Om forventninger til kærlighed

(Nærmest) børnefri weekend

Det er fredag. Solen skinner. I min gård står min mormors mand og bygger specialdesignede hylder til min stue. Og i eftermiddag tager mine store unger i sommerhus med deres farfar.

Når man har tre børn, så føles det dér med kun at have en baby, altså næsten som at være børnefri. Næsten.

I aften skal vi spise middag hos nogle dejlige venner – og at bedømme ud fra de mængder af lime, mynte, rørsukker og rom, der lige nu optager pladsen på mit køkkenbord – ja så skulle man næsten mistænke min mand for at have skumle planer om at drikke mig halvfuld. Og han skal da være så hjerteligt velkommen.

I morgen skal selvsamme mand arbejde, så jeg skal bare ligge i min seng og kigge på min baby – noget, man kunne med første barn, men som man måske glemte at nyde ordentligt.

Godt gemt væk i en køkkenskuffe et sted, ligger der desuden noget, som jeg prøver at fortrænge. Et startnummer til Alt for Damernes “støt brysterne”-løb på søndag. Jeg skal løbe fem kilometer. Det lyder måske ikke af meget, men DET er det! Jeg har i hvert fald aldrig gjort det før. Aldrig. Jeg meldte mig til i et øjebliks anfald af overdreven tro på egne evner og jeg kommer til at juble som en maratonløber hvis det lykkes!

God weekend!

image

Følg gerne bloggen:

Via Facebook

Via Instagram

Via Bloglovin

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om forventninger til kærlighed