Ugen der gik #31 (med nedbrud, fejringer og forårsfornemmelser)

Min første dag i virkeligheden

P4140969

Jeg testede min alarm på telefonen tre gange i går aftes. Satte den til at ringe når der var gået et minut – først for at teste, at lydniveauet var højt nok. Så for at teste, om den godt kunne bimle selvom den var sat på lydløs. Og så for at teste en gang til. For en sikkerheds skyld. Og så faldt jeg faktisk overraskende hurtigt i søvn. Og vågnede, da Thor fortalte mig, at min alarm ringede.

Jeg stod op – med en blanding af sommerfugle og ondt i maven. Gik i bad og gik ind til Hugo, som mødte mig med et kæmpe smil. Uanende. Av. Morgenmad! Morgenmad, som jeg slugte imens det væltede ind med sms’er fra veninder, mor og min fars kone. Kærlige ord, opmuntringer og emojis. Sagde hurtigt farvel til alle mine drenge, der stadig var i gang med deres havregrød – og fulgte Sia op til Trianglen, hvor hendes farmor overtog hende for at spise morgenmad på Emmerys og aflevere hende. Og så tog jeg bussen. Bussen uden barnevogn. Bussen til Nørreport, hvor jeg skulle videre med metroen. Og hvor jeg opdagede, at folk har opfundet en ny regel – eller i hvert fald har en fælles forståelse af, at man ligesom “stiller sig i kø” til den næste metro. Det nåede jeg ikke – men jeg nåede metroen. Og nåede ud til Psykiatrisk Center Amager i vældig god tid. Og her tilbragte jeg fire timer. Klokken 10 kunne jeg virkelig godt mærke, at jeg ikke havde fået kaffe – så den købte jeg i kantinen og holdt mig vågen resten af sessionen. Som var god. Det lyder pissespændende, det jeg skal. Og jeg glæder mig helt oprigtigt til i morgen at komme derhen, hvor jeg skal tilbringe de næste par måneder. Jeg havde egentlig tænkt mig at cykle – men DMI siger, at det bliver regnvejr.

Jeg har det godt. Jeg er glad. Dagen var kort, men den var samtidig lang nok til at jeg nåede, at komme i tanke om, hvorfor jeg faktisk havde glædet mig til det her. Altså før jeg fik kolde fødder og brød sammen. Da jeg kom hjem havde jeg et kæmpe overskud. Jeg købte lækker frokost med hjem, hentede Sia, legede tegnekonkurrence, lavede mad og badede børn. Helt uden at blive sur eller træt. Jeg nåede endda at aftale med Thor, at vi skulle begynde at lave armbøjninger med sådan en ond app – hver aften. Nu sidder jeg dog umanerligt godt i sofaen, men faktum er, at jeg har haft mere overskud i dag end jeg har haft i virkelig lang tid. For mig, giver det bare megameget at komme ud og være mig og bruge hovedet. Det må jeg holde fast i.

Og Hugo? Han har haft en optursdag!

   

7 kommentarer

  • Fedt at du havde en god dag. Tænker det nok er det helt rigtige for dig så :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du sej, og hvor er jeg glad for at høre, at du havde en god dag. Desuden er det da virkelig fedt, at det har givet dig så meget overskud. Husk på det de dage, hvor det hele føles lidt træls – for de dage skal nok komme, og det er helt i orden. Det vigtigste er jo, at du i sidste ende synes det er fedt, og at du både finder det interessant og lærerigt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er altså sejere end de fleste! You rock, mama nurse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tuva

    Dejligt at du havde en god første dag :) Jeg står i samme situation og skal snart ud i arbejde efter endt barsel. Er i øjeblikket ret ked af det, men håber på samme optur som dig. Må jeg spørge hvad du arbejder med på PCA? Hvad er din uddannelse? Er ny følger af bloggen :) God nat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Velkommen til! :) Jeg er sygeplejestuderende og skal være i praktik på PCA frem til sommerferien. I et af ambulatorierne. Jeg håber det kommer til at gå godt for dig – hvad skal du tilbage til?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #31 (med nedbrud, fejringer og forårsfornemmelser)