Kærlighedsjul #6

Mest om ingenting

Tirsdag aften. Sekundviseren larmer når Hugo ikke gør. Han småbrokker sig etapevist fra tremmesengen, men overgiver sig vist snart. De store har svært ved at overholde deres løfte om at stoppe deres køjesengsdiskussion – om et eller andet ligegyldigt, men helt utroligt vigtigt. Og Thor sidder i sofaen og ser “Den anden verden”. Jo, han gør. Men den skulle vist også være lidt uhyggelig, ikk’?

Elliot er syg på syvende dag. En virkelig stædig virus. Så vi passer ham på skift – og spørger os selv hvad vi vi gør, når vi en dag har to fuldtidsjobs…

Og apropos Elliot, så var Thor og jeg til samtale med hans kommende børnehaveklasselærer og skolelederen i dag. Om den skolestart, som rykker afsindigt tæt på. Han har pludselig mindre end et halv år tilbage i sin børnehave – og jeg forstår det ikke. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi eddermame havde haft store børn – hvis vi aldrig havde fået den fikse idé om en 3’er. Og at jeg er helt vildt lykkelig for, at vi fik den. Både idéen og den glade, tykke og sjove 1-årige, som tøffer rundt og siger de to ord, som hans beskedne ordforråd tæller. På repeat. “Åh narnar” og “mor“. Mor, som jeg troede var mig, men som viser sig at være et universalord – og i ligeså høj grad være synonymt med hans sko og alle figurerne fra Ramajetterne, som med hans ophav…

Cyklende til ovennævnte samtale, måtte jeg stoppe op ved Sortedamsøen og tage et billede, som jeg vil slutte dagens indlæg af med. Jeg har ikke det store på hjerte og er sgu nok i virkeligheden ramt af en form for skriveblokade. Og samtidig kan jeg ikke helt lade være med at checke ind – og berette lidt om alt og mest om ingenting.

Hej.

img_2720-1

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

3 kommentarer

  • MM

    Du er så god til det hele. Og det billede får mig til at ønske, jeg boede i Kbh. MM

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Men det er også hyggeligt :-)
    Og jeg håber ikke, at du føler dig forpligtet til at skrive noget, hvis du bare ikke rigtig kan lige pt. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er sådan du føler det. Men jeg tænker – især affødt af din nylige beslutning om ikke at skrive fuldtid – at det måske bare er blevet for meget lige nu. Og man må godt lige tage en pustepause, uden at det skal give dårlig samvittighed over ikke give os lidt læsestof :-)
    Vi kan skide godt lide dig, og vi hænger ved uanset. Det skal du i hvert fald bare vide!
    God aften til dig og dine :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære søde Caroline. Et forsinket – med ikke desto mindre kæmpestort TAK for din kommentar, som saftsuseme landede på et tørt sted. For det er blevet for meget lige nu og det er megafrustrerende – så jeg havde brug for at høre det, du skrev.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighedsjul #6