Tanker om skolestart

Mine børn er rejst fra mig

image

Klokken kvart over syv i morges, sagde jeg farvel til min mand og mine to store børn. De skal til Canada og besøge Thors lillebror, som læser derovre. Og så skal de en tur til New York inden de kommer hjem næste fredag. Om ni dage. Ni dage! Av…

Jeg har ikke nævnt det herinde før, da jeg ærligt talt har forsøgt at glemme det lidt, fordi jeg synes at det er pissehårdt at skulle undvære dem så længe. Det længste jeg nogensinde har undværet mine unger ad gangen er tre dage – og nu ganger jeg det lige med tre og sender dem tværs over Atlanten. Thor og jeg har heller aldrig været adskilt så længe, siden den dag vi mødte hinanden for første gang – for 6,5 år siden.

Jeg bliver hjemme med min baby. Både af økonomiske årsager – og fordi jeg ikke synes at sådan en lille én får noget ud af lange flyveturer og jetlag.

Men hvor har jeg dog fortrudt lige nu! Jeg ved at de får en fantastisk tur – og det gør på den ene side at jeg kan holde det ud, fordi jeg oprigtigt glæder mig på deres vegne. Og på den anden side at jeg slet ikke kan holde det ud, fordi jeg så gerne vil dele de oplevelser med dem.

Av mit hjerte. Jeg savner dem allerede, men vil forsøge at nyde min baby ekstra meget!

Følg gerne bloggen:

Via Facebook

Via Instagram

Via Bloglovin

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om skolestart