21 spørgsmål om kærlighed (laulaubaubau)

Min tid i USA #1

1927892_25779485472_9056_n

Jeg har i ny og næ og i en bisætning nævnt, at jeg boede i USA efter min gymnasietid. Der er flere, der har spurgt interesseret ind til den tid – og nu må jeg hellere åbne lidt op!

En onsdag eftermiddag i 3.g, opdagede jeg et opslag på opslagstavlen i gymnasiets kælder. Jeg havde haft samfundsfag og jeg skulle tisse inden jeg kunne tage hjem. En dansk familie i Frankrig skulle bruge en au pair i et år. Jeg havde ikke selv leget med tanken om at blive au pair. Jeg havde tænkt, at jeg skulle arbejde på den bar, som jeg havde skænket fadøl på i et års tid – og så måske rejse lidt rundt efterfølgende.

Det blev ikke til noget med familien i Frankrig, men idéen om en dansk familie i udlandet voksede på mig og jeg fik googlet mig frem til en hjemmeside for “danes abroad”. Her så jeg et opslag fra en dansk/amerikansk familie i Connecticut. En dansk kvinde og en amerikansk mand – med to små piger.

Jeg tog kontakt til dem og havde en lang telefonsamtale med kvinden – Christine – som lynhurtigt sagde, at de gerne ville have mig. Så jeg måtte jo finde ud af, om jeg ville komme. Det var forår og der var få måneder til de ville have mig over. Og jeg sagde ja.

Shit.

Jeg blev student og festede igennem. Holdt sommerferie med min familie og så blev det August og jeg skulle rejse. Jeg pakkede to kufferter og tog i lufthavnen med min familie. Og jeg tudede hele vejen ud i Security. Jeg havde to små brødre på bare et halvt og 2 år og det var skrækkeligt at skulle rejse.

Og så sad jeg dér. I flyveren. 19 år gammel og på vej til et ukendt land, en ukendt by og en ukendt familie.

Jeg landede i New York. Og blev hentet af en chauffør. Med et skilt med mit navn på. Og blev kørt til et hotel på Manhattan, hvor jeg skulle bo et par dage og deltage i et introduktionsprogram. Jeg boede på værelse med en jysk pige og en svensk pige. Om aftenen spiste vi pizza og om dagen modtog vi undervisning. I førstehjælp og en meget underlig form for børneopdragelse. “Hvis barnet flipper ud i supermarkedet – så lokker I dem bare med, at I kan gå på Mc’Donalds bagefter!“. Min værtsfamilie gjorde store øjne da jeg berettede om det – og bad mig om at glemme det hele.

Da de to dage var gået, skulle jeg til Connecticut. Greenwich, hed byen – og jeg havde fået at vide, at det var et af de mest velhavende kvarterer i hele landet. I hotelfoyeren blev nogle af de andre hentet af deres værtsfamilier – med balloner, talende bamser og store kram. Og jeg fik øje på min chauffør. Jeg satte mig ud i limousinen og fik at vide, at jeg godt kunne glæde mig til at se Greenwich. Og at jeg nok ville få et chok over størrelsen på husene.

Fortsættes.

8 kommentarer

  • Marie

    Hvor er det sjovt – jeg var au pair (hos en dansk familie) i Greenwich, Connecticut. Godt nok helt tilbage til 2000-2001, men hvor er det sjovt.
    Det var en vild oplevelse på mange måder (især de rige housewifes i deres store biler) – jeg er spændt på at læse om din.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ej hvor er det sjovt! Jeg skriver snart videre :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg så et opslag om en dansk familie i Canada på gym, men endte hos en familie i Skotland. Tre år senere flyttede jeg tilbage dertil, og yderligere tre år senere har jeg skotsk mand og barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Fantastisk. Som livet vælger for en nogle gange :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    åhh, hvor er det spændende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Der kommer en opfølgning i den kommende uge! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har været igennem præcis samme introduktion i new York – det var top weird. Men min alder taget i betragtning var jeg der præcis 10 år før dig. Men husker stadig deres virkelig upassende undervisning.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

21 spørgsmål om kærlighed (laulaubaubau)