Hvorfor #10

Noget med at insistere på pauser

Sindssyg dag. Hugo truede med at vågne klokken 5, men gav op og tog halvanden time mere. Det gjorde jeg ikke. Op. I bad. Forklare vigtigheden af morgenmad til syvårig. Forklare selvsamme syvårige, at vi allesammen er trætte. Forklare fem- og syv-årig nødvendigheden af at have tøj på. Madpakker. Jakker. Sko. Ladcykel. Aflevering. Farvel. Cykle til egen skole. Farmakologi, der på forunderligvis gav mening. Lægemiddelregning, der på forunderligvis var simpelt. Frokost med medstuderende. Hente Sia. Fange en bus. Bande over, at ingen busser stopper. Konfrontere buschauffør. Nordpå. Øre næse halslæge. For og imod operation. Konklusion. Hjem. Modtage dagligvarer. Komme i tanke om demonstration. Deltage i demonstration. I regnvejr. Rådhuspladsen. Busstoppested.

Kan du ikke sidde og kigge på restauranter i bussen – og finde ud af hvor vi skal spise i morgen?”, skrev han. Jo. Og så kan jeg også lige skrive et blogindlæg. Og klargøre billeder til en instagramkampagne. Og tjekke op på hvad jeg skal læse til i morgen. Og svare på de dér mails.

Man skulle jo for guds skyld ikke spilde tyve minutters sidden ned. Fandt en plads. Op mod vinduet. I varm bus med usund luftfugtighed. Googlede noget med restauranter. Ramtes af massiv kvalme og lagde telefonen ned i lommen. Insisterede på en pause. Kiggede ud af vinduet. Observerede. Forretningsmanden, der løb efter bussen. Det nyforelskede par i Bredgade. Moren med klapvognen på Østerport. Træerne. Regndråberne. Den grå eftermiddag i min by.

Det er noget nyt, jeg er begyndt på. At insistere på pauser, som jeg overhovedet ikke har tid til. Jeg er gudhjælpemig begyndt at brodere! Igennem den sidste uge, har jeg brugt minimum ti timer på at sidde stille – og føre en nål op og ned gennem små huller. Timer, som jeg kunne have brugt på alt muligt andet. Her kunne have været virkelig rent. Jeg kunne have gjort mig virkelig klog på den sygdomslære, som jeg er bagud med. Objektivt set, er det fuldstændig hul i hovedet, at jeg har brugt så meget tid på noget så ligegyldigt. Men det er fuldstændig fantastisk. Jeg kan mærke, at jeg er gladere. Roligere. Mere det-skal-nok-gå-agtig. Fordi jeg insisterer på at slappe af i bøtten.

Og det var det samme, der skete i bussen i dag. Jeg havde løbet hurtigt hele dagen. Jeg gad ikke mere. Så jeg skriver det blogindlæg nu. Og om lidt googler jeg den restaurant og så svarer jeg på de mails.

Måske.

fullsizerender-47

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

10 kommentarer

  • Benedicte

    Du har så ret i vigtigheden af pause. Og ved du hvad? Dine indlæg er mine pauser 😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min umiddelbare kommentar: Amen og halleluja! Jeg har overvejet at lære at hækle men jeg har aldrig været den som var til håndarbejde. Jeg er til gengæld begyndt at finde tid til at løbe. Typisk når min datter er puttet og min mand er hoppet på sofaen. Det giver en helt ny slags ro og jeg får renset hovedet! Tror bare vi alle har brug for de små pauser i hverdagen som ofte kører med 110 km/t

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Altså, jeg måtte lige tjekke den der psykoblog ud… Og så blev jeg sådan: “Weeehuuu! Hende og jeg bor i den samme by! Ergo kender vi hinanden!”
    Altså, vi kender jo overhovedet ikke hinanden! Men en psykolog, der taler varmt for Candy Crush; hende og jeg er veninder! Eller… Ok, jeg tager en blogpause.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe, jeg kan altid bruge flere veninder, der er ligeså afhængige af Candy Crush som mig. Især hvis du er gavmild med at sende liv til mig. 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pauser er SÅ vigtige! Desværre er de fleste af os i effektivitetens hellige ånd ret gode til at glemme, ignorere eller overse behovet for dem. Fedt du er opmærksom på det, vær stolt af det! Og nyd dine broderier! Selv tør jeg slet ikke tænke på alle de timer, jeg har brugt på at spille Candy Crush, men det virker for mig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak! Og jeg tager lige et screenshot af den her kommentar. En psykolog har fortalt mig, at det er fornuftigt at spille Candy Crush! Juhu! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Muahahah, jeg kan nok ikke heeelt påstå, at Candy Crush er fornuftigt. Men så alligevel: Det er jo pauser – og pauser er fornuftige, så… ;-) Glad for jeg kan begejstre! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, du er skøn!
      Men altså – Candy Crush er pauser, og pauser er jo fornuftige, sååå…… :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor #10