Børneeksem og guldmedaljer

Øjebliksbillede

img_4363

Øjebliksbillede fra et tæppe på et gulv. Et spritnyt tæppe på et spritnyt gulv. I en spritny lejlighed. Min svigermors.

Hun flyttede ind for to uger siden – og i dag skulle vi herud for første gang. Vi har været her siden i formiddags. Og vi har spist boller og drukket kaffe. Og gået tur og kigget på husbåde. Drømt om husbåde. Og vi har besøgt det italienske Supermarco – og kogt pasta og revet parmesan udover.

Det er sjovt, som en helt nyfødt lejlighed kan føles hjemlig. Min svigermor er den første, der bor her – men hendes gamle malerier, bøger, thedåser og lysestager får den til at føles tryg – og sjælfuld, vel.

Og sofaen er ikke kommet endnu, så vi er kollapset på tæppet. Hugo er ved at overgive sig til søvnen i weekendsengen – og snart bliver de store puttet i dobbeltsengen. Og så kører vi hjem – Thor og jeg. Han fragter mig gennem København i ladcyklen. Og måske stopper vi et sted og drikker et eller andet. Og sandsynligvis gør vi ikke. Sandsynligvis vil vi bare hjem. Og sove længe.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børneeksem og guldmedaljer