikke udfra hvad “man skal”. Med nr 3 på vej mangler jeg stadig at at blive ramt af voksenheden. Men måske det egentlig er helt okay ikke at være helt voksen nogensinde. Hvem gider dybest set være voksen alligevel? 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Rigtig fine tanker! Jeg kan virkelig godt genkende og sætte mig ind i jeres tanker og overvejelser. For vi har nemlig selv haft dem – og har dem til dels stadig – dog har vi taget et valg om at renovere vores lejlighed her i kbh og så tage den derfra. Måske bliver vi har i 5 år måske længere måske mindre men uanset hvad, så tror det er meget sundt nogle at gøre noget stort og mærke efter og så huske, at intet er statisk. Vælger man og det ikke føles rigtigt, jamen så kan man jo bare vælge om igen:-) Det har jeg i hvert fald lært mig selv, for ellers føles enhver beslutning meget stor.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #106 (med lange dage, tusind tanker og natur, der trækker)