Den perfekte, uperfekte jul

Min lillebitte, kæmpestore lillebror

 

img_2489

Her er mine søskende. På min mors side, altså. Til venstre står Clara på 21. De to flotte fyre er min stedfars drenge – tvillingerne Christian og Kasper på 21. Foran står Caroline på 26 – og ham, hun holder i hånden, er Viggo på 12. Min mor og stedfars fælles barn. Efternøleren.

Tolv år og en dag, er han helt præcist. Vi er nemlig lige vendt hjem fra hans fødselsdag, som blev fejret i går aftes – og som var anledning til, at vi overnattede i forstaderne.

Altså er det pludselig tæt på tretten år siden, min mor hev min ældste søster og jeg til siden. Og fortalte os, at vi skulle være storesøstre. Igen. 15 og 17 år gamle. Hun var vist en anelse spændt på vores reaktion – og for om vi ville finde det helt åndssvagt, at hun i en alder af 38 (ja, hun følte sig meget gammel) skulle være mor for fjerde gang.

Det syntes vi ikke. Vi syntes til gengæld, at det var det fedeste i hele verden. En lillebror eller lillesøster, man! En til! En baby! Vis mig den 17-årige, der ikke gerne ville have en baby i sit liv – uden at behøve at føde den selv. Okay, hun findes sikkert – men hun var i hvert fald ikke mig.

For mig har Viggo altid været en bonus. En kæmpestor gave og måske i virkeligheden årsag til, at jeg som 21-årig fandt moderskabet ganske naturligt. Jeg havde jo øvet mig. Jeg havde skiftet bleer og givet flaske. Gået med barnevogn og hentet i institution. Jeg havde fået lov til at være meget mere end storesøster. Viggo er vokset op med en rigtig mor og en del halve. Det har gjort mig til en bedre mor for mine unger – og det har gjort Viggo til den mest empatiske, intelligente og følsomme lille fyr, jeg nogensinde har kendt.

Han er på mange måder en meget gammel mand i et 12-årigt hylster. Gammelklog. Samtidig med at han er fuldblods-preteen. Med et helt absurd – og åbenbart helt normalt – youtubeforbrug. Viggo spiller saxofon, så englene synger – og han spiller Playstation, så man skulle tro, der ikke var en dag i morgen. Han er helt vildt kompleks og han er helt vildt fantastisk. Og jeg er så stolt af, at jeg kender en 5-årig dreng, der ligner ham. Både af udseende – men endnu vigtigere af sind.

Og nu vi er ved mit eget avl, så er den allerstørste bonus i alt det her, at Viggo er en fuldstændig fabelagtig onkel. Han blev onkel dagen inden han fyldte fem – og han har været så ufatteligt stolt af den titel lige siden. Han er deres største forbillede og de er hans største fans. Der findes ingen i verden, der kan få dem til at dø af grin på samme måde, som han kan.

Tillykke med i går, Kux. Er du gal, hvor jeg elsker dig!

img_2489-2

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

7 kommentarer

  • Mia

    Stort tillykke med ham. 😊
    Jeg blev selv storesøster til en efternøler i en alder af 19 år. Han er fantastisk, min lillebittebror (og de 4 andre søskende, selvfølgelig). Jeg husker tydeligt den dag da jeg, midt i undervisningen på gymnasiet, blev ringet op af min stedfar og derefter ilede over på mine brødres skole, for at hente dem med på sygehuset og se den lille ny. 😍 Det var stort!
    Og jeg kan i øvrigt godt nikke genkendende til det der med at have øvet sig i at være mor. For halvandet år siden, som 24 årige, fik jeg mit første barn, og pludselig kom alle de der babypasningsskills tilbage til mig.
    Min mand var træt af mig, tror jeg. Han er enebarn, og havde aldrig haft med en baby at gøre før han stod med sit eget.. og så sad jeg der og var den største know it all. 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Hold da op en skøn kærlighedserklæring! Tak for at lyse på min grå lørdag ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Du er da bare en ener, – et skønt indlæg. En flot familie og din mor er så smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Viggo Prehn

    Tusind tak Cecilie!!❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så dejligt et indlæg – søskende er bare den største og bedste gave. Og det bliver bare bedre med alderen <3

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Cecilie! du er smadder sej – og virkelig dygtig til det, du gør.
    Jeg bliver helt rørt over dit indlæg. De indlæg du dedikerer til din familie og venner, kunne i princippet være total ligegyldige for os læsere. Men de siger så meget om dig, som person – og gør, at jeg lige overvejer, at sende sådan et lille skriv til min familie og mine venner i ny og næ. Håber, din bror læser det her indlæg, det må betyde alverden. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg bliver altid så rørt af de indlæg, du dedikerer til din familie. Det er i princippet være total ligemeget for os læsere, men det viser utrolig meget om dig. Og det gør, jeg lige tænker på, jeg bør give min familie og venner sådan et lille skriv indimellem. Jeg håber, de læser de indlæg! Jeg fik helt tårer i øjnene. Du er smadder sej – og ikke mindst dygtig til det du gør! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den perfekte, uperfekte jul