Den dag, jeg blev friet til

Mit livs første babyshower og en opskrift på en overdrevet kage

imageJeg var til mit livs første babyshower i går! Jeg fik aldrig selv et. Her får I min mors forklaring på hvorfor:

image

Nå, men jeg er altså gået glip af noget! For i guder, hvor var det bare hyggeligt. Det er min gymnasieveninde, som jeg pludselig har kendt i lige knapt 12 år (gisp!), som er gravid med sit første barn. Vi overraskede hende hjemme hos hendes søster, spiste suppe, drak rødvin og indtog en masse kage.

Jeg havde bagt en ganske fantastisk kage, hvis jeg skal sige det selv. En bombe, der består af en brownie-del, en cheesecake-del og hindbærskum. Jeg elsker brownie, jeg elsker cheesecake og jeg elsker hindbær. Så jeg elskede selvsagt den kage ret højt.

image

Hermed opskriften:

Browniebund:

200 g. mørk chokolade (ca. 70%)

Lidt salt

200 g. smør

250 g. sukker

3 æg

100 g. hvedemel

Smelt chokoladen over et vandbad, tilsæt lidt salt og lad det køle af imens du fortsætter.

Pisk blødt smør og sukker luftigt.

Tilsæt æggene et ad gangen og pisk imellem hvert æg.

Tilsæt melet lidt ad gangen og rør til sidst den smeltede chokolade i.

Hæld dejen i en smurt springform.

 

Cheesecake:

400 g. flødeost (den fuldfede version)

150 g. sukker

Lidt vanillesukker eller kornene fra en vaniljestang 

2 æg

Pisk flødeost med sukker og vanilje.

Tilsæt æggene et af gangen og pisk forsigtigt med håndkraft, så flødeosten ikke skiller.

Fordel blandingen ovenpå browniedejen og bag 45-50 minutter ved 170 grader.

Lad kagen køle helt af og lad den eventuelt stå i køleskabet til næste dag.

 

Hindbærskum:

Ca. 250 g. frosne hindbær

Lidt sukker

2 blade husblas

2,5 dl. piskefløde

Læg husblasen i blød i koldt vand.

Kog hindbærerne op og lad dem koge et par minutter. Tilsæt sukker efter smag. Jeg kan godt lide, at skummet er syrligt, så jeg tilsætter ikke så meget sukker – men det er jo en smagssag.

Vrid husblasen i hånden og rør det ud i hindbærsovsen, så det smelter. Hæld det hele over i en kold dyb tallerken, så det kan køle lidt af.

Pisk fløden til skum og vend den afkølede hindbærsovs i. Fordel på kagen.

Pynt kagen som du synes, jeg satte friske hindbær rundt langs kanten og hældte lidt smeltet chokolade over.

image

image

image

Følg tre gode grunde: Via Facebook Via Instagram 

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dag, jeg blev friet til