"Hej Cecilie - det er Nicolai fra Go'morgen Danmark!"

Min Go’morgendebut – og efterveerne

img_3699-1

img_3698

Sent mandag eftermiddag blev jeg, som jeg fortalte her, inviteret ind i Go’morgen Danmark – den efterfølgende morgen. Da jeg herinde havde berettet om panikshopping og sommerfugle i maven, panikkede jeg lidt mere, syede en knap i et par bukser, som jeg alligevel ikke fik på – og lagde mig så til at sove. Alt for sent og over midnat.

Mange underlige drømme og halve opvågninger senere, ringede min alarm klokken kvart i seks. Og det lykkedes mig vist nok at lægge en make up og komme i noget tøj – på en halv time og uden at vække hverken voksen eller børn. Og så satte jeg kurs mod linje 1A, som fragtede mig til Hovedbanegården.

I Go’morgen Danmarks gæstekøkken, blev jeg mødt af to af “børnene” fra Årgang 0 – og en mor og en far. Og jeg ville så gerne sige til dem, at jeg elskede dem og at jeg selvfølgelig allerede havde set snigpremiere på den nye sæson, men jeg turde fandeme ikke. Så jeg nøjedes med at smile og skænke mig selv en kop kaffe, som jeg drak lidt afsides – sammen med Eskild Ebbesen. Og så blev jeg kaldt i sminken og fik et skud airbrush, lidt hårlak og et eller andet på læberne. Og netop som jeg havde hilst på den rare forsker, som jeg skulle interviewes sammen med – blev vi kaldt ind af hende hers fantastisk søde og dygtige mand, som var ham, der skulle udfritte os. Vi fik et hurtigt brief, jeg blev bedt om at lade min telefon ligge i baglokalet – og så blev vi guidet ind i studiet.

Og så rullede kameraerne og jeg snakkede og grinede og gestikulerede – i hvad der føltes som et halvt minut, men åbenbart varede meget mere. Og så var det overstået – og jeg lagde min mikrofon og fulgtes ned til toget med forskeren. Og kørte tilbage til Østerbro, som var ved at vågne op.

Og jeg skrev ikke det her indlæg i går. Og det handler både om, at jeg var pissetræt og færdig. Men det handler også om, at jeg i går aftes fortrød big time. For selvom jeg faktisk syntes, at jeg havde gjort det pissegodt – og at jeg bortset fra de dér onde ekstra TV-kilo, så meget pæn og sød ud og var nogenlunde velformuleret og rimelig kæk – så er jeg bare en spade til at håndtere de kommentarer, der uundgåeligt kommer ind, når TV2’s facebookside vælger at bringe et 30-sekunder kort klip, hvor jeg ikke siger så meget andet, end at jeg er afhængig af min mobil og at den stjæler noget nærvær fra mine børn.

Jeg kan sagtens tåle, at en eller anden gut skriver, at jeg bare skal onanere noget mere – og at en anden sender mig en privat besked med et bud på en autismediagnose. Det kan jeg endda grine af. Men når folk skriver, at det er synd for mine børn, så er det bare ikke særligt sjovt længere. Og ja, jeg har selv bedt om det. Og nej, jeg skal ikke være så latterligt ærlig i bedste sendetid, hvis jeg ikke kan klare følgevirkningerne. Og derfor arbejder jeg også bare med det selv. Jeg svarer ikke igen. Jeg tumler bare alene rundt med tankerne, indtil jeg igen får overbevist mig selv om, at jeg er en pissegod og nærværende og rummelig og kærlig mor – selvom jeg elsker Snapchat.

Det var en skidegod oplevelse – og hvis de ringer i næste uge, så er jeg klar igen. For jeg tør alt muligt og jeg fortryder først bagefter. Og jeg tænker, at det er sjovere end at nøjes med at fortryde.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

20 kommentarer

  • Sophie

    Kort sagt: du er en fantastisk mor, sød, ærlig og lige så dejligt uperfekt som alle os andre, der producerer børn, der vil vokse op som hele mennesker. Fuck de andre. Jeg forstår så godt at det kommer under huden, men det er bare slet ikke det værd! Det eneste tiltag jeg har gjort for at mindske elektronik i mit liv, er at indføre elektronikfrit soveværelse – så får man altså tid og overskud til lidt mere derinde. Men det var bare lige en ekstra kommentar. Min pointe var: Fuck dem der gider bruge deres liv på at kommentere negativt på andres!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Cecilie,
    Jeg har smugkigget engang i mellem, når du dukkede up i mit feed, men egentlig ikke fulgt sådan fast med, og har heller aldrig følt trang til at kommentere før nu. Jeg MÅ bare kommentere det her! Det rammer lige ned i noget, jeg bruger lidt for mange kræfter på p.t. Og jeg ved ikke helt hvordan vi løser problemet. Eller om det overhovedet skal løses. Jeg har stor respekt for dit mod til at stille op til den slags interview og for din ærlighed i det hele taget på bloggen. Det kan let blive en ganske selvforherligende oplevelse at blogge, og jeg ELSKER når folk holder fast i virkeligheden også. Det gør du. Og særligt når du hudløst fortæller om, at du faktisk bliver ked af det, når folk ukritisk og uden at tænke nærmere over, hvad de gør, skriver og siger grimme ting om dig. Jeg fatter det simpelthen ikke. Og jo- måske gør jeg. Jeg har i mine teenageår været trænet fra barns ben i at kommentere andre og lægge mærke til andres fejl. Formodentlig en dårlig måde at føle sig god nok selv. Men jeg tager kampen op mod den form at dunke hinanden oven i hovedet på hele tiden, og jeg forsøger selv at leve op til det. Samtidig med at der skal være plads til humor, kritik og holdninger. Så ja- jeg ville egentlig bare sige, at om du er en god eller dårlig mor aldrig vil kunne måles på et klip og én kommentar, og jeg tænker nu, at du er en ganske fremragende mor. Uanset- så er det vildt trist, at vi går rundt i en verden, hvor det føles rart at skrive grimme ting til andre, som du nu har oplevet. Hvis du keder dig, har jeg netop selv skrevet et indlæg om emnet- og du er velkommen til at læse det: http://firstmomproblems.dk/2017/01/01/skal-vi-ikke-vaere-lidt-mere-overbaerende-med-hinanden-i-2017/
    Ps: Det er ikke en reklame på din regning! Du er meget velkommen til ikke at printe min kommentar- jeg havde bare brug for at give dig et skulderklap for at være mor, for at reflektere og for at håndtere idioti og urimelig tilsvining i bedste udramatisk stil. Kh Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Søde Katrine – hvor blev jeg glad for din kommentar! Både fordi du skriver sådan nogle rigtige og rare ting – og fordi jeg er kæmpefan af jeres blog! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Nej, gu’ fandme har du ikke selv bedt om det! Uanset – UANSET – hvad, så behandler man folk ordentligt, hvad enten man er enig i deres udtalelser eller ej. De mennesker der har kunnet finde på at skrive sådanne nederdrægtige kommentarer har jeg intet tilovers for. Jeg så klippet, og jeg synes du var enormt reflekterende og ikke mindst ærlig omkring et emne, der er enormt oppe i tiden, og du er med garanti ikke den eneste, der oplever en form for usikkerhed, når mobilen ikke er tæt på. Du er bestemt ikke den eneste, der også kigger en ekstra gang på mobilen, og ikke lægger mærke til hvert eneste blik, dine børn sender i din retning. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at dine børn har en fantastisk mor, der elsker dem og som selvfølgelig er til stede for dem: hvilket nu engang er det vigtigste. Klap dig selv på skulderen, for du er skidesej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Nana – tusind tak! Som i 10.000! Jeg er helt enig med dig – og selvom jeg måske ikke selv har bedt om det, så vidste jeg jo bare godt, at det ville komme. Min fejl var nok bare at læse dem. Tak igen – virkelig! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Du var bare dejligt ærlig – og de fleste forældre kan genkende noget af sig selv i dig. Dog blev jeg så træt af TV2, da jeg så indslaget og læste net-artiklen. Du er jo så tydeligt castet til en bestemt rolle, og det virker som om, de.fisker efter nogle forudbestemte svar. Derfor bliver det hele temmeligt unuanceret. De som skriver dumme kommentarer har jo tydeligvist ikke gennemskuet det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg blev sgu også lidt træt af det – især fordi jeg virkelig var glad for indslaget i sin helhed, da jeg syntes at det blev dejligt nuanceret med forskeren. Tak for din kommentar – jeg blev så glad! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Simonsen

    Tak for modigt indlæg – altså det her. Fik ikke set dig i Go’mor’n… Jeg er da ikke spor mobilafhængig – ser bare på den ret meget… Og har ærligt talt ofte tænkt på, at jeg er glad for, at jeg ikke havde smartphone, da mine børn var små! De er 17,15 og 12, så det var vi fri for. Vi har stadig mange fotos af dem, men ikke 1000-vis, der skal sorteres i, som der bliver taget nu, hvor jeg har kamera på mig hele tiden. Jeg bruger min tlf. vildt meget, og det ER smart. Men det giver altså også nogle dilemmaer, både mht. tid og mht. at dele og fotografere og meget andet… Jeg håber, jeg kan finde et klip og se dig! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak! Og ja – den giver altså også meget godt, den telefon – og det er jo derfor, man gør det. Det er nok bare meget sundt at være bevidst om hvornår og hvor meget man bruger den, hvilket jeg virkelig arbejder med. Du kan se hele klippet på tv2play – og man kan vist få en måned gratis, hvis man ikke har et abonnement i forvejen. Så kan man også se snigpræmiere på Årgang 0 ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    De er så BEFRIENDE, når nogen tør være ærlige om de “fejl”, som vi jo alligevel allesammen har. Keep it up! Og du ser altid så skøn ud ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Elsker din blog og læste dit indlæg dagen inden og tænkte: “Shit et følsomt emne, som let kan “misforståes” eller komme “forkert ud” – men du klarede det bare SÅ godt! Velformuleret, reflekterende, bevidst og samtidig vanvittig charmerende! Er ikke ET sekund i tvivl om, at du OGSÅ er en fantastisk og nærværende mor ❤. Det var bare lige det, jeg ville sige! God dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det er et megafølsomt emne, hvilket jeg også blev meget bevidst om, da jeg først havde sagt uforbeholdent ja til at tage derind. Men jeg tænker, at det er vigtigt at snakke om det for at skabe en bevidsthed om de “farer”, der kan ligge i det :) Og tusind tak for dine søde ord – jeg blev så glad! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Selv om jeg kun kender dig fra din blog, så er du utroligt inspirerende og sej og jeg synes faktisk, at jeg lærer noget af at læse med her :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Du ser godt ud og du gør det ikke værre end så mange andre. Vi forældre er så gode til at tæske os selv i hovedet med at vi ikke er gode nok, nærværende nok osv. Men man kan heller ikke være noget for andre hvis man ikke passer på sig selv. Så så længe dine børn er glade, mætte, ikke fryser, får knus og kys og masser kærlighed så er jeg helt sikker på at de nok skal overleve at du kigger Snapchat mens du er i rum med dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak, Mette! Virkelig mange gange. Og ja, det overlever de netop nok – og mobiler og sociale medier er jo for pokker også bare en del af den virkelighed, som de vokser op i – og jeg tænker egentlig, at vi som forældre er de bedste til at lære dem at begå sig i det. Så længe man selvfølgelig har en bevidsthed om hvor meget og hvordan :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg synes du er pisse sej! Og jeg tror ikke et sekund på at du ikke er så nærværende som muligt – for hvis du ikke var det så ville dine børn ikke være de kærlige børn som du beskriver og som man også ser på Snapchat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Åh altså, Trine. Tusind tak! Det betyder virkelig meget, at du skriver det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Hej Cecilie - det er Nicolai fra Go'morgen Danmark!"