Jeres fortællinger om seje kvinder

Og så ombestemte jeg mig…

IMG_0170

Ikke bare sådan lige.

Som jeg skrev i sidste måned, var jeg i tvivl. Om hvorvidt jeg skulle fortsætte ad den sikre vej og gøre min uddannelse færdig. Eller om jeg skulle satse hele butikken og gøre noget sindssygt og følge mit hjerte. Og springe fra. Jeg fik så mange fine tilbagemeldinger og gode råd – og endte med at beslutte mig for at hænge i.

Og jeg var sikker på, at jeg havde truffet den rigtige beslutning. Og den var egentlig nogenlunde nem at træffe. Hjemme i min sofa. Med alle de gode argumenter. Og fornuften.

Og så tog jeg i skole. Nogle dage senere. Og gik efter 30 minutter.

Alt strittede på mig. Jeg kunne helt fysisk mærke, at det var forkert. Jeg havde ikke forberedt mig ordentligt og jeg ville ikke være der ordentligt. Jeg var ikke OK. Det var ikke OK.

Og om aftenen græd jeg. Hulkede og følte mig fanget. Fanget mellem fornuften og det, som jeg gerne ville. Fanget af min alder og af mit ansvar og af min frygt. Fuldstændig umodent og ikke specielt konstruktivt.

Og så tænkte jeg. I lang tid. Og så ombestemte jeg mig. Og søgte om orlov. Og fik den. Og søgte om en vikarstilling på Riget. Og fik den. En dør på klem. Og nogle vagter om ugen. For at holde fast i det fag, som jeg er glad for. Og for muligheden for at vende tilbage, hvis det viser sig, at jeg har truffet det forkerte valg.

Og det kan godt være, at jeg har truffet det forkerte valg. Sagtens. Men det er det rigtige lige nu.

Siden jeg som 21-årig stod med den graviditetstest, har jeg gjort det fornuftige. Det forventelige. Og det skulle jeg også – for med testen og beslutningen fulgte et enormt ansvar. Og det ansvar lever jeg stadig op til – men jeg gør det her for mig selv. For at se, hvad det kan blive til. For at gøre noget helt og helhjertet. Og for at undgå, at gøre noget halvt. For at være glad. For at give mig selv en chance.

Måske bliver jeg aldrig sygeplejerske. Og måske er jeg det lige om lidt. Måske vender jeg tilbage. Måske søger jeg ind på journalistuddannelsen. Alligevel og ti år for sent.

Og selvom jeg stadig indimellem får ondt i maven og lyst til, at stikke halen mellem benene – så ved jeg samtidig, at jeg har gjort det rigtige. For jeg er glad – helt ned i maven – hver eneste morgen. Når jeg triller ind i min andedam.

Og skriver.

   

25 kommentarer

  • Susan Ibus

    Sådan Cecilie👍.
    Spændende hvor dit eventyr ender! Du er bare så god med en pen eller PC ved hånden😋. Held og lykke🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Masser af god karma din vej! Elsker at følge med, så er vild med din beslutning og tager hatten af for, at du tør :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Rikke. Det er fandeme dejligt at høre fra sådan en trofast læser! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    SÅDAN👍 Godt du fulgte dit hjerte og nappede den orlov👍 Du skal noget andet end sygeplejerske det er jeg sikker på🎈🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender en der blev journalist efter hun var fyldt 40 år. Og hun er skide glad for det i dag. Så det er aldrig for sent. Eller, måske når man er 80 år, men så har du heldigvis masser af tid endnu ;) Held og lykke med det hele! Jeg er selv stoppet på hele to uddannelser, fordi alt også endte med at stritte på mig begge steder. Jeg endte et helt andet sted og det er jeg så glad for. Der skulle bare lige et par forsøg til før jeg landede det rigtige sted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak, Jeanett! Det var virkelig en dejlig kommentar, der gav mig endnu mere tro på projektet! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catrine

    Fedt! Virkelig modigt og sejt!! Synes dog også det er dejligt at du har vagter “i den virkelige verden” og ikke kun i blogland. Det gør din blog autentisk og jordnær og ikke fyldt med lidt ligegyldige indlæg om eks. mælk (undskyld, men du gør det altså rigtig godt uden den slags indlæg:-D)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak! Og jeg er også glad for at kunne holde fast i faget. Omvendt kommer jeg selvfølgelig til at takke ja til mere spons, for at det hele kan hænge sammen – og jeg er bange for at du må lukke øjnene i morgen tidlig – og åbne dem igen i morgen aften ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har også stoppet en uddannelse midt i det hele, fordi jeg gik på arbejde med ondt i maven og som du siger – alt strittede bare på mig, når jeg var der. Det er heller ikke fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har nu skrevet og slettet min kommentar til dig tre gange – jeg har svært ved at finde de rette ord. Allerede første gang du skrev om din svære beslutning, ramte du mig i hjertekuglen. Netop derfor har jeg nok også svært ved at finde ordene nu. Fordi du rammer mig, og fordi jeg kan kende de tanker du så fint sætter ord på. Ja, faktisk har jeg selv gang i et blogindlæg om netop det at finde sin hylde – hvis man da passer ind på en hylde – og det har efterhånden været længe undervejs. Det er et frygteligt svært emne og nogle svære tanker, når man ikke gør “det rigtige” eller passer ind i den rigtige kasse. Jeg misunder den beslutsomhed og de drømme som ofte følger med det at kende sin hylde, og tænker ofte på hvis det bare havde været mig.
    Se nu kørte jeg af sporet igen, og jeg er sgu usikker på om det her overhoved giver mening. MEN, det jeg egentlig forsøgte at sige Cecilie er TAK Den her beslutning og ikke mindst det her indlæg, er så modigt, sejt og ikke mindst sindsygt inspirerende for os andre der ligger og roder med noget a fdet samme. Du giver mig mod nede i maven og håb for fremtiden – også selvom man nærmer sig de 30 og hele verden omkring virker som om de har styr på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Tina. Tusind, tusind tak. Og det giver vildt meget mening og det er dybt rørende at læse det, du skriver! Tak, tak, tak! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bliver simpelthen lige nødt til at vende tilbage endnu gang og sige endnu mere tak! Takket været modige og seje dig der turde tage os med på din rejse gennem alle dine overvejelser og tanker, lykkedes det mig endelig selv at få sat flere ord på det blogindlæg jeg har haft liggende i skuffen i evigheder. Ord om hvor meget det fylder i både hjerte og sind når man ikke følger de normalen, og ligeså vigtigt hvor ondt det kan gøre samme sted når omverdenen ikke forstår. For helvede altså Cecilie – TAK! Det betyder mere end du tror <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Tina. Jeg havde helt overset denne kommentar, men hvor blev jeg dog glad da jeg fandt den – og da jeg læste dit fine indlæg. Det betyder sgu også mere for mig end du tror. Og du er selv skidehamrende sej! <3 tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hvor er du skide cool, altså. 😁
    Jeg kender godt den der klemme fornemmelse: fornuften mod mavefornemmelsen. Jeg har selv lige stoppet min uddannelse, som jeg var halvvejs igennem, for at blive hjemmegående. Nøj, hvor var det svært at tage beslutningen; og så alligevel slet ikke. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hvor er du selv skide cool, altså! Tusind tak og tillykke med din beslutning! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    SÅDAN!!!!!!Hvor er du sej! Jeg var en af dem der stemte for orlov og nu har du gjort det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D

    Flot og stærkt! At følge sin mavefornemmelse er så modigt og det klogeste en kvinde kan gøre.

    High-five og respekt herfra 🌞
    /www.dameland.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak! Det er fandeme nervepirrende, men det føles helt rigtigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så stort og så sejt! Jeg er overmåde stolt af dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke! Tillykke med at vælge dig og være den bedste udgave af dig, for dig. Og for din familie.
    Stærkt gjort!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind, tusind tak! Også for at sætte det perspektiv på – for det kommer jo netop positivt tilbage til min familie, når jeg er glad :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeres fortællinger om seje kvinder