sms'er fra et ægteskab #16

Og det var så dét. Om en sommerferie, der forsvandt.

image

Det er lørdag aften. Thor er på arbejde og har været det hele dagen. Og jeg har haft ungerne med i Gilleleje. Der har Nana sommerhus – og hun havde inviteret en masse bloggende damer og deres yngel på frokost. 7 kvinder og 16 børn. Pissehamrende hyggeligt. Virkelig!

Nu sover mine børn. Der kører et program om USA på DR2. Og jeg skal snart have noget aftensmad, da jeg kun nåede at fodre børnene af for et par timer siden.

Og nu sker der så det, at jeg bliver lidt småsentimental. Det er lørdag aften. I morgen er det søndag og lige om lidt er det altså mandag. Og så er vores ferie slut. Fem uger er forsvundet og det var så dét. Tilbage er minderne og de er fantastiske. Minder om sol, kys, is, regn, kærlighed og klorvand. På mandag afleverer jeg Sia i SFO og Elliot i børnehave. Og nyder den sidste uge med Hugo – inden jeg gudhjælpemig også afleverer ham.

Inden jeg ser mig om, er hverdagen i gang. For fulde hammer. Med blog, kontorplads, studie, skolebarn, børnehavebarn, vuggestuebarn, fødselsdage, legeaftaler, forældremøder, indkøb, deadlines og så virkelig meget videre.

Heldigvis glæder jeg mig. Faktisk. Den er jo egentlig god nok, den dér hverdag. Heldigvis.

4 kommentarer

  • Åh, hvor har jeg det dog på præcis samme måde. Juli er gået alt, alt for stærkt og på mandag er det tilbage på kontoret… Giv mig dog lidt flere lange morgener og aftener med vin i haven!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Kender den følelse SÅ godt. Det værste ved ferier er når de slutter. Heldigvis går du en spændende ny hverdag i møde og jeg glæder mig til at følge med på sidelinjen ❤️ Tak for besøget i dag. Du har de skønneste unger, og de var den bedste hjælp i ishuset 😍 Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Selv tusind tak – jeg vil tilbage til Lummerly! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sms'er fra et ægteskab #16