sms'er fra et ægteskab #21

Min tid i USA #2

1923352_25228120472_5159_n

Læs første del HER.

Vi kørte nordpå. Chaufføren og jeg. Jeg husker ham som ret munter. Han fortalte meget om den by, som jeg skulle bo i. At husene var helt sindssyge og at folk var ekstremt rige. Min kommende værtsmor havde ikke fortalt mig så meget om området – og dengang googlede man vist ikke helt ligeså manisk som i dag. Så jeg var spændt.

Vi ankom til Greenwich og han fandt frem til adressen. Det var en lejlighed. Han var sikker på, at der måtte være en god forklaring. Det var der også. Familien boede der imens de var ved at få bygget et hus.

De var søde. De var advokater og havde mødt hinanden da hun havde været på udveksling i USA. De arbejdede begge to i hans fars advokatfirma, som lå i forældrenes kæmpemæssige hus i samme by.

Jeg havde købt gaver til børnene. To piger på 1 og 3. Noget fra Disneybutikken i New York. Noget med den lille havfrue, vist nok. Og da jeg havde set lejligheden, kørte vi over i den lejlighed, som jeg skulle bo i. Den lå omkring en kilometer væk og er den, som er afbilledet nedenfor. Jeg fik også min egen bil. En sølvgrå Audi stationcar – til mit spritnye kørekort.

Og så kan jeg faktisk ikke rigtig huske, hvordan resten af dagen gik. Jeg tror, at jeg spiste hos dem. Men jeg kan huske, da jeg endelig var alene i min nye lejlighed. 19 år gammel. Uden min familie, i et fremmed land, i en fremmed by. Internettet virkede ikke og jeg var alligevel ikke kommet på Facebook endnu. Og så sad jeg dér. Spændt, men vist også ret ulykkelig. Og ensom og forvirret. Hvad fanden havde jeg rodet mig ud i? Hvor fanden var min mor? Hvorfor stod jeg ikke bare hjemme i København og skænkede fadøl?

1923446_24823530472_5922_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sms'er fra et ægteskab #21