Blogbefalinger #2 (mommyblogs)

Mine 10 favorit X Factor-øjeblikke!

image

Det er fredag. I aften er det fredag aften. Men ikke en hvilken som helst fredag aften. I aften bliver årets første X Factor liveshow nemlig sendt. Og som man måske kan fornemme, så er det altså noget, jeg ser frem til!

Jeg elsker X Factor. Jeg kan ligeså godt indrømme det. Jeg blev født en fredag aften kl. 20 – og det tror jeg ikke, er tilfældigt. Jeg sluger alle fredagsunderholdningsprogrammer råt. Især X Factor!

Som en slags opvarmning til aftenens store begivenhed – og som en form for hyldest til mit yndlingsprogram, har jeg besluttet mig for at dele mine 10 favorit-X-Factor-liveshows-øjeblikke med jer. Det er muligvis kun mig selv, der kan se det geniale i den idé – men så har jeg om ikke andet haft en fest med at finde de her 10 optrædener frem.

I komplet vilkårlig rækkefølge giver jeg jer:

2010: Jesper (feat. Dúné) “Dry Lips & Let go of your love”

Jeg var kæmpe Jesperfan og var faktisk inde og se finalen, hvor han optrådte med dette nummer. Det var den første optræden, jeg kom i tanke om, da jeg skulle lave denne liste.

 

2015: Citybois – “Former”

Til trods for, at jeg ikke var 15 år gammel sidste år, så overgav jeg mig totalt til Citybois! Især og for alvor efter deres første liveshow-optræden.

 

2008: Basim – “Glor på vinduer”

Fra den allerførste danske sæson. Jeg så sæsonen på min computer i USA, hvor jeg boede og arbejdede som au pair. Basims absolut bedste optræden var den her – hvis du spørger mig.

 

2015: Ivarsson, Bang og Neumann – “Comforting sounds”

Jeg elskede Blachmans hjemmelavede gruppe, som imod alle odds gik hele vejen til finalen. Især det her nummer rockede min båd!

 

2012: Morten Benjamin – “Titanium”

SÅ smukt. Ingen øvrig introduktion nødvendig.

 

2010: Tine – “This is my life”

Tines version af Gasolinklassikeren var så hårrejsende smuk og er en af de aller-aller-bedste optrædener i dansk X-factors historie. Basta!

 

2015: Jógvan – “Yellow”

Jeg havde egentlig ikke den store fidus til færingen i løbet af sæsonen, men lige præcis hans fortolkning af Yellow (som altså også er en af mine yndlingssange overhovedet) var helt fantastisk!

 

2012: Ida “Fix you vs. Use somebody”

Ida vandt meget velfortjent sæsonen i 2012 – og min favoritoptræden var denne, hvor hun synger hele to af mine yndlingssange på fornemmeste vis!

 

2015: Emilie Esther – “Wild eyes”

Sidste års vinder er højst sandsynligt den dygtigste sanger, der nogensinde har været med. Og hun fik for alvor gjort mig til fan i andet liveshow – med den her overimponerende optræden!

 

2011: Annelouise – “Breathe me”

Annelouise sang en af mine yndlings-Sia-sange i finalen, som jeg var inde og se. Jeg elskede den her optræden – især når hun løfter sin hånd og ligner en vinder, hvilket hun desværre ikke blev.

Og er vi vist klar til i aften! Jeg glæder mig mere end min 6-årige, men det er I vist næppe i tvivl om nu.

Hvilke optrædener er jeres favoritter? Har jeg glemt noget helt fantastisk? I må hjertens gerne kommentere (så jeg ikke føler mig som verdens største nørd)!

Følg Bloggen: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

28 kommentarer

  • L

    Elsker X-Factor! Jeg er helt med på Jesper med Duné. Kæft, det var fedt! Og Heidis ‘Verden er i farver’, Amanda med ‘Oh Love’, og generelt bare Anna fra X-Factor 2010, samme år som Jesper..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Gode bud! Havde helt glemt Anna – men hun var jo fantastisk! Godt der ikke er længe til det blir fredag igen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophia sidste år leverede i mine øjne to helt fantastiske optrædener – i første og tredje liveshow. Hendes sidste fortolkning af Stine Bramsen i farezonen, gjorde mig så rørt, at jeg begyndte at hulke. Den gik helt rent ind hos mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Gud ja – havde helt glemt hendes farezonesang – det var jo fuldstændig fantastisk! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • lea

    Uh min all time favorite er Tine med “sex is on fire”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hej Cecilie :) Dejlig blog, du har! Jeg læser efterhånden trofast med. Har du egentlig planer om at lave flere indlæg, hvor du besvarer de spørgsmål, som du blev stillet af os læsere i sin tid? Det var simpelthen bare spændende læsning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak – hvor er det dejligt at høre! Og ja – jeg skal have svaret på nogle flere spørgsmål! Jeg har gemt mange af dem, som jeg tænker at jeg har så meget at sige om, at de får dedikeret hele indlæg – og jeg går og tygger på mange af dem. Jeg skal bare liiiige have det skrevet ned! Hold øje i løbet af næste uge! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mit absolut yndlings x-Factor øjeblik var Jean Michel og Nicoline Simone med ‘My body is a cage’! De havde så meget vundet, hvis ikke de var hoppet fra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Enig – de var fandeme seje og skulle have vundet hele lortet det år. Min favorit med dem var “dj ease my mind”!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det her indlæg er intet mindre end GENIALT! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      TAK! Jeg er så lettet over at jeg ikke var den eneste, der kunne se fidusen i et nørdet hyldestindlæg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Elsker også x-factor – ikke audition, bootcamp osv, men liveshows :)

    Her er et par af mine favoritter, foruden et par af dem, du nævner:
    – Nicoline Simone & Jean Michel: My body is a cage
    – Ivarsson, Bang og Neumann: Miles and miles

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg elsker bare det hele – men især liveshows!

      Gode forslag! Jeg var også vild med Jean Michel og Nicoline Simone – især med “DJ ease my mind”! Og alt hvad Ivarsson, Bang og Neumann leverede var bare godt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • TAK. Håber det er okay at jeg har lnket til dig ovre fra mig af…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      OM det er! :) God fredag aften – jeg forstår virkelig godt at X Factor vinder over biffen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg scrollede helt ned men fandt ikke den allerbedste! Thomas Ring med U2’s With or without you i Parken! Gåsehud

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg kom altså bare aldrig rigtig til at se fidusen i ham Thomas. Sorry! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Patricia med Feeling good. Er lidt forudindtaget, for hun er min gymnasievenindes storesøster :). Ellers Ida med Nangijala. Begge er på min Spotify. Martin med Sonebody to love.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg var også vild med Patricia! Især da hun sang Grease!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MissConradsen

    Du er bestemt ikke ene om at kunne se det geniale i ideen! Og heller ikke om at synes, at Tines fortolkning af “This is my life” var intet mindre end fantastisk :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Juhu – så dejligt at andre kan se fidusen! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo

    Pyha! Det er dejligt, at man ikke er ene om at være kæmpe x factor fan, nu hvor man er nogenlunde voksen ;) jeg har to favorit optrædener: Heidis version af “verden er i farver” og Jogvans version af Jeff Buckleys “forget her”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – det er du bestemt ikke ene om! Jeg er sgu også fan af Paradise Hotel – selvom jeg kalder mig selv for voksen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er Martin henne? Så de første xfactor programmer gled over skærmen sad jeg i Kina og var pænt ligeglad – men så begyndte familie og venner at give besked om at den her unge fyr fra vores lille bitte jyske by, var med i det der nye sang-program.. Jeg kom hjem og oplevede al hypen herhjemme – Somebody to love var min yndlings af hans optrædener :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Du har ret – jeg har glemt Martin. Eller, det har jeg jo egentlig ikke, men han burde nok alligevel være her! Der er jo bare så mange gode – men han skal selvfølgelig med. Jeg må lave en 2’er med plads til ham! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecile

    Nogle vildt gode øjeblikke du har fundet frem – men nøj hvor du mangler Martin! Jeg kan ikke peje på én optræden med ham, for han har dælme lavet mange gode. I mine øjne er han indbegrebet af X factor :D!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – jeg kan godt se på kommentarerne at jeg burde have haft Martin med! Men jeg tror faktisk at jeg “glemte” ham fordi at jeg ligesom dig ikke kan pege på hvilken af hans optrædener, der var bedst! Eller jo, det blir jo nok “somebody to love”!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogbefalinger #2 (mommyblogs)